Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 17. august 2012

Fire gange kogte Linser


Linser er sunde og god basiskost. 
Da linserne i sig selv har en melet smag er det godt at blande dem med stærke smagsgivere, som her med friske krydderurter, citron eller chili. 
Så bliver linserne et lækkert tilbehør til hvad du ellers serverer.
4 personer

Kogte Linser
2 dl. brune eller grønne linser
1 laurbærblad
vand

Linse Salat
½ agurk
3 tomater
½ løg
1 stor peberfrugt
1 dl. friske krydderurter f.eks.  mynte, basilikum, persille eller dild
1 spsk. vineddike
2 spsk. olivenolie
salt – peber - soyasauce

Mynte Linser
En portion Kogte Linser
1 – 1½ dl. frisk mynte hakket

Citron Linser
En portion Kogte linser
Fintrevet skal fra 1 øko citron og citronsaft efter smag

Chili Linser
En portion kogte linser
Så meget frisk chili som du kan lide

Kogte Linser: Skyl linserne godt og kom dem i en gryde sammen med et laurbærblad og hæld  vand over linserne så de er dækket med vand 2 cm over linserne. 
Lad Linserne koge i 30 – 35 minutter under låg. 
Se til dem undervejs så de ikke koger tørre. 
Hæld Linserne i en sigte til afdrypning.

Linse Salat:
Bland linserne med eddike og olie og lad dem afkøle. 
Hak agurk, peberfrugt, løg og tomat i små tern. 
Hak krydderurterne. 
Bland de afkølede linser med grøntsagerne og krydderurterne. 
Smag til med salt/ soyasauce og peber.

Chili, Citron eller Mynte Linser. 
Bland Finthakket Chili, fintrevet citronskal eller finthakket frisk mynte i de lune afdryppede linser, smag til med salt og peber.
Server Linserne lune som tilbehør.
Linseretterne er gode dagen efter med i madpakken - eventuelt dryppet med ganske lidt olie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar