Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

onsdag den 25. september 2013

Risbiks med spejlæg

En lækker enkelt hverdags Risret som jeg holder meget af ;-)
2 personer
2½ dl. ris
5 dl kogende vand
Lidt salt
4 æg
Lidt smør eller olie
1 tsk. Karry
½ tsk Kanel
evt. lidt spidskommen 
soyasauce
30 g. groftrevet parmasan
lidt smør
50 g. rosiner
2 gulerødder groftrevet
4 - 8cherry tomater halverede
Evt. lidt cashewnødder eller hakkede mandler
Evt. små rå blomkålsbuketter og friske eller frosne grønne ærter


Kog risene som det står på pakken med lidt salt og kogende vand.  
Steg spejlæg af de 4 æg med lidt smør eller olie. 
Skær spejlæggene i strimler. 
Halver tomaterne og hak eventuelt nødder.
Riv gulerødderne.
Kom ærterne i kogende vand i 1 minut. 
Kom risen på to dybe tallerkener. 
Drys med krydderierne og halvdelen af den revne parmasanost. 
Kom en tsk. smør på risen. 
Bland krydderierne og smør i risen.  
Kom tomater og revne gulerødder over risen. 
Drys rosiner ud over retten. 
Drys med resten af osten.  
Drys evt. med nødderne. 
Kom spejlægsstrimlerne øverst på retten. 
Server retten sammen med soyasauce.
Variation brug andre rå grøntsager som drys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar