Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 28. maj 2013

Kidneybønne salat

God mættende salat til middag eller frokost
4 personer
250 g. udblødte og kogte kidneybønner eller 1 ds.godt skyllede kidneybønner eller en rest kogte bønner
1 stor rød eller gul peberfrugt  skåret i små tern
2 forårsløg eller ½ rødløg skåret i tern
1 håndfuld persille - hakket
Saften fra ½ citron
1- 2 spsk. olivenolie
salt - citronpeber


Kom bønnerne i en skål. 
Bland peberfrugttern, løg og persille med bønnerne. 
Kom olivenolie og citronsaft ud over salaten. 
Bland salaten godt og smag til med salt og peber. 
Server.


Tips: Har du en rest af salaten til overs, eller ønsker du en varm salat i stedet for. Så svits bønnesalaten i 1 spsk. olivenolie i nogle minutter under omrøring. Tilsæt en stor tomat der er hakket, hakket evt. tørret oregano og lidt vand, skru ned for varmen og lad retten stå og simre i 10 minutter. Smag retten til og server ;-)

1 kommentar:

  1. Enkelt, nem og velsmagende. Tak for god opskrift - den skal jeg helt sikkert lave igen!

    SvarSlet