Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 22. juli 2012

Pasta Gratin med Spinat, Feta og Fennikel


Kan laves som lasagne – kom grøntsagerne imellem lasagneplader
4 – 5 personer
300 g. pasta eller lasagneplader
2 spsk. olivenolie
1 stort løg hakket
2 fed hvidløg fintsnittet
1 ds. hakkede tomater eller 6  store tomater hakkede
1 fennikel hakket
1 rød peberfrugt hakket
300 g. frisk spinat eller helbladet frossen-tøet op
½ tsk chili tørret eller et lille stk. frisk
1 spsk. oregano tørret eller 3 spsk. frisk
Har du frisk basilikum så tag 4 spsk. hakket ellers udelades dette..
150 g. feta smuldret
salt – peber
1 bolle eller stor skive brød fintrevet
50 g parmesanost fintrevet
En stor håndfuld persille hakket

Kog pastaen i kogende vand med salt efter anvisninger på pakken. 
Kom den kogte pasta i en sigte så vandet løber fra. 
Svits løget i olivenolien i et par minutter. 
Tilsæt hvidløg, fennikel og peberfrugt lad grøntsagerne svits med i et par minutter. 
Tilsæt chili, oregano og tomater. 
Lad tomatsaucen småkoge i 10 minutter. Tilsæt evt. mere vand så grøntsagerne ikke koger tør.  
Tilsæt den friske spinat. 
Lad spinaten lige blive vendt i gryden med grøntsagerne.  
Lad saucen koge i 2 minutter. 
Smag saucen til med salt og peber. 
Tag den fra varmen.
Bland den smuldrede fetaost med grøntsagssaucen. 
Bland saucen og pasta og kom det i et ildfast fad. 
Bland parmesanost, persille, basilikum og den fintrevet bolle. 
Drys parmesanblandingen over grøntsager og pasta. 
Bag retten i ovnen i 20 - 22 minutter ved 180 grader. 
Server ;-)

1 kommentar:

  1. Denne ret skal da prøves.. Vi er nye i det med vegetarretter, så er ved at finde lidt inspiration.

    SvarSlet