Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 29. juli 2012

Melon-Is dessert

En dejlig frisk dessert.
Vil du servere den til børn så hæld ufortyndet hyldeblomstsaft over deres melonanretning i stedet for dressingen med spiritus.
2 personer
1 honning eller cantaloupe melon
12 vindruer
1 nektarin eller fersken
50 g. mørk chokolade
6 mandler

Kanel Is:
2 dl. piskefløde eller sojafløde
½ tsk, kanel stødt
1½ spsk honning eller sirup
2½ dl. fromage frais eller creme fraiche eller brug 2 skiver købt god vanilleis drysset med kanel

Dressing:
2 spsk. honning
1 spsk. citronsaft
2 spsk. cognac eller rom
Pynt:
Mynteblade

Start med isen: 
Pisk fløden til flødeskum sammen med kanel. 
Tilsæt honning og fromage frais under piskning tilsidst. 
Hæld isen i en skål/form og frys den til is mindst 3 timer før servering.
Pisk dressingen sammen.
Del melonen i to dele med zigzag udskæring rundt på midten af melonen vha. en skarp kartoffelkniv eller anden lille kniv. 
Fjern kernerne fra melonens midte. 
Skær det meste af frugtkødet ud af melonen. 
Halver druerne. 
Skær mandlerne i flager. 
Hak chokoladen groft. 
Skær fersken ud i tern. 
Kom isen i de halve meloner og top op med druer, melonkødet, det hakkede chokolade og fersken. 
Hæld dressing over frugten. 
Drys med lidt kanel og mandelflagerne. 
Pynt med mynteblade. 
Server ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar