Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 7. juli 2012

Tomattærte med svitset krydret Blomkål


En tomattærte der smager virkeligt godt - og uden ost og æg.
Det svitsede blomkål er et perfekt tilbehør  til tærten ;-)
4- 5 personer.
Tærtebund:
200 g. speltmel
3 spsk. sesamfrø
100 g. smør
3 spsk. soyamælk eller fløde
3 spsk. vand

Tomatsauce:
1 ds. hakkede tomater eller  5 store tomater hakkede
1 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
3 spsk. olivenolie
½ tsk. kanel
1 tsk.oregano.
Citronsaft, salt , peber.

Drys:
2 spsk. oregano frisk  eller 2 tsk tørret
2 spsk. timian frisk eller 2 tsk tørret
4 – 5 spsk. frisk basilikum eller 2 tsk. tørret
6 store tomater
3 – 4 fed hvidløg
Lidt olivenolie
Oliven

Blomkål :
1 blomkålhoved eller stort broccolihoved
2 spsk. olivenolie eller anden olie
3 fed hvidløg finthakket
Et stykke mild rød chili finthakket

Start med tærtebunden
Bland mel sammen med smør og sesamfrø. 
Kom mælk eller fløden i rør godt og tilsæt vand så dejen kan samles. 
Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform. 
Prik bunden med en gaffel og kom den i ovnen ved 180 grader i 12 minutter.
Tomatsauce: Svits løg og hvidløg i olien og tilsæt de hakkede tomater. 
Kom kanel og oregano i saucen og lad den småkoge i 12 – 15 minutter så det bliver en tyk sauce. 
Smag saucen til med citronsaft, salt og peber.
Kom tomatsaucen ovenpå tærtebunden. 
Hak krydderurterne og drys dem ovenpå. 
Skær hvidløg ud i tynde skiver og kom den ovenpå krydderurterne. 
Skær tomaterne i skiver og læg dem ovenpå hvidløgsskiverne. 
Dryp med lidt olivenolie over tærten og kom oliven ovenpå. 
Bag tærten i 20 – 25 minutter ved 180 grader.
Blomkål. Del den i buketter. 
Kog vand op i en gryde, når vandet koger kom lidt salt i og derefter blomkålsbukettere. 
Kog buketterne i 2 minutter fra vandet koger igen. 
Hæld blomkålen i en sigte, så vandet løber fra. 
Varm olien op og tilsæt hvidløg og chili. 
Rør rundt og tilsæt blomkålsbuketter. 
Svits blomkålen i ca. 3 minutter.
Server Tomattærten sammen med det svitsede blomkål  ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar