Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 30. november 2019

Bøffer af bønner, quinoa og sød kartoffel

Lækre bønnebøffer der også smager godt i madpakken dagen efter
Har du en rest quinoa eller ris, så brug den her.
8 stk.
Ca. 230 g bønner sorte, kidney eller hvide bønner kogte eventuelt fra en dåse
1 fed hvidløg, finthakket
1 almindeligt løg hakket

2 sød kartoffel kogte, hakket
1,5 dl kogte quinoa eller kogte ris
peber
1 tsk. salt
½ tsk. oregano
½ tsk. chili
½ tsk. paprika
½ tsk. spidskommen
4 spsk. rasp
3 spsk. hørfrø – 6 spsk. kogende vand

Blend hørfrø evt. i en kaffekværn, og rør hørfrøene sammen med kogene vand i en lille skål, og stil det til side.
Bland bønner, løg, hvidløg, kogt sød kartoffel, kogt quinoa/ ris, peber, salt, oregano, chili, paprika, spidskommen, rasp, samt hørfrøvand. 
Blend bønnefarsen med en blender eller stavblender. Smag farsen til med peber og salt.
Lad farsen hvile i 10 minutter.
Varm en stegepande op og kom smør eller andet fedtstof på. 
Form 8 bøffer af bønnefarsen.
Steg bøfferne 5 minutter på hver side.  
Server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar