Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 27. januar 2013

Kirsebær Chokolade Tærte

Super lækker overdådig tærte :-)
- lavet som en uimodståelig "på gensyns kage" til min datter, der på tirsdag tager et halvt år på studie til Bueno Aires i Argentina...

6 - 8 personer
100g. speltmel eller hvedemel
4 spsk. usødet kakao pulver
50 g. hasselnødder eller mandler
125g. rørsukker
1/4 tsk. salt
100 g. smør, koldt og skåret i små stykker
1 æg
200g. mørk chokolade, hakket
2 dl. fløde
2 spsk.  smør
2 spsk. hasselnødder eller mandler skåret i tynde flager
2½ dl. søde kirsebær, udstenede

Blend nødder og sukker sammen.
Kom mel, kakao og salt i nødde- sukker blandingen i en skål. 
Hak smørret og tilsæt dejen. 
Tilsæt æg. 
Blender du kagen så kun kort pulserende tryk efter hver tilsætning. 
Har du blendet dejen kommes den ud på bordet og æltes sammen derefter.
Kom dejen i køleskabet i ½ time.  
Rul dejen ud og beklæd en tærtebund med dejen også kanterne. 
Prik tærtebunden med en gaffel.  
Bag tærtebunden i 15 minutter ved 180 grader og køl bunden af.
Smelt chokoladen over vandbad dvs. en skål med chokolade ned i en gryde med kogende vand i bunden af gryden. 
Tilsæt fløde og smør til chokoladen og varm det hele igennem og pisk det sammen. 
Hæld chokoladecremen i tærtebunden og køl tærten af evt. i køleskab.
Top op med friske eller syltede kirsebær.
Drys med nødde eller mandelflager.
Server ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar