Du kan jo også både lave kagen mindre eller større, alt efter hvor mange der
skal spise kagen.
Du kan også pynte kagen med fondant - som kan købes i specialbutikker eller du kan selv lave den. - og bruge det i stedet for marcipan - Jeg bruger rå marcipan, da jeg ikke kan lide smagen af fondant, som er lavet af sukker eller marsmallows der er blandet med sukker og en masse farve. Så har jeg også et princip med at bruge så lidt farve og tilsætningsstoffer i maden som muligt, lige meget hvad det er jeg laver ;-) Du skal mindst starte 2 dage før, end kagen skal være
færdig, og også regne med at det tager op til to timer at gøre den helt færdig
på selv dagen.
Opskriften er til 30 kageglade personer.
Chokolade-pebermyntecreme:
900 g. After Eigth chokolader eller anden pebermynte
chokolade - halverede
400 g. mørk chokolade groft hakket
2 liter piskefløde
Bær creme:
300 g. solbær eller blandet bær evt.frosne
½ l. piskefløde
2½ dl. god solbær syltetøj
Overtræk og pynt:
1 kg. Ren rå marcipan
Rød, sort, gul, vinrød, grøn frugtfarve fra urtegården
ca. 200 - 300 g.
Flormelis
Friske rosenblade eller andre friske grønne mindre blade
100 g. mørk chokolade
Abrikosmarmelade ca. 1½ dl.
Lagkagebunde:
15 æg
800 g. rørsukker
320 g. hvede eller speltmel
160 g. kartoffelmel
5 tsk. bagepulver
2½ spsk. vanille
eller 14 - 15 købte lagkagebunde
Først starter du med at lave chokolade-pebermyntecremen to
dage før end kagen skal være færdig. Da cremen
skal stå på køl i mindst 8 timer. I stedet for pebermynte chokolade kan du bruge mørk chokolade, lys chokolade, hvid chokolade eller nougat ;-)
Marcipan og pynt kan du også lave flere dage før, så det er gjort. Sammenlægningen af kagen skal gøres dagen før, så kagen når at sætte sig godt i formene. Så der skal bundene også være bagt og bærcremen lavet.
Marcipan og pynt kan du også lave flere dage før, så det er gjort. Sammenlægningen af kagen skal gøres dagen før, så kagen når at sætte sig godt i formene. Så der skal bundene også være bagt og bærcremen lavet.
Dag 1. Chokolade-pebermynte cremen:
Kog piskefløden op og hæld den over after eight stykkerne og den hakket mørke chokolade, bland godt til en ensartet masse og så alt chokoladen er smeltet. Kom chokolade- pebermynte blandingen i en skål og sæt skålen i køleskabet indtil næste dag.
Dag 1 eller 2: Pynt: Ælt marcipanen med noget flormelis, så den er nem at rulle ud og forme. Rul marcipanen ud imellem to store stykker plastik evt. store fryseposer der er klippet op. Når du ruller marcipanen ud på den måde, kan du gøre det en dag eller to, før du skal pynte kagen og marcipanen hænger ikke fast i bordet ved udrulning, og det er meget nemmere at komme marcipanen på kagen.
Noget af marcipanen indfarves med rød frugtfarve og laves til roser - søg på nettet hvordan du gør det.
Lav eventuelt også et brudepar - prøv dig frem og mislykkedes det kan du jo altid købe et ”brudepar” -her lavede jeg en gylden kjole, da det var til et guldbryllup, men brug tiden og gør det sjovt, når du først går i gang - så vil det lykkedes.
Dag 2: LagkageBunde:
Del æggene i hvider og blomme og rør æggehviderne stive.
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen og rør kartoffelmel, vanille,
bagepulver og mel igennem en sigte ned i æggesukkerblandingen og rør det sammen.
Vend æggehviderne i dejen.
Lav ca. 7 lagkage bageplade store
bunde med dejen på bageplader beklædt med bagepapir.
Bag lagkagebundene ved 180 grader i 10 – 12 minutter
Dag 2; Chokolade-pebermyntefløden piskes op ligesom når
du pisker til flødeskum. Pas meget på med, at du ikke pisker for længe.
Dag 2: Bærcremen: Tø bærrene op hvis de er frosne evt. i en
gryde. Lad bærerne køle helt af, hvis de er lunet.
Pisk fløden til flødeskum og
vend bær i flødeskummet og kom cremen i en skål og sæt på køl til senere brug.
Solbærsyltetøjet skal bruges senere til sammenlægningen.
Dag 2: Chokoladeblade: Smelt mørk chokolade i en skål som er
sat i en gryde med kogende vand så chokoladen smelter. Skyl rosenbladene og
tør dem i et viskestykke. Pensl rosenbladene med et lag mørk chokolade og lad
chokoladebladene lægges til tørre på tallerkener. -lav flere end du skal bruge
da nogle af bladene kan gå i stykker, når du skal skille chokolade fra bladene.
Når chokoladen er helt stivnet efter 2 - 3 timer eller næste dag, skiller du forsigtigt chokoladen fra bladene.
Dag 2: Kagen laves ved at fore to skåle, hvor den ene skål er en del større end den anden, med lagkagebunde du skærer til så det passer. Jeg har her brugt et 4 liters stort bagefad og en 2 liters glasskål. Derefter lægger du chokoladecremen i og skifter med lag af chokoladecreme og lagkagebunde der lægges i lag og et enkelt eller to lag hvor der kommes bærcreme imellem lagkagebundene. Når du bruger bærcremen kommer du solbærsyltetøj ovenpå bærcremen, inden du lægger lagkagebunde ovenpå. Slut af med lagkagebunde og dæk skålene til med tallerkener eller staniol og sæt dem på køl til næste dag.
Dag 3: Kagen laves færdig. Her tager du et stort
fad eller beklæder et spækbrædt med staniol eller lignende. Du tager den største kage og vender den ud på
fadet. Kagen smører du med et tyndt lag abrikosmarmelade og beklæder med det
udrullede marcipan. Derefter tager du den anden kage og vender ud ovenpå den
første kage og smører den med abrikosmarmelade og beklæder den med udrullet
marcipan. Pynt kagen med marcipanroser og chokoladeblade og evt. med et
marcipan brudepar du har lavet.
Skriv tekst med floursukker der er rørt ud med
vand- men så lidt vand, at det er til at skrive og pynte med uden at det flyder
ud. Prøv dig frem og kom glasuren i engangs kræmmerhuse lavet af madpapir, hvor
du har klippet et lille hul i spidsen.
Held og lykke med Kageprojektet. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar