Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 13. december 2019

Hummus


Hjemmelavet hummus er nemt at lave, blød og cremet, og så ved du hvad der er i, bla. tilsætter du jo ikke syre og konserveringsmidler. 
Du kan lave hummus med kikærter fra dåse eller  fra tørrede kikærter, der så skal stå i blød i vand i 12 timer, og derefter koges 3 kvarter i et nyt hold vand. 
De kogte kikærter du ikke bruger med det samme, kan kommes i fryseren.

2 spsk.  Tahin - sesampasta,
2 - 3 spsk vand,
eller lidt mere, 
2 spsk olivenolie,
3/4 tsk salt,
2 hvidløgs fed, uden skræl og maste
½ tsk. knust spidskommen, 
Saft fra en citron ca. 3 spsk.
250 g. kikærter evt. en dåsefuld.

Kom Tahin, vand, olivenolie, spidskommen, salt, hvidløg og citronsaft i en food processer eller blend det med en håndblender. 
Kom derefter kikærterne ned I skålen og blend det hele til en ensartet masse. Skrab det der sætter sig på siderne af skålen ned, så det bliver blendet med. 
Smag til med krydderier og citronsaft
Kan opbevares i køleskabet i 3 – 4 dage.
Brug hummus som pålæg, som dressing i salater, i sandwich, som sovs på kartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar