Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 15. december 2019

Hjemmelavet Marcipan


Sødet med dadler eller med æble, uden sukker eller kemi
Det er nemt og virkeligt luksus for din krop og familie, at lave sin egen marcipan – hvor der kun er sunde ingredienser i.
Marcipanen kan du bruge, som du ellers vil bruge marcipan.
Marcipanen er ikke lige så sød, som den du køber i butikkerne. 

Marcipan med Medjool dadler:.


5 stk. store dadler
200 gram mandler

Kom kogende vand over dadlerne, hvor du har taget stenene ud, og lad dem stå i en lille skål i vandet.
Kom mandlerne i en lille gryde med vand, og kog dem op så vandet koger.
Tag gryden fra varmen, og hæld mandlerne i en sigte, skyl mandlerne kort tid med koldt vand, så de bliver til at holde på, uden du brænder fingrene. Nu er mandlerne nemme at smutte, så skallen kommer af.
Hæld vandet fra dadlerne.
Blend dadler og mandler, indtil de har en god marcipan konsistens.
Bruger du stavblender. så blend mandlerne for sig og hak dadlerne meget fint på et spækbræt og bland massen efterfølgende.
Opbevar marcipanmassen i køleskab, indtil du skal bruge den.
Marcipanen kan holde sig op til 10 dage i køleskabet.
Vil du have marcipanen sødere, så kom en ekstra most dadel i.


Marcipan med æble.
Her bruger jeg æble til at søde og samle mandlerne til marcipan. 
Jeg bruger også æblemost, så sødmen bliver mere intens i marcipanen, så der ikke behøves andre sødemidler.


200g mandler
Et sødt æble.
6 spsk. æblemost

Smut mandlerne, som jeg har beskrevet under marcipan med dadler.
Skræl æblet, tag kernehus ud, og hak resten af æblet i små stykker. 
Kom æblestykkerne i en lille gryde, og kom æblemosten over. 
Varm æblestykkerne op under omrøring, og rør indtil æblemosten er kogt ind i æblestykkerne, og det er blevet til en fast mos.
Blend mandler og 4 spsk. æblemos.
Tilsæt eventuelt mere æblemos, så konsistensen bliver som marcipan.
Bruger du stavblender, så gør som beskrevet ovenfor under marcipan med dadler, 
Kan opbevares i køleskab i op til 10 dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar