Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 19. november 2013

Grove krydderboller

En gang imellem har jeg bare lyst til en lækker krydderbolle, og så foretrækker jeg de grove ;-) og de kan også bruges som burgerboller.
10 stk.
3½ dl. surmælksprodukt eller soyamælk 1 tsk. kardemomme
25 g. smør
50 g. gær
1 æg
2 tsk. rørsukker
1 tsk. salt
325 g fuldkornsspelt emmermelblanding eller anden grovmel
100g. havregryn blendet til mel
100 g. rugmel


Lun mælk og tilsæt smørret. 
Smuldr gæren og rør den i mælkeblandingen. 
Tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme. 
Tilsæt havregryn og rugmel.
Kom speltmelet i . 
Ælt og lad dejen blive let og smidig.  
lad dejen hæve lunt tildækket til dobbelt størrelse, 1½  time. 
Kom mel på hænderne og tril dejen til store boller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve  1 time. 
Bag bollerne 16-18 min. ved 180 grader.  
Skær evt. bollerne over og rist dem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar