Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 11. oktober 2013

Æble-kokos-kanel Muffins

De ser måske ikke ud af så meget - men de her muffins smager fantastisk godt, og er fyldt med gode ingredienser og kun lidt sukker. De kan selvfølgelig pyntes - men prøv i stedet at spise dem imens de er lune, bare som de er, de er bare lækre ;-)
24 stk små

200 g.  speltmel eller anden mel
100g. havregryn
2½ tsk bagepulver
1/4 tsk salt
2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær stødt
2 æg
80 g. muscovado eller rørsukker
2½ dl. surmælksprodukt 
4 spsk. smør smeltet
1½ dl. kokoschips eller kokosmel
4 æbler uden kernehus groftrevet
80 g valnødder eller mandler hakkede
Drys: lidt kanel


Bland mel, havregryn, salt, kanel, ingefær godt. 
I en anden skål pisk æg og sukker sammen. 
Tilsæt surmælksprodukt og smeltet smør. 
Hæld ægge-mælke blandingen til mel blandingen. 
Vend kokoschip, revet æble og nødder i dejen. 
Kom dejen i muffinforme ca. 1 spsk. i hver. 
Drys med lidt kanel. 
Bag muffins ca. 20 minutter ved 180 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar