Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 10. oktober 2013

Kokosris med mango

Kog grødris sammen med kokosmælk. Grøden bliver sød i smagen af kokosmælken, så den behøver ikke sukker.
4 personer
100 g.grødris
4 dl. kokosmælk - en dåse god kokosmælk
1½ dl. vand kogende
1. tsk. vanille
lidt salt
1 mango uden skræl skåret i tern
evt. 50 g sukker
evt. 1 spsk. citronsaft
Pynt: Kokosflager

Kom risen i den kogende vand. 
Kog til risen har suget det meste af vandet til sig. 
Tilsæt 1/3 del af kokosmælken - husk at røre rundt i grøden. 
Når grøden bobler/koger tilsæt 1/3 del mere kokosmælk, og når det koger tilsættes det sidste af kokosmælken - rør hele tiden i grøden. 
Tag gryden fra varmen, når grøden koger igen og sæt risengrøden ind under dynen eller et godt tæppe og lad grøden "koge" videre der i mindst et par timer... 
Eller kog videre under mindre varme, imens du rører i grøden indtil det er blevet en tyk grød. Det tager ca.½ time.
Smag grøden til med salt.
Du kan servere grøden som den er her med et drys kanel og eventuelt mangofrugt 
eller du kan smage grøden til med citronsaft og lidt rørsukker.
Kom risengrøden i glas eller på tallerkener og læg stykker af mango ovenpå. 
Pynt med kokosflager.

Server risretten varm eller kold.

Variation: server med andre frugt eller syltede kirsebær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar