Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

torsdag den 25. juli 2013

Hybenmarmelade.

Så er det ved at være tid til at plukke de smukke orangerøde hyben og lave marmelade. 
Du kan komme hyben i fryseren efter at de er skyllet, skåret og kernerne er taget ud, til senere brug.

1 liter orangerøde hyben
½ appelsin
1 økologisk æble
skal og saft fra 1 økologisk citron
ca. 7 dl  vand
700 g. rørsukker
Rengjorte sylteglas til marmeladen

Rens og vask  hyben godt i koldt vand
Skær stilk og blomst fra. 
Del hybene med en skarp kniv. 
Skrab kernerne ud med en lille kniv, eller en teske.  
Hak hybene.
Skræl appelsinen og skær appelsinbådene i mindre stykker. 
Gem appelsinkerner. 
Er det en økologisk appelsin du bruger så hak appelsinskrællen i mindre stykker og brug den til marmeladen. 
Skræl æblet og kom æbleskrællen og skrog sammen med appelsinkernerne.  Hak æblet eller riv det groft.
Kom Hyben, æble og appelsin i en gryde sammen med citronskal og citronsaft og evt. appelsinskræl.  
Hæld vand i gryden. 
Lad hybene m.m. koge i ½ time med næsten dækket låg.
Appelsinkerner, æbleskræl og skrog kommes i en lille gryde med vand der lige dækker.  
Kog det indtil væsken er næsten kogt væk -så der er ½ - 1 dl tilbage som er fyldt med pektin der hjælper marmeladen med at tykne - sæt det til side. 
Der er pektin i citrusfrugterne og æblet, derfor er det godt at komme med i hybenmarmeladen, og så giver det sammen med hybene en rigtig god smag.  
Steriliser glassene med kogene vand, ved at koge glassene op i en gryde med vand. Glassene kan springe hvis du bare hælder kogenede vand på dem.  
Hæld lidt spiritus eller atamon i glassene og det inderste af lågene og drej det rund på siderne for at sterilisere.
Kom væsken fra æbleskræl m.m. i marmeladen.
Kom sukkeret i hybenmarmeladen. Rør rundt. 
Lad marmeladen koge op igen i 10 minutter.  
Hvis du ønsker at der kommer konserveringsmiddel i marmeladen, så rør det med lidt sukker og se anvisningerne på pakken, og kom konserveringsmiddel i marmeladen og rør rundt.  
Kom marmeladen på glassene og luk glassene med lågene.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar