Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

fredag den 16. februar 2018

Linse Farsbrød med grøntsager.

Smager godt og er lige så god kold med rugbrød dagen efter.
2½ dl grønne linser
½ l grøntsagsboullion
1 laurbærblad
Eller en dåse kogte øko linser

2 løg
4 stilke selleri hakket
½ broccoli hakket både stilk og hoved
1 spsk. olie
2 tsk. timian
2 tsk. oregano
Salt, peber
4 fed hvidløg
300 g champignon/ en lille bakke
4 sød kartoffel skrællet og hakket
1 rød peberfrugt hakket
3 gulerødder hakket
1/3 flaske tomat moste eller  1 dåse moste tomater
3 laurbærblade
2½ dl havregryn eller lidt mere
Evt. lidt grovmel ca, 5 spsk. Jeg brugte fuldkorns speltmel.
2 spsk. Tamari sause eller soya sause.

De grønne linser koges i  grøntsagsboullion med 1 laurbærblad i en time og afkøles. Eller du køber en dåse kogte økologiske linser og hælder vandet fra i en sigte.
Svits løgene i olien i 3 – 4 minutteri en gryde, tilsæt de hakkede hvidløgs fed i et par minutter tilsæt resten af grøntsagerne, og rør rundt, lad det svitse videre i 5 minutter under omrøring.  
Tilsæt de moste tomater, oregano, timian, laurbærblade, boullion og lad det hele koge i 20 minutter.
Blend denne grøntsags blanding med en stavblender.
Kom grøntsagerne sammen med de kogte linser. 
Vend rundt og tilsæt havregryn, så det bliver en god fars sammen med lidt grovmel.
Smag til med soya, salt og peber.

Kom farsen i en form eller ildfast fad, og bag farsen i 1 time ved 180 grader. 



Her er farsbrødet på rugbrød med ærtespirer :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar