Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 16. februar 2015

Scones med appelsin og tranebær

I dag havde jeg lyst til at spise noget andet end rugbrød ;-) 
Det er det jeg spiser mest, da jeg reagere allergisk på hvedemel, og hvidt brød er ikke så sundt. 
Jeg kan godt spise brød/kage bagt med speltmel, og havde lyst til noget ekstra til eftermiddagsteen.
Det blev til disse scones - scones er boller bagt med bagepulver.
Ca. 10 stk.

½ liter speltmel eller anden mel
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk salt
1spsk. fintrevet appelsinskal
1 ds. kold kokosmælk eller brug anden form for mælk
1 dl. tørrede tranebær
Vil du havde det så sødt, ligesom kage, så kom 3 spsk. rørsukker i dejen, og lav eventuelt glasur af flormelis og appelsinsaft eller kokosmælk ovenpå.

Varm ovnen op til 180 grader.
Bland mel, salt og bagepulver.
Rør appelsinskal, kokosmælk  sammen med melblandingen.
Bland tranebærrene i dejen. 
Tag 2 spiseskeer og form bollerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir.  Bag scones ca. 18 minutter.

Scones smager bedst friskbagte.

De kan fryses ned, når de er afkølede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar