Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

søndag den 12. januar 2014

Æblehavrekager med mandelmel og bær

Lækre små kager - der er lidt bløde og som smager af æble, tranebær og havre - lækre og næsten uden sukker. 
Du kan komme mørk chokolade i kagerne i stedet for tranebærrene.
12 - 13 stk
2½ dl. Usødet æblemos lavet af 5 æbler der hakkes med skræl, uden kerner og stilk. Småkoger i 15 minutter med 5 spsk. vand.
60 g  smør eller mandelsmør
3 tsk. sirup eventuelt ahorn eller 8 dråber flydende stevia 
1 tsk. vanille eller kornene fra ½ vanillestang
½ l havregryn, blendet til det er fint mel
1 tsk. kanel
½ tsk. salt
1 ¼ dl Mandelmel eller 2½ dl mandler der blendes til mel 
1½ dl  tranebær, rosiner eller hakket mørk chokolade

Rør æblemos, smeltet smør, sirup og vanille sammen. 
I en anden skål bland havregryn, kanel, salt, mandelmel og tørret frugt/ chokolade. 
Kom æbleblandingen op i havre-melblandingen og bland det godt
Sæt dejen  med to spiseskeer på bageplade der er beklædt med bagepapir. Gør kagerne lidt flade og drys med lidt havregryn
Kagerne bages ca i 25 minutter ved 180 grader, eller indtil kagerne er lysebrune. 
Lad kagerne køle af.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar