Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 30. august 2013

Bananpandekager uden mel og sukker

Meget lækre sunde pandekager til morgenmad, til kaffen, som mellemmåltid, eller som dessert.
2 personer - 6 mindre pandekager
2 bananer
3 æg
1 tsk. vanille
1 tsk. havsalt
eventuelt ½ tsk kanel stødt
smør eller kokosolie til stegningen
Friske bær eller frugt og evt. mandelflager - her har jeg til hver person brugt:
en håndfuld friske blåbær  
en kivi skrællet og skåret i kvarte skiver

Bland/ blend banan, æg, vanille, salt, kanel til en dej. 
Smelt smør eller olie på panden og bag pandekagerne ca. 2 - 2½ minut på panden på hver side.
Pynt med friske bær og drys eventuel med lidt  mandleflager



Variation: smelt lidt mørk chokolade i en skål der sættes ned i en gryde med kogende vand, rør i chokoladen med en gaffel til den er smeltet. Tag gryden fra varmen, tag skålen op af det kogende vand.  Hæld den smeltede chokolade ud over pandekagerne med frugt    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar