Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

tirsdag den 3. maj 2016

Rødbede Brød med Valnødder.

Meget lækkert og flot farverigt brød.
Kan også formes til boller.
1 brød eller 12 boller 

2 dl. vand
4 dl. rødbede pure lavet af ca. 3 rå rødbede knolde
ca.600g mel -jeg har her brugt fint speltmel
2 spsk.olie
2 spsk. salt
50 - 100 gram hakkede valnødder
50 g. gær

Skræl og hak rødbederne og kom dem i en blender og purer rødbederne.
Kom de blendede rødbeder i en skål og tilsæt mel, salt, olie.
Opløs gæren i vandet og kom væsken i dejen.
Ælt dejen rigtig godt og tilsæt de hakkede valnødder.
Ælt dejen sammen med valnødderne.
Kom dejen i en skål, der er smurt med lidt olie, og lad dejen hæve i en time tildækket.
Ælt dejen sammen.
Form dejen som et brød og lad brødet efterhæve i 1 time tildækket på bagepladen.
Skær nogle skråsnit i dejen med en kniv.
Bag brødet ved 200 grader i ½ time eller indtil brødet lyder hult, når du vender det om og banker på bunden.

Variation: Tilsæt gulerødder i stedet for rødbeder og brug hasselnødder eller solsikkefrø i stedet for valnødder. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar