Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! Det med tankerne tager vi et andet sted ... se eventuelt www.birthelue.dk ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetarmad - over 700 opskrifter.

lørdag den 7. marts 2015

Karry Dhal med blomkål, ananas og nødder

Meget lækker linseret lavet på de orange linser.
Er tæt på at være en af mine livretter.
Inspiration har jeg fået på en indisk restaurant, der ligger i nærheden af hvor jeg bor. Hvor de laver en super lækker linseret med frugt og nødder. Jeg har forsøgt at lave noget lignende - og det blev denne lækre Dhal.
Til 3 - 4 personer alt efter tilbehør

1 løg, hakket
Dhal med mango chutney

4 fed hvidløg, hakket
1-2 spsk. frisk revet ingefær
2 spsk. olie
2 store spsk. karrypasta -jeg brugte en rød thailandske curry pasta
½ tsk. gurkemeje
½ tsk. karry
7 dl. kogende vand
1 spsk grøntsags boullion
2½ dl tørre orange linser
1 stort blomkål i buketter eller ½ blomkål og ½  broccoli i buketter,
30 g. hasselnødder
100 g. ananas i små trekanter eller tørrede abrikoser skåret i tykke strimler
salt
Tilbehør: mango chutny  og  kogte ris

Sauter løg, hvidløg og ingefær i olien, indtil de er bløde, ca. 3 minutter.
Tilsæt karry pasta, gurkemeje og karry, og rør  i  1 minut.
Tilsæt bouillon og vand og pisk det sammen med løg blandingen.

Skyl linserne i en sigte og kom linserne i karrysuppen, og lad det simre i 20 minutter.
Tilsæt mere vand undervejs så retten ikke koger tør. 
Tilsæt nødder, blomkål og ananas stykker.
Lad det hele simre i 10 minutter.
Smag til med salt.

Server retten varm sammen med Mango chutney og kogte ris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar