Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2020

Lækker Boller med rosiner og chokolade


Boller med rigtig god smag og ekstra godt fyld – rigtig fine til fødselsdag.
12 stk.

1/3 pakke gær
1 dl. appelsinsaft eller citronsaft

1 dl. plantemælk eller anden form for mælk.
1 dl. kogende vand.
1 tsk. salt.
½ tsk. kardemomme.
1 spsk. Kokossukker eller akaciesirup
1 æble skrællet og hakket kogt til mos med 2 spsk. Vand under omrøring.
3 spsk. Rosiner
3 spsk. hakket mørk chokolade
100g. havregryn
Ca. 500 g speltmel
2 spsk. Rapsolie/ kokosolie
Drys:
12 mandler hakkede
2 spsk. plantemælk eller anden form for mælk.

Bland mælk, vand og saft.
Rør gær, salt, kardemomme, æblemos, rosiner, chokolade, havregryn og sukker i.
Kom 100g speltmel i dejen.
 Lad dejen stå og forhæve i 20 minutter.
Kom derefter olie i dejen og bland.
Kom derefter resten af melet i dejen af 3 gange.
Ælt godt og kom evt. mere mel i hvis dejen er for fugtig.
Lad dejen hæve i 30 – 40 minutter.
Form 12 boller og sæt dem på en bageplade.
Pensel bollerne med plantemælk, og tryk hakkede mandler let ned i bollerne
Tænd ovnen på 200 grader.
Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
Bag bollerne i 12 minutter ved 200 grader
Bollerne kan spise uden smør eller anden fedtstof

onsdag den 27. november 2019

Bønne Chokoladekage til fest


Det er en super dejlig  kage, med en dyb smag af chokolade, og næsten konfektagtig kage.
ca. 12 stk
1 dåse sorte bønner eller 250 g bønner der er
kogt, skyllet og sigtet vandet fra
75 g mandler blendet til mandel mel 

1 dl smagsneutral olie , jeg brugte rapsolie 
3 tsk. tapiokamel./ her kan du også bruge 3 spk hørfrø blendet og rørt i 6 spsk.  kogende vand / eller 3 æg
1 dl. kaffe stærk
200 g  rørsukker eller kokossukker
50 – 75 g kakaopulver uden sukker alt efter hvor intens en chokoladesmag du ønsker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
lidt salt
2 spsk. mel, evt. rismel  eller fint speltmel
100 g mørk chokolade, hakket groft til at komme i kagen
50 g mørk chokolade, der skal smeltes over vandbad og kommes på den færdigbagte kage
Flormelis som drys på kagen, eventuelt pyntet med spiselige blomster – her stedmoderblomster

Blend mandlerne til fint mandelmel, og stil det til side.
Blend de skyllede, drænede bønner med olien til en helt fin puré uden klumper.   Kom dejen i sn stor skål.
Tilsæt kaffen.
Herefter tilsættes de udblødte knuste hørfrø, eller tapiokamel, eller æg til bønnemosen.
Tilsæt så mandelmel, sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, mel og salt, og rør dejen til en ensartet dej.
Rør den hakkede chokolade i til sidst
.
Hæld dejen i en mindre form eller tærteform smurt med fedtstof eller beklædt med bagepapir. 
Kagen bages 20-22  minutter ved 180 grader - kagen er færdig, når en strikkepind eller grillpind du stikker i kagen, kommer op uden dej på.  
Lad kagen køle af,
Her har jeg smeltet chokolade i en mindre skål over en gryde med kogende vand, og hældt den smeltede chokolade ovenpå kagen.
Jeg har drysset med florsukker igennem en sigte og igennem en fin blondedug, som jeg derefter forsigtigt fjernede fra kagen, så der kom det smukke blonde mønster på kagen, Da kagen skulle bruges som en bryllupskage.

Du kan også pynte med hakkede mandler, kokos eller lade kagen være med chokoladeovertræk
Til en stor bryllupskage gangede jeg opskriften med 2 og bagte 5 kager – da vi var omkring 90 gæster.

torsdag den 21. november 2019

Rugboller med øl og chokolade.

Lækre meget grove boller - gode som en snack

ca. 16 stk.
2,5 dl vand
2,5 dl øl
25 g økologisk gær
2 spsk. Kokossukker eller sirup
2 spsk. olie
150 g mandelmel – mandler blendet til mel

50 g hørfrø
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
300 g fint speltmel eller hvedemel
300 g fint rugmel
1 spsk. salt
150 g mørk hakket chokolade

Lav mandelmel i blender af hele mandler.
Bland vand og øl i en større skål, og opløs gæren deri.
Tilsæt sukker, olie, mandelmel, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner. Rør rundt.
Tilsæt speltmel, rugmel og salt sammen med den hakkede chokolade. Ælt dejen godt sammen.
Lad dejen hæve i skålen i en time under et viskestykke.
Form dejen til boller og tryk dem lidt flade, så er de nemmere at halvere når de er bagte, og bliver ikke lige så tykke som boller.
Bag dem ved 180 grader i 30 minutter

tirsdag den 5. november 2019

Rugbrødskage med hindbærskum, mandler og chokolade


En meget lækker kage, hvor rugbrødet i kagebundene giver en intens god smag. 
Serveres som en dessert eller `flødeskumskage` til kaffen.
ca. 6 -8 personer
6 spsk æblemos eller et stort æble groftrevet og kogt op med 2 spsk vand til mos.
3 spsk hørfrø kværnet og blandet med 6 spsk. kogende vand – står i 10 minutter
I stedet for hørfrø og æblemos kan bruges 3 æg
175g. rørsukker
125 g. rugbrød revet
1 spsk. Speltmel, rismel eller hvedemel
1 spsk. kartoffelmel
1 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
75 g. mandler hakkede
225 g. hindbær friske eller optøede fra frost
ca. 2 spsk. Rørsukker
2 dåser kokosmælk,  der har stået i køleskab så det tykke af kokosmælken kan tages fra over i en skål – hvor kokosfløden piskes op med en håndpisker til skum , resten af kokosmælken kan bruges i sammenkogte retter ( det kan fryses), eller der kan i stedet for kokosmælk bruges ½ liter piskefløde.
100 g.  chokolade – mørk, lys hvid chokolade - her har jeg blandet lys og mørk chokolade


Lav æblemos og hørfrø vand. Eller pisk æggeblommer med sukker lyst og luftigt.
Kom æblemos og hørfrøvand sammen med sukker.
Rør det revet rugbrødet i.
Bland mel, kartoffelmel, kakao og bagepulver og kom det i dejen.
Rør de hakkede mandler i dejen.
Bruger du æg - så pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Kom dejen i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Riv eller hak chokoladen groft.
Pisk Kokoscremen eller fløden til skum.
Rør hindbærrene med 2 spsk. sukker.
Vend bærrene i skummet.
Kom hindbærskummet ovenpå den bagte afkølede kage.
Drys med det hakkede chokolade.
Server... ;-)

torsdag den 9. maj 2019

Kikærtekage med chokolade.

En lækker svampet kage.
Det der gør, at kagen smager ekstra godt, er samspillet imellem chokoladen oven på og i den færdig bagte kage og kagen. :-)

Ingredienser:
ca. 250 g udblødte og færdigkogte kikærter - eventuelt en rest efter middagsmad eller fra dåse.
200g dadler - tag stenene ud.
2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. salt
100g havregryn fint valsede
125g fint malet mel - jeg brugte speltmel
1 tsk. bagepulver
1 spsk. hørfrø og 2 spsk kogende vand - eller 1 æg
Saft og skal af 1 økologisk citron
ca. 75 g. kokosolie
3 dl plantemælk eller mælk
100 g. mørk chokolade



Skyl de kogte kikærter i en sigte, og smelt kokosolien i en gryde og sæt til side.
Bland hørfrø og det kogende vand og lad det stå i 5 minutter - eller brug et æg
Bland mel, bagepulver, havregryn, kanel og salt i en skål. 
Kom kikærter, dadler, citronsaft og skal samt afkølet kokosolie, hørfrøblanding eller æg og plantemælk i en blender,  og blend det til en mere ensartet masse.
Kom kikærtemassen op i mel blandingen, og vend dejen sammen
Hak halvdelen af chokolade groft
og rør chokoladen i dejen.
Kom dejen i en lille form eventuelt beklædt med bagepapir. 
Bages ved 180 grader i ca. 35 minutter.
Hak resten af chokoladen og kom den på kagen når den er færdigbagt og varm
Kagen spises kold
Kagen kan sagtens fryses.

tirsdag den 19. december 2017

Krydderi kage med chokolade figurer og smørcreme.

3 dl plantemælk eller anden form for mælk.
2 tsk. vineddike eller citronsaft

Ca. 750 g fint malet mel
2 tsk. no egg eller 2 æg
2 tsk. bagepulver
1 spsk. kanel
1 tsk. nellike stødt
2 tsk. ingefær stødt eller friskrevet ingefær
½ tsk. salt
100g margarine vegansk eller smør
400g rørsukker eller kokossukker
2 tsk. vanilje
Smørcreme:
700 g flourmelis
8 spsk veganske smør eller margarine
6 spsk ahornsirup
Chokolade figurer - jeg har brugt snemands figurere af hvid chokolade

Pisk plantemælk med vineddike/citronsaft og lad det stå i 10 minutter
 Bland i en anden skål mel, bagepulver, vanilje, kanel, ingefær, salt, nellike, no egg , (bruger du hønseæg skal de piskes i mælkeblandingen)
Pisk i en 3 skål fedtstof og sukker godt sammen, så det bliver lidt luftigt. Tilsæt mælkeblandingen.
Bland derefter mælke – sukker blandingen sammen med melblandingen, rør det til en ensartet dej.
Kom dejen i en lille bradepande. 
Bag kagen ved 180 grader i 35 - 40 minutter. På en tandstikker skal der ikke hænge dej, efter at du har stukket den ned i kagen, og trukket den op igen - så er kagen færdigbagt.
Lad kagen afkøle.
Skær kagen i to ved at skære den midt igennem, så der bliver to kagebunde.
Pisk smørcremen sammen. 
Smør smørcremen på den ene kagebund og læg den anden kagebund ovenpå.
Smør smørcreme ovenpå kagen i et tyndt lag og læg chokoladefigurer ovenpå smørcreme på.
Jeg serverede kagen på paptallerkener og i servietter, da vi var i Tivoli til deres juledecember arrangement - så vi drak varm plantemælks kakao til jeg også havde med hjemmefra - for det var koldt og meget hyggeligt :-D


fredag den 15. december 2017

Tipos "Alt det bedste kage."

Dagens gæstekok er Tipo på knapt 2 år. 
Han er veganer lige som hans forældre, og han elsker at være med til at lave mad. 
Han har været så meget med i køkkenet, at han også selv er begyndt at komponere kager. 
Denne kage indeholder noget af det, som Tipo holder mest af i en kage. 
Tipo bruger ikke mål, men tager hvad han føler for, og kan lide, lidt i samråd med en voksen.
Så eksperimenter, og føl dig lidt frem i kage lavnings processen.
lille bradepandekage 4 portioner



18 dadler uden sten og skåret i mindre stykker
Havregryn  10 små håndfulde
Kakao pulver uden sukker ca. 3 spsk
1 tsk. bagepulver
Mørk chokolade 100g
2 æbler skåret i små stykker
Kanel 1 tsk.
2 store spsk. peanutbutter
Havremælk.
Til servering: Havre Fraiche.

Kom de hakkede æbler i en lille bradepande der er smurt med lidt kokosolie.
Bræk chokoladen i mindre stykker, og tag det største stykke til dig selv og spis det. Kom resten af chokoladen ud over æblestykkerne.
Kom 2 /3 af dadlerne i foodprocesser, og spis resten selv.
Kom havregryn ned til dadlerne.
Kom kakaopulver ned til dadlerne og havregryn.
Drys bagepulver ned i foodprocessoren.
Lad en voksen drysse kanel i foodprocessoren, så der ikke kommer for meget, og det bliver for stærkt.
Kom peanutbutter i foodprocesser med en ske og ved hjælp af fingeren, der slikkes ren bagefter
Til sidst hæld havremælk i, men det skal ikke dække det hele.
Imens en voksen blender indholdet i foodprocessoren, så dans til de pulserende rytmer fra maskinen.
Se om det er blevet til en god kagedej, og smag på den.
Tilsæt eventuelt lidt mere plantemælk til dejen.
 Hæld dejen  ud over æblestykkerne og chokoladen.

Kagen bages i ca. 35 minutter ved 180 grader. 
Kagen må gerne have fået lidt skorpe på oversiden.
Server kagen lun med havrefraiche



søndag den 3. september 2017

Romkugler med sorte bønner

Ja det er sandt - der er kogte sorte bønner i disse lækre romkugler :-D
12 - 14 stk.

400 g. kogte sorte bønner evt. en dåse.
1 banan skrællet og moset
1 -2 spsk. Rom, Solbærvin, Cognac eller romessence
3 store spsk. kakaopulver uden sukker
2 spsk. færdiglavet stærk kaffe/ kornkaffe
3 spsk ahornsirup
4 spsk. kokossukker eller rørsukker
2 - 3 spsk kokos eller kokosfibermel
4 spsk. god marmelade
10 spsk. havregryn
2 tsk vanilje
50 g. mørk chokolade hakket
eventuelt 5o g. mandler hakket
eventuelt en lille håndfuld rosiner eller tørrede goji bær
kokos som drys

Blande bønner, banan, spiritus, kakao, kaffe, sirup, sukker, kokosfibermel og marmelade samt havregryn og vanilje, og blend det med en stavblender til en ensartet masse.
kom mere havregryn i, hvis massen er alt for blød.
Kom  den hakkede chokolade og eventuelt mandler, rosiner og gojibær i massen og rør rundt
Smag romkugle massen til, så det bliver lige som du vil have det.
Kom romkugle massen i fryser i ½ time.
Form store kugler med en spiseske, og tril dem i kokosmel.
Opbevar romkuglerne i køleskab indtil de skal spises.
De kan holde sig i køleskab op til 5 dage.
Kan fryses.



lørdag den 14. maj 2016

Chokolade Avocado kugler

Lækre konfekt kugler med masser af sunde ting i.
Bruger du kokossukker som sødemiddel, er det uden sukker.

15 -16 stk.
1 stor moden avocado
100 g mørk chokolade 70%
2 spsk. chia frø – kan udelades
2 store spsk. Kakaopulver uden sukker
1 stor spsk. kokosolie smeltet
½ tsk. vanilje
Et nip salt
4 spsk. kokossukker eller andet sødemiddel/sukker
Evt. 1 spsk. Akaciehonning
6- 8 mandler hakkede evt. fint.
Kokosmel til at trillekuglerne i

Avocado skrælles og stenen tages ud. 
Chokoladen og kokosolien smeltes over vandbad.
Avocado, chia frø, hakkede mandler, kakao, vanilje, salt, kokossukker, blendes.
Chokoladen med kokosolie hældes i blender og blendes med.
Smag chokolade - avocadomassen til med Akaciehonning.
Tril kugler af chokolademassen og vend dem i kokosmel.

Opbevares på køl.

lørdag den 20. juni 2015

Banan Chokolade Trøfler

De er vildt lækre - det er voksenslik :-)
ca. 20 stk

3 modne bananer
40 g. kakaopulver uden sukker
80 g. mørk chokolade - jeg bruger 70 %
Overtræk:
100 g. mørk chokolade
Pynt:
Jeg har brugt frysetørret granatæble og sukkerhjerter.

Mos bananerne.
Rør kakaopulver i bananerne
Smelt 80 g. chokolade i vandbad og bland det i bananmassen.
Kom banan chokolademassen i køleskabet i mindst ½ time.
Tag bananmasse ud og form med to teskeer kugler, som du sætter på lidt bagepapir og kommer i fryseren i mindst ½ time.
Smelt resten af chokoladen over vandbad og tag trøffelkuglerne ud af fryseren. Vend en kugle af gangen i det smeltede chokolade.
Kom drys på med det samme, at du har sat kuglen tilbage på bagepapiret, for chokoladen stiver meget hurtigt, når kuglerne er frosne.
Overtræk alle trøffelkuglerne en af gangen med chokolade og drys. 

Kom kuglerne i en lille beholder og kom dem i køleskabet til når de skal spises.

lørdag den 21. februar 2015

Spinat Chokolade Muffins

Det er godt at komme grønt i kager og de her muffins med spinat smager virkeligt godt - du kan også bruge grønkål ;-)
12 stk.

4 dl. speltmel fint eller anden mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. vineddike
¾ dl rapsolie
1 dl. cacaopulver uden sukker
250 g. rørsukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. ren vanilje
2½ dl. vand
100 g. spinat eller finthakket grønkål - blendet eller kort opvarmet i en gryde til det lige falder sammen.
50 g. hakket mørk chokolade

Topping: 
50 g. mørk chokolade hakket eller en glasur af flormelis drysset her med øko hyldebærkrymmel

Bland i en skål mel, bagepulver, vanille, salt, kakao og sukker, og rør eller pisk det godt.
Bland vand , olie og eddike og pisk det i dejen.
Kom den blendede/ varmede spinat i dejen.
Vend det hakkede chokolade i dejen.
Kom dejen i 12 muffins forme
Bages i ovnen ved 180 grader i 15 minutter.


Kom den hakkede chokolade på de lune nybagte muffins, eller lad kagerne køle af og smør dem med lidt glasur og drys krymmel på.  l

onsdag den 18. februar 2015

Små Banan Kager med kun 3 ingredienser.

Kager uden mel og sukker
 Ca. 12 - 14 stk.

2 store bananer eller 3 små
2½dl. Havregryn
20 g. mørk chokolade hakket eller chokolade chips

Mos bananerne.
hak chokoladen.
Bland mosen med havregryn og hakket chokolade.
Tril dejen i hånden til 12 - 14 valnødde store kugler.
Læg kuglerne på bagepapir og tryk dem til flade små cirkler.

Læg bagepapiret på en bageplade.

Bag kagerne ved 200 gader i 15 minutter. :-)

lørdag den 17. januar 2015

Sunde energi Dadel trøfler

Har du lyst til noget sødt der er sundt - så er de her kugler et godt valg.
Fyldt med sunde gode sager som chia frø, lidt mørk chokolade, dadler, mandler, hørfrø og græskarkerner.
Triller du kuglerne i kokosmel eller finthakkede mandler, kan de også sagtens tages med på arbejde eller kommes i en madpakke.
Dadlerne gør kuglerne søde, så de ikke behøver nogen form for anden sukker eller sødestof.
Ca. 24 trøfler

80 g. mandler
3 spsk. hørfrø
2 spsk. græskarkerner
4 spsk. Chia frø
3 spsk. cacaopulver uden sukker
20 g. god 70 eller 80% mørk chokolade hakket
200g. dadler ca. 20 stk
Drys: rå kakaopulver uden sukker, finthakkede mandler eller lidt kokosmel.

Blend hørfrø, mandler og græskarkerner fint.  
Tilsæt chiafrø, cacaopulver og hakket mørk chokolade og blend igen. 
Tag stenene ud af dadlerne, og kom dem i blenderen og blend dem sammen med resten, til det samler sig og ligner en næsten ensartet masse.
Tril kugler af trøffelmassen i hånden. 
Tril eventuelt derefter kuglerne i rå kakaopulver, finthakkede mandler eller kokosmel.
Opbevar kuglerne i køleskab i en beholder. 
Kuglerne kan holde sig 5 - 6 dage i køleskabet, hvis de får lov til det ;-)


torsdag den 23. oktober 2014

Sort Bønne Chokoladekage

Jeg fik besøg af en af mine sønner, og så måtte der kage på bordet -men ikke en almindelig kage.
Jeg tog her chancen til at lave en kage med sorte bønner i stedet for mel - og resultatet er imponerende lækkert! 
Jeg kan kun anbefale at lave denne bønne chokoladekage. 
Kagen smager intenst af chokolade.

1 tærteform stor kage ca. 8 stk.

250 g. i blød satte og kogte Sorte bønner, eller en dåse sorte bønner skyllede og afdryppede.
50 g. mørk chokolade - groft revet
3 spsk. rapsolie
3 æg eller som veganer -3 spsk. blendet-kværnet hørfrø pisket sammen med 9 spsk. vand som lige står til det har en geleagtig konsistens.
1½ dl. rørsukker
1 dl. kakao pulver uden sukker
1 tsk. vanille
½ tsk. bagepulver
ganske lidt salt
1 spsk. mandelmælk, sojamælk eller anden slags mælk
1 tsk. balsamicoeddike eller anden eddike
1 tsk. instantkaffe pulver
Drys: 1 dl. kokosmel

Kom bønner, chokolade og olie i foodprocesser. 
Blend til en næsten ensartet masse. 
Tilsæt æg eller hørfrø og sukker, kakao, vanillie, bagepulver, salt. 
Blend det hele.
Kom dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt tærteform.
Bag tærten i ca. 20 minutter ved 180 grader - prøv med en tandstikker om der hænger dej ved, gør der det, skal kagen have nogle minutter mere i ovnen. 
Drys kokosmel over kagen efter 15 minutter i ovnen, og lad kokosmelet bage med de sidste ca. 5 minutter.
Server kagen som den er, når den er kølet af.

Kagen har en intens chokoladesmag, så den er også super lækker serveret sammen med friske bær, flødeskum, kokosskum, pisket sojafløde, is eller sorbet.

fredag den 26. september 2014

Luksus Kokostoppe

Jeg er vild med kokostoppe, de hjemmebagte - for de smager bedst!
Jeg bager dem sjældent, for dem kan jeg ikke lade stå, så jeg sikrer mig lige, at der er nogle, jeg kan dele med ;-)
De her toppe er min opskrift, og de er uden æg og med masser af marcipan og tyk mørk chokolade på toppen.
Jeg kommer ikke sukker i, eller næsten ingen sukker. 
Dejen smager jeg til med sukker eller stevia til sidst. 
Når jeg laver kokostoppe, så skal det være overdådigt, så mine kokostoppe er store, de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du ønsker. Jeg bruger altid økologisk kokosmel til kokostoppe, for det smager også bedst.
6 store eller 20 små

200 g. kokosmel økologisk groftrevet
150 g. marcipan groftrevet
100 g rismel/ speltmel
2 spsk. raps olie
½ tsk. vanillie
1 dl. vand
Eventuelt 2- 3 spsk. rørsukker eller lidt stevia
Topping: ca. 100 g. mørk chokolade

Kokosmel, marcipan, mel, olie, vanille og vand blandes eller blendes sammen. Smag dejen til med sukker. 
Dejen trilles til kugler som formes til toppe.
Laver du de store kokostoppe, skal kuglerne være næsten tennisbold store.
Sæt kokostoppene på bagepapir på en bageplade.
Bag kokostoppene ved 180 grader i ca. 18- 20 minutter  ...hold øje med dem de sidste minutter. 
Hvis du laver små toppe, så hold øje med dem fra 12 minutter  af.
Kokostoppene skal være lidt lysebrune "i kanterne".
Lad kokostoppene lige afkøle imens du smelter chokoladen.. 
Bræk chokoladen i stykker og smelt den i en lille skål, stående oven i en gryde med lidt kogende vand.
Tag skålen fra gryden.
Dyp kokostoppene i den smeltede chokolade.
Hvis du vil have et ekstra tykt lag chokolade på, så dyp kokostoppene igen efter 2 minutter i chokoladen.
Pynt med lidt revet kokosflager hvis du har nogle.

Lad lige chokoladen størkne, inden de spises ;-)

søndag den 29. september 2013

Hemmeligheds Grovboller

Lækre boller, som smager særligt godt når de er lune ;-)
16 stk.
25 g. gær
4 dl. vand eller anden væske
1 dl. creme fraiche eller anden surmælksprodukt eller soyamælk og ½ spsk. citronsaft
2 tsk. salt
1 spsk.honning eller akacie honning
100 g. frø og kerner  feks. hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner
1 spsk.olie
50 g. fuldkornspelt
150 g. fuldkornrugmel
350 g. fint speltmel eller emmer/ speltmel eller anden mel
Lidt med til formning af bollerne
Fyld:
100 g. mørk chokolade
evt. 100 g. marcipan


Rør gæren ud i vandet. 
Tilsæt salt, honning, creme fraiche, olie og frø/kerner. 
Rør godt rundt. 
Tilsæt melet og ælt dejen godt. 
Lad dejen hæve i 2- 3 timer eller over natten. 
Form dejen til boller med mel på hænderne . 
Tryk et stykke chokolade og eventuelt en klump marcipan ned i hver bolle. 
Lad bollerne hæve i ½ time.  
Bag bollerne i 20 - 22 minutter ved 180 gr. på varmluft.

lørdag den 2. februar 2013

Pæretærte med chokolade

Lækkert ;-)

4 - 5 pærer
250g. spelt eller hvedmel
2 spsk. sesamfrø
150g. smør
150g. rørsukker
1tsk. vanille
1 æg
2 spk. vand
50 g. mørk chokolade groft hakket

Smulder smørret i melet, tilsæt sukker og vanille. 
Saml dejen med æg og vand.
Rul halvdelen af dejen ud og fordel den i en smurt, eller bagepapir dækket  tærteform.
Skæl pærerne, fjern kernehuset og del dem i halve. Fordel pærerne på tærtebunden.
Drys det hakkede chokolade over pærerne.
Rul resten af dejen ud og læg den over pærerne. 
Pensel tærtelåget med lidt vand og drys med lidt sukker.
Bag tærten ved 180 grader  i ca. 30 minutter.
Server pæretærten gerne lun, bare som den er eller med creme fraiche eller flødeskum.

søndag den 27. januar 2013

Kirsebær Chokolade Tærte

Super lækker overdådig tærte :-)
- lavet som en uimodståelig "på gensyns kage" til min datter, der på tirsdag tager et halvt år på studie til Bueno Aires i Argentina...

6 - 8 personer
100g. speltmel eller hvedemel
4 spsk. usødet kakao pulver
50 g. hasselnødder eller mandler
125g. rørsukker
1/4 tsk. salt
100 g. smør, koldt og skåret i små stykker
1 æg
200g. mørk chokolade, hakket
2 dl. fløde
2 spsk.  smør
2 spsk. hasselnødder eller mandler skåret i tynde flager
2½ dl. søde kirsebær, udstenede

Blend nødder og sukker sammen.
Kom mel, kakao og salt i nødde- sukker blandingen i en skål. 
Hak smørret og tilsæt dejen. 
Tilsæt æg. 
Blender du kagen så kun kort pulserende tryk efter hver tilsætning. 
Har du blendet dejen kommes den ud på bordet og æltes sammen derefter.
Kom dejen i køleskabet i ½ time.  
Rul dejen ud og beklæd en tærtebund med dejen også kanterne. 
Prik tærtebunden med en gaffel.  
Bag tærtebunden i 15 minutter ved 180 grader og køl bunden af.
Smelt chokoladen over vandbad dvs. en skål med chokolade ned i en gryde med kogende vand i bunden af gryden. 
Tilsæt fløde og smør til chokoladen og varm det hele igennem og pisk det sammen. 
Hæld chokoladecremen i tærtebunden og køl tærten af evt. i køleskab.
Top op med friske eller syltede kirsebær.
Drys med nødde eller mandelflager.
Server ;-)

Muffins med chokolade og hindbær

Lækre Muffins- hurtigt lavet og fyldt med appelsinkrokant fløde-chokolade og hindbær fra fryseren

12 store eller 16 små
300 g mel
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk fint salt
½ tsk natron
100 g. hindbær
100 g. chokolade med appelsinkrokant eller anden chokolade groft hakket
1 dl. rapsolie
200 g. rørsukker
50 g. smeltet smør
2 æg
2 dl. mælk, sojamælk eller kærnemælk
½ vaniljestang, kornene heraf
Pynt: fintrevet chokolade som også er brugt i kagerne.


Bland mel, sukker, natron, bagepulver, vanille og salt. 
Er hindbærrene frosne så læg dem i en lille frysepose på et smørebræt og slå på dem med en grydeske eller ligende, så de knuses i mindre stykker.  
Hak chokoladen. 
Vend chokoladestykker og hindbær ned i mel blandingen.  
Pisk olie, æg, mælk og smeltet smør sammen.  
Vend mælkeblandingen ned i mel blandingen, men vend den kun i. Ikke piske eller røre meget . 
Kom dejen i Muffins forme og bag dem 15 -20 minutter alt efter hvor store Muffins du har lavet. 
Pynt kagene imens de er lune med revet chokolade, så den smelter lidt på toppen.

mandag den 24. december 2012

Abrikos-Cognac-Kokos Konfekt kugler

Lækkert julekonfekt ;-)
ca. 30 stk.
60 g. tørrede figner uden stilk
7 dadler uden sten
75 g. abrikoser tørrede - helst usvovlede
60 g. mandler
1 spsk.kokosolie eller anden olie
2 - 3 spsk. smeltet mørk chokolade eller finthakket
60 g. kokosmel
3 spsk. kakaopulver uden sukker
lidt salt
2 spsk. cognac eller rom
Drys: 
Kokosmel rørt sammen med lidt ufortyndet solbærsaft eller kirsebærsaft

Blend figner, mandler, abrikoser og dadler sammen med kokosmel, olie, kakaopulver, salt og cognac. Eller hak abrikoser, dadler, mandler og figner fint og bland det med kakao, cognac, salt og kokosmel 
Smag konfektmassen til.
Tril konfektmassen til kugler og vend dem i kokosmelet der er vendt i solbærsaft.
Opbevar kuglerne i køleskabet ind til de skal serveres.