Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Rødbede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødbede. Vis alle opslag

torsdag den 27. februar 2020

Rodfrugt mos med stegte løg og rødbeder

Godt som tilbehør eller bare som en ret i sig selv.
Alle rodfrugter kan bruges

Her har jeg brugt kartofler, persillerod og pastinak.

2 – 3 portioner

1 kg. rodfrugter skrællet og hakket i større stykker.
3 rødbeder skrællet og hakket
1 stort løg skrællet og hakket
1 spsk. olivenolie.
Eventuelt 2 spsk. kapers – kan udelades
1 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 spsk. smørbar eller smør
Bredbladet persille hakket

Rodfrugterne kommes i en gryde og der hældes vand i til det dækker.
Rodfrugterne sættes til at koge, og koges i ca 20 minutter. 
Prøv at se om rodfrugterne er møre ved at stikke en spids kniv i en af rodfrugterne, for at se om de er kogt.
Sæt rødbederne over i en anden gryde, og kom vand ved så det dækker. 
Lad også rødbederne koge i 20 minutter.
Varm olien op på en pande, og kom det hakkede løg på panden, og steg løget i 10 minutter.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom rødbederne op i løget på panden.
Steg løg og rødbeder under omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt eventuelt kapers og rør godt rundt.
Hæld vandet fra rodfrugterne og bland dem med smør og mælk. 
Blend rodfrugterne og smag mosen til med salt og peber.

Kom rodfrugtmosen på tallerkener og top op med rødbede-løg blandingen. 
Drys med hakket persille.
Server 😊

torsdag den 12. december 2019

Bagte krydrede rodfrugter

Smager godt varmt og koldt, som tilbehør til hvad du ellers laver til aftensmad eller frokost.

4 personer
1 kg. kartofler skrællet og skåret i større tern

3 store rødbeder skrællet og skåret i større tern.
1 stort løg eller 2 mindre – skrællet. Halveret ned midt i løg og skåret i tynde både.
2 porrer skåret i mønter
3 spsk. olie
1½ tsk. paprika
½ tsk. chili – udelad når børn spiser med
½ tsk. rosmarin
1 spsk. groft salt
Peber friskkværnet

Kom alle grøntsagerne i et ovnfast fad. 
Dryp olien ud over grøntsagerne, drys med krydderier, salt og peber.
Vend krydderier og olie rundt i grøntsagerne.
Kom grøntsagsfadet i opvarmet ovn 180 grader i 50 minutter.

Smager godt også dagen efter koldt i madpakke eller som tilbehør


onsdag den 4. december 2019

Gulerods-Rødbedesuppe

Altid godt i al sin enkelthed, sammen med et lækkert brød og et grønt drys

2 personer
300 g gulerødder hakket
200 g rødbeder hakket
1 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
2 spsk. olivenolie
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen
½ tsk chili eller paprika
2 tsk. tørre boullion grøntsags
7 dl. vand
Salt – peber
1 spsk. Citronsaft
 Drys – hakkede valnødder og friske koriander
Tilbehør: Et godt brød eller ristede skiver af rugbrød

Svits løg, hvidløg og rodfrugter i olien i 3 minutter.
Tilsæt karry, chili/paprika og spidskommen rør godt rundt.
Tilsæt vand og grøntsagsboullion
Lad suppen små koge i ca. 25 minutter, så grøntsagerne er møre.
Blend suppen og smag suppen til med salt, peber og citronsaft
Kog suppen op.
Server suppen med hakkede valnødder og hakket  friske koriander.

Variation:  brug selleriknold i stedet for Rødbeder

søndag den 11. februar 2018

Rødbeder med dadler og valnødder

Et meget lækkert tilbehør til middagen eller frokost.
3- 4 personer
ca. 600g rødbeder dvs 2 store rødbeder, eller en pose frosne øko rødbeder i både
2 løg gerne rødløg
6 Dadler eller Figner eller Strøfigner/ dadler som kan købes i 225g. poser.
3 spsk. mørk balsamicoeddike
2 tsk. timian
2 spsk. olivenolie
salt - friskkværnet peber
50 g valnødder eller mandler
evt. hakket persille

Skær de friske rødbeder ud i tynde både. Kom dem i et oliesmurt ildfast fad/ form. Bruger du frosne rødbeder, så hæld dem ud i fadet.
Skær løgene i tynde både, og kom dem oven på rødbederne.
Skær figner eller dadler i tynde strimler, eller åben posen med strøfigner/dadler og tag en tilsvarende portion, og kom det i fadet .
Bland balsamicoeddike, olie, salt og peber, og hæld det udover rødbeder, løg og den tørrede frugt.
Bag retten ved 180 grader i 45 minutter i ovnen.
Hak valnødderne. Rist dem i få minutter på en tør pande, imens du rører rundt i dem.
Når retten er færdig, så strø valnødderne ud over retten inden serveringen.
Drys eventuelt med persille.

tirsdag den 3. maj 2016

Rødbede Brød med Valnødder.

Meget lækkert og flot farverigt brød.
Kan også formes til boller.
1 brød eller 12 boller 

2 dl. vand
4 dl. rødbede pure lavet af ca. 3 rå rødbede knolde
ca.600g mel -jeg har her brugt fint speltmel
2 spsk.olie
2 spsk. salt
50 - 100 gram hakkede valnødder
50 g. gær

Skræl og hak rødbederne og kom dem i en blender og purer rødbederne.
Kom de blendede rødbeder i en skål og tilsæt mel, salt, olie.
Opløs gæren i vandet og kom væsken i dejen.
Ælt dejen rigtig godt og tilsæt de hakkede valnødder.
Ælt dejen sammen med valnødderne.
Kom dejen i en skål, der er smurt med lidt olie, og lad dejen hæve i en time tildækket.
Ælt dejen sammen.
Form dejen som et brød og lad brødet efterhæve i 1 time tildækket på bagepladen.
Skær nogle skråsnit i dejen med en kniv.
Bag brødet ved 200 grader i ½ time eller indtil brødet lyder hult, når du vender det om og banker på bunden.

Variation: Tilsæt gulerødder i stedet for rødbeder og brug hasselnødder eller solsikkefrø i stedet for valnødder. 


lørdag den 13. juni 2015

Store Kikærte pandekager med grøn topping.

En lækker tæt krydret pandekage, der bruges til at komme al mulig grøn topping på, efter hvad du har i køleskabet og har lyst til.
Her har jeg brugt guacamole, lynstegt kål, salsa og rødbedespirer og det er virkeligt lækkert.

1 stor eller 2 små pandekager.     1 - 2 personer alt efter hvor meget topping.

½ løg, finthakket
¼ rød peber i mindre tern
2 dl kikærtemel (gabansomel)  eller halvt kikærtemel og halvt speltmel
½ hvidløgsfed knust
salt - peber
1/2 tsk. bagepulver
ca. 2 dl vand

Topping, som jeg lavede det:
Guacamole af 1 advokado, citronsaft, salt, peber, 2 små tomater  og lidt knust spidskommen, der moses eller blendes og smages til..
Salsa; af ½ fint hakket gul peberfrugt, 4 små tomater, ca.½ hakket løg, hakket persille, salt, peber, citronsaft, lidt olie og sød chilisauce.
Kål; hakket spidskål svitset i lidt olie på panden i 2 minutter drysset med lidt salt og peber. Du kan bruge alle slags kål - og er du i sommerhus så brug strandkål - husk at skære de midterste tykke ribber fra i bladene.
Friske rødbedespirer eller andre spirer - som skylles i en sigte.
 
Hak alle grøntsagerne.  
Varm en stor stegepande op.
Pisk mel, hvidløg, salt, peber, bagepulver, rød peber, løg og vand sammen til det ikke klumper. 
Kom olie på panden. 
Hæld dejen på panden og bred den ud over panden. 
Bag pandekagen 4 - 5 minutter - det er jo en tyk pandekage -og vende den. Bag den på den anden side i 4 - 5 minutter. 
Kom pandekagen på en tallerken. 
Skal du bage flere så overdæk pandekagen, så den lige holder sig lun.
Server pandekagen toppet op med guacamole smurt ud over den - derefter det stegte kål og øverst salsa og rødbedespirer.



lørdag den 11. januar 2014

Rødbede, rodfrugtsuppe med sort linser

Det her er intet mindre end en virkelig dejlig vintersuppe, med en super god smag ;-)
4 - 5 personer
1 spsk. smør eller kokosolie 
3 porrer, skåret i skiver
4 fed hvidløg, uden skræl skåret i tynde skiver
en knivspids salt
4 laurbærblade
4 kviste frisk timian eller 1 spsk. tørret timian
4 almindlig størrelse rødbeder groft revet
3  gulerødder i tynde skiver
4 dl. strimlet spidskål eller anden kål
3 spsk. tomatpure eller 4 tomater skåret i store tern
1 spsk. sennep
eventuelt 1 tsk. tørrede enebær
1 tsk. spidskommen 
2 liter grøntsagsboullion
2½ dl. tørrede sorte linser beluga 
2 tsk. æblecider eddike eller citronsaft
stødt peber

Sæt linserne i blød i koldt vand, imens du ordner grøntsagerne.  
Kom porrer ned i en gryde med smør eller kokosolie. 
Lad det svitse i 4 minutter. 
Tilsæt hvidløg og lad det svitse med i 1 - 2 minutter. 
Kom laurbærblade, timian, enebær, kommen, tomatpure og sennep i gryden og rør rundt. 
Tilsæt rødbeder, gulerødder, skyllede linser og boullion. 
Lad suppen småkoge i 20 minutter. 
Kom kål og eddike i suppen og kog i 5 minutter.
Server :-)


tirsdag den 19. november 2013

Rodfrugtmos med gedeost

virkeligt lækkert tilbehør :-)
4 personer
800 g. skrællede rodfrugter... så som kartofler, gulerod, persillerod, pastinak, selleri, rødbede, sød kartoffel osv.
Her har jeg brugt kartoffel, gulerod og persillerod.
4 spsk. gede friskost
salt - peber
evt. lidt af koge vandet
4 fed hvidløg
drys: hakket ananassalvie eller andet grønt


Rodfrugterne skrælles, 
hvidløgsfedene pilles for skræl. 
Rodfrugter og hvidløg koges helt møre i vand uden salt. 
Hæld vandet fra og gem det til at komme lidt af det i mosen. 
Mos rodfrugter og hvidløg eller blend det. 
Rør mosen med gedeosten og evt. lidt af kogevandet.  
Smag til med salt og peber. 
Server mosen drysset med grønt

fredag den 15. november 2013

Bagte rødbeder med chili

Disse bagte rødbeder smager godt som tilbehør også kolde
4 -6 personer
chili som du har lyst, jeg har brugt 2 tsk. tørret chili
1 dl balsamico eddike
1 spsk. olivenolie
salt
700 g rødbeder


Rødbeder skrælles og skæres i kvarte. 
Rødbederne vendes med olie, chili og salt og kommes i en bradepande på bagepapir. 
Bages i ovnen ved 180 grader i 30 minutter. 
Rødbederne vendes derefter med balsamico eddiken. 
Rødbederne bages endnu 20 minutter, krydres eventuelt med salt og serveres.

lørdag den 5. oktober 2013

Rødbede Tærte med Gedeost og Valnødder

Meget lækker tærte
3 - 4 portioner
4 rødbeder
olivenolie, 
salt - peber, 
timian
Gør rødbederne rene.Tør dem og læg dem på bagepapir. 
Dryp rødbederne med olivenolie, drys med salt, peber og timian. 
Bag rødbederne i 45 - 50 minutter alt efter størrelse.  
Lad rødbederne køle lidt af.

Tærtebund:
140 g fuldkornsmel spelt eller anden mel
60 g havregryn
50 g valnødder finthakket, eller andre nødder
1/2 tsk salt
peber
1/2 tsk. timian
4 spsk. olivenolie
ca. 1 dl. koldt vand.
Bland mel, havregryn, valnødder, salt, peber og timian i en skål med en gaffel.  
Tilsæt olivenolie og bland det i dejen, så det smuldrer.   
Kom vandet i dejen lidt efter lidt. 
Ælt dejen sammen.  
Kom dejen i køleskabet indtil den skal bruges.  

Fyld:
2 løg store hakket
salt, peber
1 tsk. timian
2 spsk. balsamico
1 stor tsk. honning
evt. En sjat rødvin eller sherry
40 g. groft hakkede valnødder
2 æg
1½ dl. creme fraiche eller anden mælkeprodukt
100 g gedeost , smuldret eller fetaost

Drys: frisk dild eller persille hakket.

Svits løgene i olien med timian, salt, peber i 4 minutter.
Tilsæt balsamico og honning, 
lad løgene simre videre i 4 minutter. 
Tilsæt rødvinen. 
Lad det simre videre i 2 - 3minutter. 
Lad løgblandingen køle af til det skal bruges.
Tryk dejen ud i en tærteform eventuelt beklædt med bagepapir.  
Brug håndfladen til at trykke dejen ud. 
Prik hele bunden med en gaffel.
Bag bunden i 10 minutter ved 180 grader.  
Spred løg ud over tærtebunden.
Skær rødbedene i skiver.
Læg rødbedeskiverne på løgene. 
Drys de hakkede valnødder over rødbedeskiverne.
Pisk, æg, creme fraiche , salt og peber sammen. 
Hæld æggeblandingen ud over tærten.
Smuldre osten udover tærten.
Bag tærten til æggemassen er stivnet ca. 20 - 24 minutter
Ved servering drys med hakket persille eller dild.
Tærten smager også virkeligt godt serveret kold.

fredag den 27. september 2013

Rødbede Muffins

Gode til suppe, som mellemmåltid eller i madpakker.
14 små
Fyld:
200 g. groftrevet rødbede eller anden grøntsag
1 spsk.olivenolie
1 tsk. anisfrø
1 tsk. koriander
Peber friskkværnet
Dej:
50 g. smør
2 dl. mælk, soyamælk eller anden væske
2 æg
2 tsk. rørsukker
2 tsk. salt
2 tsk bagepulver
Ca. 250 g. groft speltmel eller anden mel
Pynt: lidt groftrevet parmasanost eller anden ost


Riv rødbederne efter at de er skrællede. 
Svits de revne rødbeder på panden med olien i 3 minutter tilsæt krydderier og svits dem med i et minuts tid. 
Tag panden fra varmen. 
Dej: Smelt smørret og rør mælk/væske, sukker og salt  sammen med det varme smør. 
Bland mel og bagepulver. 
Kom  rødbederne i æggemælken. 
Vend melet ned i rødbedemassen.  
Kom dejen i muffinsforme med en spiseske,  en skefuld dej i hver form. 
Bag muffins ved 180 grader i ca. 18 minutter. 
Riv parmasanost groft . 
Tag muffins ud af ovnen drys parmasanost over de varme muffins. 
Kom muffins i ovnen igen i 2 minutter.  
Server rødbedemuffins meget gerne lune. 

Variation:  Brug de grøntsager du har som fyld f.eks.gulerod, selleri, porrer, løg eller peberfrugt

mandag den 25. februar 2013

Rødbede råkost med sesam-ingefær dressing

God meget sund råkost ;-)
4 personer

3 groft revne rødbeder
3 spsk. ristede sesamfrø
½ dl. vand
2 spsk. sojasovs
1 fed hvidløg knust
2 spsk. fint hakket frisk skrællet ingefær
lidt rørsukker eller honning
1/4 tsk. citron peber
Et nip spidskommen
2 spsk. æblecider eddike
evt. lidt citronsaft

Pisk det hele undtagen de revne rødbeder sammen. 
Smag dressingen til evt. med lidt citronsaft og  sukker. 
Hæld dressingen over de revne rødbeder.
Lad rødbedesalaten stå og trække mindst ½ time
Server.

søndag den 25. november 2012

Rødbedemos med krydderier og kokos

Som tilbehør til andre varme retter, til at smøre på brød, eller komme ovenpå rugbrød og toppe op med spejlæg som en frokostret.
2 personer
1 spsk. olivenolie
2 rødbeder skrællet
1 løg - hakket
3 spsk. kokosmel
Evt. 1 chili eller 1 tsk. tørret chili
1 tsk. spidskommen
½ tsk sennepspulver eller sennepsfrø
2 – 3 dl. kogende vand
salt – peber
evt. lidt citronsaft
eventuelt lidt kokosflager som pynt

Riv rødbederne groft. 
Svits det hakkede løg sammen med spidskommen og sennep i et par minutter. Tilsæt rødbederne og chili svits det hele i et minut. 
Kom kogende vand i gryden, så det kun lige dækker rødbederne. 
Lad retten småkoge indtil rødbederne er møre og vandet er kogt så meget væk, at det er blevet til en rødbede mos. Ca. 20 minutter. 
Kom kokosmelet i gryden og smag retten til med salt, peber, chili og evt. lidt sennep eller citronsaft
Server ;-)

søndag den 30. september 2012

Rødbedeboller med mandler og solsikkekerner

Anderledes gode boller ;-)

ca. 16 -18 stk.
3 dl. vand
2 dl. sojamælk, mælk eller surmælksprodukt
½ pk.gær
2 tsk.salt
2 spsk. rapsolie
1½ dl. fuldkornsspeltmel eller anden fuldkornsmel
2 rødbeder groftrevne
1½ dl mandler groft hakkede eller solsikkekerner
1 dl. rugmel
450 – 500 g. speltmel eller hvedemel
Solsikkekerner til drys
Opløs gæren i vandet og tilsæt mælkeproduktet. 
Ælt alle ingredienserne sammen undtagen solsikkekernerne til drys.
Lad dejen hæve i en time. 
Skær dejen i 16 stykker der lige samles til boller og sættes på en bageplade.
Lad bollerne hæve i ½ time. 
Drys bollerne med solsikkekerner.
Bag bollerne ved 180 grader varmluft i 20 - 22 minutter.


onsdag den 18. juli 2012

Rødbede-quinoa frikadeller


Har du en rest kogt Quinoa fra dagen i forvejen så brug den til disse rødbedefrikadeller
4 personer
1½ dl. quinoa kogt
2 store rødbeder groft revet
2 løg hakket
2 fed hvidløg knust
1 dl. grahamsspeltmel eller grahamsmel
2 tsk karry
½ tsk paprika
1 tsk salt
2 æg
2 spsk. citronsaft

Kog quinoaen efter at den er blevet skyllet grundigt, så bitterstofferne er skyllet ud. 
Kog Quinoaen i rigeligt vand med lidt salt i ca. 20 minutter. 
Hæld overskydende vand fra i en sigte. 
Bland den kogte quinoa med resten af ingredienserne til en grøntsagsfars og lad den lige stå og trække i ½ time.  
Form frikadellerne med en spiseske og steg dem på panden i ca. 4 minutter på hver side. 
Server...Frikadellerne er også gode som pålæg på rugbrød.

mandag den 16. april 2012

Rødbeder med appelsin råkost


Enkel og dejlig råkost 
– rødbeder og appelsin sammen smager super godt
4 personer

2 rå rødbeder skrællet og groftrevet
2 appelsiner skrællet og skåret i små stykker
saften fra 1 appelsin
1 fed hvidløg knust
salt –peber

Bland de groftrevet rødbeder og appelsinstykkerne i en skål. 
Pisk det knuste hvidløg, salt og peber i appelsinsaften i en anden skål. 
Hæld saften over råkosten. 
Bland råkosten og server ;-)

onsdag den 28. marts 2012

Rødbede råkost med ingefær og æble

Super sund og god råkost til frokost, sammen med grøntsagsdeller, gratiner, eller med i grøntsagsburgere.
2 – 3 personer
3 rødbeder
1 æble
1 stykke ingefær på 2 – 3 cm.
1 spsk. olivenolie
1 tsk. æbleeddike
lidt citronsaft
salt og peber
eventuelt 1 tsk. honning eller akaciehonning - husk rødbederne er også sød i smagen i sig selv
hakket persille til drys
eventuelt sesamfrø til drys

Skræl rødbeder og ingefær og riv dem fint eller groft, hvad du bedst kan lide. Kom råkosten i en skål. 
Pisk olie, eddike, salt og peber sammen og smag til med honning. 
Vend dressingen i  råkosten. 
Skær æblet i tynde skiver, og  skal råkosten ikke spises med det samme så vend æbleskiverne i citronsaft. 
Pynt råkosten med det skivede æble. 
Drys med persille og sesamfrø. 
Server.

lørdag den 24. marts 2012

Rødbedehumus

Smager virkeligt godt og er super sundt ;-)
Opskriften er fra Vegetarbladet.

Her smurt på brød og drysset med sesamfrø
50 g. valnøddekerner
1 spsk. hel spidskommen
25 g. havregryn
200 g. kogte rødbeder
1 spsk. tahin sesampasta
1 fed hvidløg
saften af 1 citron
salt og peber
eventuelt smag til med chili

Hak valnødderne groft og rist dem på en tør pande sammen med kommen i 3 - 4 minutter.
Kom nødder og kommen i en blender sammen med resten af ingredienserne. Det hele blendes, så fint eller groft som du kan lide det.
Smag til med salt - peber eventuelt mere citron og chili hvis du har lyst til det.
Server som tilbehør til aftensmaden, som dip eller smurt på brød

lørdag den 17. marts 2012

Tærte med rødbeder, feta og basilikum

En dejlig tærte både til frokost, aftensmad og til at tage med til arrangementer med fællesspisning.
4 - 5 personer
Tærtedej:
100 g. rugmel
100 g. hvedemel eller spelt
1 tsk. salt
2 spsk  yoghurt naturel, creme fraiche eller skyr
75 g smør
eventuelt 1 - 2 spsk. koldt vand
Fyld:
200 g kogte rødbeder  
en håndfuld frisk basilikum
3 æg
2 dl. fløde
ca. 200g. fetaost
salt -  peber

Start med at koge rødbederne i vand med ½ tsk. salt i ca. ½time , i længere tid, hvis rødbederne er store. 
Hæld vandet fra rødbederne og kom koldt vand over, så er skrællen nem at gnide af.
Bland rugmel, hvedemel, salt og surmælksprodukt  og smuldr smørret deri. 
Saml dejen eventuelt med lidt vand. 
Lad dejen hvile i køleskabet ½ time. 
Rul dejen ud og kom den i tærteform.  
Skær de kogte rødbeder i skiver eller stave og læg dem på tærtebunden. 
Hak basilikum groft og fordel det i tærten.
Pisk æg og fløde sammen med salt og peber, og hæld det over tærten. 
Smulder fetaosten over tærten.
Bag tærten ved 180 grader i ca. 45 minutter, til den er gylden. 
Server med en god blandet grøn salat.

fredag den 16. marts 2012

Rødbede råkost med æble

Dejlig sund råkost der kan serveres til det meste :-)
4 personer
2 gode æbler groftrevet uden kerner og stilk.
2 mellemstore rødbeder, skrællede og groftrevne
1 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. balsamico eddike
2 spsk.olivenolie.
4 spsk. græskarkerner
Kom rødbeder og æble i en skål og vend eddike og hvidløg i. 
Dryp med olien og smag til med salt og peber
Drys med græskarkerner
Server.