Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag

fredag den 17. januar 2020

Dadel havregryns kugler

Vildt lækre og uden sukker. :-)
Ca. 10 stk. store.
8 dadler Medjool eller 12 mindre dadler.
30 g. kokos
40 g. mandler hakkede
2 spsk. kakao uden sukker
2 spsk. Cognac, Rom eller Kirsebærvin/ eller 1 - 2 tsk. romessens
100 g. havregryn
Evt. 1 – 2 spsk. vand.
Drys: kokosmel

Start med at udbløde dadlerne i vand i et par timer, efter at stenene er taget ud.
Kom dadlerne i en sigte og lad dem dryppe af. Skær dadlerne i mindre stykker.
Bland dadler, kokos, hakkede mandler, kakao, spiritus eller essens, og havregryn.  I en food processor eller med en stavblender. Tilsæt eventuelt ganske lidt vand hvis dadelmassen er for tør.
Tril dadelmassen til kugler, og tril kuglerne i kokosmel.
Dadel kuglerne skal opbevares i køleskab



søndag den 22. december 2019

Havregrynskugler

Havregrynskugler er jul i min familie, de skal være der :-)
Små børn kan sagtens være med til at lave dem.

Ca. 30 stk.

125 g finvalsede havregryn
100 g. smørbar i blog /eller smør
1/4 tsk. salt. Bruger du smør skal der ikke salt i.
100g. rørsukker
25 g.kakaopulver ca. 2 store spiseskefulde
2 spsk. stærk færdiglavet kaffe
eventuelt 4 spsk. kokosmel til drys

Bland det hele og tril kugler ud af havregrynsmassen.
Vend eventuelt havregrynskuglerne i kokosmel
Kuglerne opbevares i køleskab.

søndag den 15. december 2019

Hjemmelavet Marcipan


Sødet med dadler eller med æble, uden sukker eller kemi
Det er nemt og virkeligt luksus for din krop og familie, at lave sin egen marcipan – hvor der kun er sunde ingredienser i.
Marcipanen kan du bruge, som du ellers vil bruge marcipan.
Marcipanen er ikke lige så sød, som den du køber i butikkerne. 

Marcipan med Medjool dadler:.


5 stk. store dadler
200 gram mandler

Kom kogende vand over dadlerne, hvor du har taget stenene ud, og lad dem stå i en lille skål i vandet.
Kom mandlerne i en lille gryde med vand, og kog dem op så vandet koger.
Tag gryden fra varmen, og hæld mandlerne i en sigte, skyl mandlerne kort tid med koldt vand, så de bliver til at holde på, uden du brænder fingrene. Nu er mandlerne nemme at smutte, så skallen kommer af.
Hæld vandet fra dadlerne.
Blend dadler og mandler, indtil de har en god marcipan konsistens.
Bruger du stavblender. så blend mandlerne for sig og hak dadlerne meget fint på et spækbræt og bland massen efterfølgende.
Opbevar marcipanmassen i køleskab, indtil du skal bruge den.
Marcipanen kan holde sig op til 10 dage i køleskabet.
Vil du have marcipanen sødere, så kom en ekstra most dadel i.


Marcipan med æble.
Her bruger jeg æble til at søde og samle mandlerne til marcipan. 
Jeg bruger også æblemost, så sødmen bliver mere intens i marcipanen, så der ikke behøves andre sødemidler.


200g mandler
Et sødt æble.
6 spsk. æblemost

Smut mandlerne, som jeg har beskrevet under marcipan med dadler.
Skræl æblet, tag kernehus ud, og hak resten af æblet i små stykker. 
Kom æblestykkerne i en lille gryde, og kom æblemosten over. 
Varm æblestykkerne op under omrøring, og rør indtil æblemosten er kogt ind i æblestykkerne, og det er blevet til en fast mos.
Blend mandler og 4 spsk. æblemos.
Tilsæt eventuelt mere æblemos, så konsistensen bliver som marcipan.
Bruger du stavblender, så gør som beskrevet ovenfor under marcipan med dadler, 
Kan opbevares i køleskab i op til 10 dage.

torsdag den 21. december 2017

Havregrynskugler med kokossukker

En fast juletradition i min familie med havregrynskugler med smør
- her er den veganske variation med.
ca. 25 stk 

125 g havregryn
100 g økologisk smørbar fra Naturli eller smør
125 g. kokossukker (som er noget sundere end rørsukker eller hvidt sukker)
2 - 3 store spsk. kakaopulver uden sukker
2 spsk. færdig lavet kaffe eller kornkaffe
Kokosmel til at trille kuglerne i.

Bland det hele sammen, og tril kugler af massen.
Tril derefter kuglerne i kokosmel.
Opbevar havregrynskuglerne i køleskabet.

Er havregrynskuglerne lavet med smørbar
- så skal der kun tages de kugler ud af køleskabet som der bliver spist - da smørbar hurtigt smelter ved stuetemperatur. 
Kan holde sig i køleskabet i ca. 4 - 5 dage.

onsdag den 20. december 2017

Rom/Cognac daddel kugler

Sunde julekugler der er sødet med dadler og fyldt med mandler.
 ca. 35 stk

400g dadler skåret I små stykker
200g mandler hakket
4 spsk. kakao pulver uden sukker
50 g kokosmel
3 spsk. rom eller 3 spsk. Cognac eller 2 spsk. romessence.
Drys: kokosmel
Bland alle ingredienserne med hænderne eller blend til en ensartet masse.
Tril massen til små kugler, og tril dem i kokosmel.

Opbevar daddelkuglerne i køleskabet i op til to uger.

lørdag den 14. maj 2016

Chokolade Avocado kugler

Lækre konfekt kugler med masser af sunde ting i.
Bruger du kokossukker som sødemiddel, er det uden sukker.

15 -16 stk.
1 stor moden avocado
100 g mørk chokolade 70%
2 spsk. chia frø – kan udelades
2 store spsk. Kakaopulver uden sukker
1 stor spsk. kokosolie smeltet
½ tsk. vanilje
Et nip salt
4 spsk. kokossukker eller andet sødemiddel/sukker
Evt. 1 spsk. Akaciehonning
6- 8 mandler hakkede evt. fint.
Kokosmel til at trillekuglerne i

Avocado skrælles og stenen tages ud. 
Chokoladen og kokosolien smeltes over vandbad.
Avocado, chia frø, hakkede mandler, kakao, vanilje, salt, kokossukker, blendes.
Chokoladen med kokosolie hældes i blender og blendes med.
Smag chokolade - avocadomassen til med Akaciehonning.
Tril kugler af chokolademassen og vend dem i kokosmel.

Opbevares på køl.

lørdag den 20. juni 2015

Banan Chokolade Trøfler

De er vildt lækre - det er voksenslik :-)
ca. 20 stk

3 modne bananer
40 g. kakaopulver uden sukker
80 g. mørk chokolade - jeg bruger 70 %
Overtræk:
100 g. mørk chokolade
Pynt:
Jeg har brugt frysetørret granatæble og sukkerhjerter.

Mos bananerne.
Rør kakaopulver i bananerne
Smelt 80 g. chokolade i vandbad og bland det i bananmassen.
Kom banan chokolademassen i køleskabet i mindst ½ time.
Tag bananmasse ud og form med to teskeer kugler, som du sætter på lidt bagepapir og kommer i fryseren i mindst ½ time.
Smelt resten af chokoladen over vandbad og tag trøffelkuglerne ud af fryseren. Vend en kugle af gangen i det smeltede chokolade.
Kom drys på med det samme, at du har sat kuglen tilbage på bagepapiret, for chokoladen stiver meget hurtigt, når kuglerne er frosne.
Overtræk alle trøffelkuglerne en af gangen med chokolade og drys. 

Kom kuglerne i en lille beholder og kom dem i køleskabet til når de skal spises.

lørdag den 13. juni 2015

Kakao Energi kugler

Spis dem lige som slik, eller tag et par stykker når du skal have lidt energi.
ca. 30 stk.

40 g. mandler

80 g. havregryn
2 spsk. hørfrø
2 - 3 spsk. kakaopulver uden sukker
16 store dadler uden sten
1- 2 spiseskefulde kokosolie, smeltet

Blend mandlerne. 
Tilføj havre, hørfrø og kakao. Blend igen. 
Skær dadlerne over og fjern stenene. 
Kom dadlerne i blenderen. 
Blend til blandingen er smuldret. 
Smelt kokosolien i en gryde. 
Kom olien i dadelblandingen i blenderen. Blend . 
Er det for tørt tilsæt lidt mere olie. 
Tril massen til kugler. 
Kom kuglerne i køleskabet i ½ time. 
Så er kuglerne spise klare :-)
Opbevar kuglerne i en lukket beholder i køleskabet.


Variation:tilsæt 2 spsk. hakkede gojibær som også giver sund energi. 
Tril kuglerne i usødet kakao eller overtræk dem med mørk chokolade 70 %.

lørdag den 17. januar 2015

Sunde energi Dadel trøfler

Har du lyst til noget sødt der er sundt - så er de her kugler et godt valg.
Fyldt med sunde gode sager som chia frø, lidt mørk chokolade, dadler, mandler, hørfrø og græskarkerner.
Triller du kuglerne i kokosmel eller finthakkede mandler, kan de også sagtens tages med på arbejde eller kommes i en madpakke.
Dadlerne gør kuglerne søde, så de ikke behøver nogen form for anden sukker eller sødestof.
Ca. 24 trøfler

80 g. mandler
3 spsk. hørfrø
2 spsk. græskarkerner
4 spsk. Chia frø
3 spsk. cacaopulver uden sukker
20 g. god 70 eller 80% mørk chokolade hakket
200g. dadler ca. 20 stk
Drys: rå kakaopulver uden sukker, finthakkede mandler eller lidt kokosmel.

Blend hørfrø, mandler og græskarkerner fint.  
Tilsæt chiafrø, cacaopulver og hakket mørk chokolade og blend igen. 
Tag stenene ud af dadlerne, og kom dem i blenderen og blend dem sammen med resten, til det samler sig og ligner en næsten ensartet masse.
Tril kugler af trøffelmassen i hånden. 
Tril eventuelt derefter kuglerne i rå kakaopulver, finthakkede mandler eller kokosmel.
Opbevar kuglerne i køleskab i en beholder. 
Kuglerne kan holde sig 5 - 6 dage i køleskabet, hvis de får lov til det ;-)


mandag den 24. december 2012

Abrikos-Cognac-Kokos Konfekt kugler

Lækkert julekonfekt ;-)
ca. 30 stk.
60 g. tørrede figner uden stilk
7 dadler uden sten
75 g. abrikoser tørrede - helst usvovlede
60 g. mandler
1 spsk.kokosolie eller anden olie
2 - 3 spsk. smeltet mørk chokolade eller finthakket
60 g. kokosmel
3 spsk. kakaopulver uden sukker
lidt salt
2 spsk. cognac eller rom
Drys: 
Kokosmel rørt sammen med lidt ufortyndet solbærsaft eller kirsebærsaft

Blend figner, mandler, abrikoser og dadler sammen med kokosmel, olie, kakaopulver, salt og cognac. Eller hak abrikoser, dadler, mandler og figner fint og bland det med kakao, cognac, salt og kokosmel 
Smag konfektmassen til.
Tril konfektmassen til kugler og vend dem i kokosmelet der er vendt i solbærsaft.
Opbevar kuglerne i køleskabet ind til de skal serveres. 

Marcipan-flødechokolade konfekt

Børnene kan lide dette konfekt
25 stk.
200 g. marcipan
100 g. fløde chokolade hakket
1 spsk. kakaopulver uden sukker
5 dadler uden sten
Pynt: 
små sukkerhjerter og 
konfektkapsler til at komme kuglerne i.

Hak chokoladen fint og bland den med marcipan, kakao og finthakkede dadler eller blend massen.
Tril konfektmassen til kugler der kommes i konfektkapsler og pyntes med et sukkerhjerte hver.
Sættes i køleskabet ind til servering.

Dadel-appelsin konfektkugler

God julekonfekt ;-)
ca. 48 stk.
300 g. dadler
100 g. havregryn
100 g. mandler groft hakkede
1 spsk. kakaopulver uden sukker
½ dl. appelsinsaft eller juice
Fintrevet skal fra ½ øko appelsin
Drys: kakaopulver uden sukker

Fjern stenene i dadlerne. 
Kom dadler, havregryn, mandler, kakaopulver i en foodprocesser  eller hak dadlerne godt og mandlerne fint og bland det med kakaopulver og havregryn. Tilsæt appelsinsaft og appelsinskal. 
Tril konfektmassen til kugler. 
Vend kuglerne i kakaopulveret. 
Sæt konfektkuglerne i køleskabet til de skal serveres. ;-)

lørdag den 24. november 2012

Figen–dadel-chokolade kugler

Lækre konfektkugler uden tilsat sukker 
– Du kan jo lave så mange du har lyst til ;-)
10 stk.
40 g. tørrede figner ca. 5 stk uden stilk- halverede
30 g. dadler ca. 3 stk – uden sten
20 g. mørk chokolade hakket
40 g. mandler
2 spsk. frisk appelsinsaft
evt. 1 tsk. fintrevet appelsinskal -men kun hvis appelsinen er økologisk ;-)

Pynt: lidt rå kakao og kokosmel

Rist mandlerne på en tør hed pande i 3 minutter imens du rører i dem.  
Kom de halverede figner, dadler, den hakkede chokolade og de lune ristede mandler i en blender og blend til en krumme masse. 
Tilsæt appelsinsaften, appelsinskal og blend indtil massen er helt klumpet sammen. 
Du kan også hakke alle ingredienserne helt fint, blande dem og så tilsætte saften. 
Tril massen til 10 kugler. 
Tril halvdelen af kuglerne i rå kakao og resten i  kokosmel. 
Sæt kuglerne køligt indtil de skal spises ;-) 

lørdag den 17. november 2012

Nødde-Mandel Guf

Sundt og lækkert som weekend guf;-)
Til så mange personer som du har lyst til
Se efter at det tørrede frugt er uden tilsat sukker –for det behøves ikke
Tag hvad du har,og har lyst til, blandingen laver du selv ud fra det.
Jeg har her brugt:
Mandler
Valnødder
Små spanske hele  figner
Abrikoser de usvovlede mørke
Rosiner
Tørrede morbær
Små stykker tørred ananas
Kokosflager
Mørk chokolade hakket  ca. 30 g. til 100 g. tørret frugt
Soyasauce
Græskarkerner
Salt
Lidt rosmarin
Lidt chili tørret
Kanel
kakaopulver
Du kunne også bruge tørrede tranebær, hasselnødder, tørrede kirsebær osv.

Start med at varme nogle af mandlerne op på en tør hed pande i et par minutter under omrøring. 
Kom 2 spsk. soya på panden og lad mandlerne  optage soyaen under omrøring. 
Kom mandlerne på en tallerken til afkøling.
Kom andre mandler i en lille skål og rør 2 tsk. kakao og ½ tsk. kanel  sammen med dem.
 Sæt de mandler til side. 
Hak chokoladen. 
Skær abrikoserne i strimler og kom abrikoser på en pande sammen med anannasstykkerne og morbær,  og  varm dem op i et minut. 
Drys chokoladen over og smelt chokoladen ved at tage panden fra varmen og vend den tørrede lune frugt i chokoladen. 
Kom de chokolade overtrukne frugter på en tallerken eller på staniol til tørring og afkøling.  
Varm andre nødder, valnødder og græskarkerner op på en tør hed pande og drys med lidt hakket rosmarin og eller chili - og salt. 
Sæt til afkøling. 
Skær fignerne i skiver og lun dem på panden sammen med kokosflager og rosiner – er frugterne lidt tørre, bliver de bløde af varmen og kokosflagerne bliver ristet, så de smager af mere.
Sæt til afkøling.
Når det hele er afkølet blandes det på et fad eller i en skål. 
Server ;-) 

mandag den 22. oktober 2012

Tørrede Figner med orangechokolade

Lækker konfekt, dessert eller snack ;-)
Tørrede figner med stilk, så mange som du lyster eller til alt chokoladen er brugt
100 g. mørk chokolade
Fint revet skræl fra ½ økologisk appelsin
Eventuelt god vanilleis

Smelt det meste af chokolade undtaget to stykker  i et skål, sat oven i en lille gryde med så meget vand, at det ikke kan boble op i chokoladeskålen. 
Lad vandet koge op så chokoladen smelter og rør i chokoladen. 
Tag gryden fra varmen og rør resten af chokoladen og den revne appelsinskræl i den smeltede chokolade.  
Dyb fignerne i chokoladen og lad dem tørre på bagepapir . 
Server fignerne med chokolade som de er eller sammen med is ;-) 

onsdag den 16. maj 2012

Mandler med tørret frugt og kakao

Trang til sødt?!
Det skal ikke være kage eller andet sødt så tit - så gør det her:
Et sundt alternativ for trangen til sødt.
Det smager ikke sødt, men det tager trangen.

1 person
Mandler ca.  8 - 12 stykker hakket groft eller hele
3 spsk. rosiner eller tørrede morbær eller strimlet abrikos, svedsker eller tranebær
evt. 1 spsk. gojibær
½ tsk. Kakaopulver – gerne rå kakaopulver.
et lille drys kanel

Bland mandler, tørret frugt, kakao og kanel .
Server  ;-)

fredag den 2. marts 2012

Havregrynsfrugtkugler

God weekendslik ;-)

ca. 35 stk.
4 dl. havregryn, eventuelt halvdelen rugflager
5 tørrede figner grofthakkede uden stilk
5 tørrede dadler grofthakkede uden sten
5 tørrede abrikoser - de usvovlede mørke
50 g hasselnødder eller andre slags nødder finthakkede
3 spsk. kakao
3 spsk.  honning eller akaciehonning
1 dl. kokosmel
3- 6 spsk. appelsinjuice eller vand - eller cognac hvis det er voksenslik ;-)
Pynt: 
kakao eller kokosmel til at trille kuglerne i.



Hak fignerne, abrikoserne og dadlerne groft hvis frugten skal i en foodprocessor, ellers skal du hakke frugten fint.
Hak nødderne fint, det er nemmest i en foodprocessor. 
Kom al frugten i maskinen, ned til nødderne og kør til en ensartet masse, eller ælt frugten sammen med nødderne.
Tilsæt kakao, havregryn, rugflager, honning og kokosmel. 
Blend det hele godt eller ælt det sammen til en ensartet masse. 
Kom juice, vand eller cognac i, til massen er blevet samlet og god at trille.
Form små kugler, og tril dem i kakao eller kokosmel.
Kuglerne har godt af at blive sat i køleskabet i et par timer, så smagen lige samler sig, inden de serveres ;-)

lørdag den 31. december 2011

Kransekage.

Godt Nytår... :-D
Jeg bager altid min egen kransekage - det er super nemt - det smager bedre og det er meget billigere :-)
ca. 6 personer
500 g. ren rå marcipan
1 æggehvide
florsukker ca. 200- 250 g.
lidt hvedemel ca. 2 – 3 spsk.
Pynt:
lidt citronsaft
florsukker ca. 100 g.

Bland marcipanmassen godt med æggehvide og florsukker, gerne i rørmaskine eller blender. Kan også sagtens gøres med hånden. 
Kom eventuelt en spsk. mel i massen hvis den er for klæberig. 
Tril tommelfinger tykke stænger af marcipanmassen, hvor de er drysset med lidt hvedemel, så marcipanmassen ikke klæber til bordet.   
Skær stængerne ud . 
Vil du lave en kransekage så start med at den mindste stang er 8 cm lang og de følgende stænger skal være 2 cm længere end den forrige stang indtil der ikke er mere marcipanmasse. 
Lav en topdut af det sidste marcipanmasse og evt nogle små stykker kransekage.
Form stængerne til ringe der trykkes lidt spidse med fingrene i toppen af de enkelte kranse. 
Sæt kransene på bagepapir på bageplade og bag dem ved 180  grader i ca. 8 minutter. 
Bliv ved ovnen. Kagerne skal kun være svagt lysebrune.
Tag kagerne ud og lad dem køle af. 
Rør florsukker og lidt citronsaft eller vand sammen. Husk hellere for lidt væske til start og så et par dråber mere af gangen ned i florsukkeret, så det bliver en ret stiv glasur . 
Glasuren kan du komme i en lille frysepose eller madpapirskræmmerhus som du klipper et lille hul i bunden af, så du kan sprøjte glasuren på kransekageringene.
Pynt evt. med serpentiner og stjernekastere
Godt Nytår ;-)

tirsdag den 13. december 2011

Havregrynskugler

I min familie er Havregrynskugler indbegrebet af jul, de skal være der :-)
Små børn kan sagtens være med til at lave dem.
Ca. 30 stk.

125 g havregryn
100 g. smør
100g.rørsukker
25 g.kakaopulver det er ca. 2 store spiseskefulde
1 spsk. færdiglavet kaffe
eventuelt 4 spsk. kokosmel til drys

Bland det hele og tril kugler ud af havregrynsmassen.
Vend eventuelt havregrynskuglerne i kokosmel
Kuglerne opbevares i køleskab.