Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Postej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Postej. Vis alle opslag

fredag den 3. januar 2014

Linsepostej med sød kartoffel

God postej - du kan erstatte sød kartoffel med andre rodfrugter f.eks. rødbede eller persillerod
Her postejen smurt på rugbrød pyntet med rød peber
1 postej
1 Løg
2 fed Hvidløg
1 mellemstor sød Kartoffel
½ - 1 stor fennikel
100 g. Mandler eller  Hasselnødder
100 g. Røde linser
Lidt speltmel eller mandelmel 
Salt og peber
1 tsk.  grøntsagsboullion pulver
1 tsk. karry
1 tsk. paprika
Salt - peber - soyasauce
Eventuelt  1 - 2 spsk. økologiske Chiafrø

Kog linserne i 20 minutter med boullion i vandet. 
Hæld vandet fra linserne.  
Blend linser, løg og hvidløg. 
Hak mandlerne. 
Riv søde kartoffel groft eller fint efter hvad du lyster. 
Hak fennikel fint. 
Bland linser, mandler, karry, paprika, chiafrø, fennikel og sødkartoffel. 
Bland mel i grøntsagsfarsen.  
Smag til med salt, soyasauce og peber. 
Kom grøntsagsfarsen i en smurt form eller ildfast fad. 
Bag Postejen ved 180 grader i 30 - 35 minutter.


onsdag den 3. april 2013

Linse-Champignon- Spinat Postej

Virkelig lækker både til varm mad og til pålæg
4 personer
2 skiver postej serveret på rugbrød
2 spsk.hørfrø udblødt i 6 spsk.kogende vand eller 2 æg og 2 spsk. sesamfrø
1 spsk. olivenolie
1 løg i tern
1 fed hvidløg, hakket
200 g. champignon eller svampe skåret i tern
150 g. frisk babyspinat, groft hakkede eller frossen spinat
1 spsk. frisk timian
2 spsk. BBQ sauce eller 1 spsk. tacos krydderi
salt - peber
400 g. kogte røde eller grønne linser ( kogt i 20 minutter i vand med salt) afkølet
200 g. havregryn
100 g. mandler fint hakkede eller blendet til mel

Hæld det kogende vand over hørfrøene eller brug sesamfrø og æg. 
Svits  løg og hvidløg i olien i 3 - 4 minutter. 
Kom champignon i blandingen og lad dem svitse med i yderligere 3 - 4 minutter.  
Kom spinat og timian i og lad spinaten tø op i blandingen, hvis den er frossen. Er spinaten frisk, så svits den med 1 minut.  
Kom BBQ sauce i og smag til med salt og peber.  
Blend eller rør havregryn og de kogte linser sammen. 
Tilsæt finthakkede mandler, hørfrø eller æg og den svitsede spinat-champignon blanding. 
Bland det hele godt.  
For en form med bagepapir og hæld Linse - grøntsagsblandingen i formen.
Bages ved 180 grader i 40 minutter

torsdag den 1. november 2012

Nødde-Champignon Postej med Quinoa

God nøddepostej, også som pålæg :-)
5 - 6 personer

250 g. champignon
2 spsk.olivenolie
2 porrer
200 g. nødder eller mandler
100g. kogt quinoa- eller kogt ris eller speltkerner
3 æg
1 dl. fløde
2 tsk. frisk timian
Et par kviste frisk rosmarin
Salt –peber

Har du ikke en rest quinoa så tag en dl. tørret quinoa og skyld det godt i koldt vand. Kom quinoaen i kogende vand sammen med lidt salt og lad det koge i 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad quinoaen stå i 10 minutter under låg. Hæld resterende vand fra.

Hak champignon og nødder. 
Snit porrerne i tynde ringe.  
Svits porrer og champignon i olien i 3 -4 minutter. 
Tilsæt de hakkede nødder, timian og rosmarin og svits dem med i 2 minutter. 
Lad det hele lige køle lidt af og tilsæt derefter quinoa, æg, fløde, salt og peber. 
Bland det hele til en god grøntsagsfars og kom farsen i et smurt ovnfast fad eller form. 
Bag postejen ved 180 grader i ca. 40 minutter alt efter tykkelse af postejen.
Her er Nøddepostejen serveret med gulerodsråkost

lørdag den 28. januar 2012

Krydret Nøddepostej

God varm og kold, til middag og frokost ;-)
4 personer
225 g. kogte kartofler skåret i tern
400 g. nødder evt. blandede, jeg har brugt hassel og jordnødder
1 løg hakket fint
2 fed hvidløg hakket fint
125 g. champignon eller andre svampe skåret i små stykker
25 g. smør
2 – 3 spsk hakkede krydderurter
1 tsk. paprika
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
4 æg
124 g. smøreost
60g. revet parmasan
Saften fra ½ citron
2 – 3 spsk. tomatketchup eller pure og ½ tsk sukker
salt – peber

Kog kartoflerne, hvis du ikke har kogte kartofler fra dagen i forvejen. 
Mos kartoflerne. 
Hak nødder fint eller kom dem i en blender. 
Bland nødderne med løg, hvidløg og champignon.
Smelt smørret på en pande og svits nøddeblandingen i 5 minutter kom krydderurter og krydderier i. 
Kom nøddeblandingen op i en skål. 
Pisk æg, parmasan og smøreost sammen. 
Kom æggeblandingen og de moste kartofler op i nøddeblandingen rør det hele sammen. 
Smag postejblandingen til med citron, salt, peber og tomatketchup. 
Kom postejblandingen i en smurt form og bag den i ca. 3 kvarter ved 180 grader.

tirsdag den 20. december 2011

Champignon paté

God paté også til al julemaden og til julefrokosten :-)
4 – 5 personer
2 løg finthakket
2 store fed hvidløg finthakket
2 spsk.olivenolie
1 kg. champignon rensede og hakkede
1 tsk. timian
50 g. hasselnødder hakkede
2 tykke skiver brød eller 2 boller
2 æg
2 dl. piskefløde
Salt – peber

Svits løg og hvidløg i en stor gryde i olien. 
Kom de hakkede champignon i gryden og svits i 4 – 5 minutter. 
Hak brødet sammen med nødderne. 
Tag gryden fra varmen og bland nødder og brød i. 
Æg og fløde tilsættes sammen med salt, peber og timian. 
Kom champignon massen i en ildfast form eller et fad. 
Bag patén ved 180 grader i 40 – 50 minutter, alt efter hvor dyb formen er, som den bages i.
Her er patén serveret med krydret rødkål og sammen med kartoffelbåde der er vendt i timian, salt, peber og en spsk. olie og bagt i ovnen i ca. 45 minutter.

onsdag den 2. november 2011

Løg-persillerods Postej med Creolsauce

En god postej :-)
Løg-persillerodsPostej med kartofler og Creolsauce
4 personer
¾ kg. Løg hakket
200 - 300 g. persillerod revet groft
150 g. revet ost
3 æg
1½ dl. mælk eller soyamælk
¾ dl. grahamsmel
salt –peber
et fed hvidløg  knust eller en spsk. citronsaft

Bland løg, persillerod og ost. 
Rør æg, mælk og mel i. 
Kryder med salt, peber og hvidløg eller citron. 
Løg-PersillerodsPostej
Bag postejen i en smurt form ved 180 grader i 50 minutter
Spis postejen med kogte grøntsager eller råkost, kogte kartofler og Creolsauce
Postejen er god kold sammen med rugbrød.

Creolsauce
Når jeg laver sauce er det som regel denne. Den smager godt til postej, gratin og meget andet.
4.personer
½ l. grøntsagsboullion
3 spsk. mel
1 spsk. olivenolie
1 løg hakket
3 – 4 kviste persille hakket
1 stor tomat skåret i små tern
soya - peber
1 spsk.  fløde eller creme fraiche
evt. lidt ribsgele eller saft

Creolsauce
Løget, persille og tomat svitses i olien til det er mørt.
Melet drysses over og der piskes 1dl. af boullionen i gryden. 
Når saucen er jævn tilsættes resten af boullionen. 
Lad saucen småkoge i 10 minutter.  
 Fløde eller creme fraiche røres i og saucen smages til med soya, peber og saft. 
Saucen kan sigtes eller den kan serveres som den er.


torsdag den 15. september 2011

Rødbedepostej

Som hovedret med godt tilbehør og derefter dejligt pålæg de følgende dage :-)
4 personer
600 g. rødbeder
2 løg
3 æg
100 g. rasp eller brød
1 dl. mælk
1 dl. solsikkekerner
Salt –peber

Kog rødbederne i ca. 35 – 40 minutter til de lige er møre, pil dem og riv dem groft. 
Hak løget og bland det i rødbederne sammen med æg, brød, mælk og hakkede solsikkekerner. 
Kryder med peber og salt. 
Kom farsen i et ovnfast fad og bag ved 180 grader i ca. 45 minutter.

mandag den 13. juni 2011

Valnøddepostej

Valnøddepostej smager godt hele året. 
Her har jeg serveret den sammen med kartoffelsalat og tomatsalat            
( se opskrifter). 
 
Jeg har altid Valnøddepostej på bordet juleaften og i juledagene, da den også passer godt til alt det traditionelle tilbehør, der hører julen til. 
4 personer
200 g. hytteost
4 æg
100 g. valnødder hakkede
2 hakkede løg
¼ kop grøntsags boullion herbamare
3 spsk. dild hakket
2 tsk. karry
2 tsk. paprika
ganske lidt allehånde
Salt – peber
Det hele blandes eller blendes og fyldes i et smurt ovnfast fad. 

Bages ved 200 grader i 40 minutter med låg eller staniol over i ½ time og de sidste 10 minutter uden

fredag den 3. juni 2011

Gulerodspostej med Nødder


Det er altid godt at have en postej til at tage med i madpakken og til en hurtig rugbrødsmad derhjemme.
4 personer
350 – 400 g. gulerødder groftrevet
2 løg hakket
Olie
2 æg
1½ dl. kogte ris
1½ spsk. spelt eller hvedemel
1 dl. havregryn
1½ dl. soyamælk eller alm. mælk
75 g hasselnødder
Salt – peber
2 tsk.timian, estragon eller karry .
Svits løg og gulerødder i lidt olie. 
Bland det med æg, ris, havregryn og mælk. 
Hak nødderne og bland dem i farsen sammen med krydderierne. 
Farsen kommes i smurt eller bagepapirklædt form og bages 45 – 50 minutter ved 200 grader.

tirsdag den 10. maj 2011

Grov Postej med ost

Det der er særligt lækkert ved denne ret, er de bløde stykker af grøntsager kombineret med den knasende overflade, sammen med smagen af ost. Mums!
4 personer
2 porrer
4 stilke bladselleri
4 tomater
1 grøn peberfrugt
2 spsk. olivenolie
2 dl. vand
100 g. ost
2 dl. Kogte ris
½ dl. mel
2 spsk. hakket løvstikke og eller persille
125 g.ærter
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 æg
Drys; sesamfrø

Istandgør grøntsagerne. Skær porrer og selleri i skiver og peberfrugt i korte tynde strimler. Svits dette i 4 minutter i olie. 
Skær tomaterne i både og tilsæt dem sammen med vand. 
Kog ved svag varme under låg i 8 minutter.
Tilsæt osten og lad den smelte
Bland ris,mel, krydderier, ærter i og fjern gryden fra varmen. 
Rør æggene i. 
Hæld farsen i smurt form. Drys med sesamfrø. 
Bag postejen ved 180 grader i ½ time.
Næsten alle grøntsager kan bruges, bare de er udskåret og lige svitset inden de skal i ovnen.
En af mine livretter :-)

søndag den 1. maj 2011

Hirse-mandel postej

4 personer
100 g hirse
100 g persillerod/ selleri/ gulerod eller en blanding af disse rødder
100 g løg
100 g mandler
2 æg
Lidt fløde
Salt
olivenolie
Hirsen sættes i blød 2 timer gerne natten over og koges i 10 minutter og står og trækker i 20 minutter. 
Rodfrugten rives groft og løget skæres fint. Begge dele steger i lidt olie. 
Mandlerne hakkes groft og ristes let på en tør pande. 
Det hele blandes med æg, fløde og salt og bages i en smurt form ved 180 grader i 20 minutter
Ønsker du at postejen skal smage af mere end mandler, så tilsæt ½ chili finthakket til løget når det steger på panden eller 2 spsk. karrypasta eller karry

mandag den 11. april 2011

Gulerodspostej med hytteost

Alle slags grøntsager kan bruges i stedet for gulerødder f.eks. broccoli.
4 personer.
8 gulerødder
4 æg
1 dl hvedemel eller speltmel
1dl purløg
1 dl. Persille
2 tsk groft salt og peber
400 g. Hytteost naturel
Riv gulerødderne. Pisk eller blend æg, mel, krydderurter  sammen og tilsæt hytteosten. Hæld blandingen over de revne gulerødder og vend med gaffel. Kom i ildfast fad og bag ved 180 grader i ca 1 time
Server f.eks med salat og groft brød eller ris og syltede rødbeder