Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Tomater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tomater. Vis alle opslag

fredag den 27. december 2019

Bagt Tomat-Peber Suppe

Oven på al julemaden, er det godt med en tomatsuppe.
Det giver en meget dybere og bedre smag at bage tomater og peberfrugt, istedet for at koge dem, inden de blendes til suppe.

2 personer.

300 g tomater
1 stor peberfrugt rød
1 stort løg
2 hvidløgsfed
2 spsk. olie
1 tsk. rosmarin
1 tsk. oregano eller basilikum
Salt – peber
3 dl vand
1 tsk. grøntsags boullion tørret
1 dl. moste tomater fra glas.

Halver tomaterne. 
Skær løget ud i tynde både på langs af løget. 
Pil skin af hvidløgsfed.
Skær peberfrugten i kvarte.
Kom peberfrugt, tomater, løg og hvidløg på en bradepande.
Dryp olivenolie, rosmarin, oregano, salt og peber ud over,  og vend det hele med en ske, så det bliver godt blandet.
Bag tomat, peber løgblandingen ved 180 grader i 35 minutter.
Kom det hele fra bradepanden i en blender og tilsæt vand, moste tomater og tørret grøntsagsboullion.
Blend suppen.
Kom suppen i en gryde og varm den op. 
Smag suppen til med salt og peber.

Server suppen varm med et drys frisk basilikum eller persille.
Server eventuelt suppen sammen med skruepasta eller makaroni, og et godt brød.


lørdag den 21. december 2019

Bagt Blomkål med krydderier, tomat og kikærter

En krydret grøntsagsret der smager virkeligt godt.
Det at blomkålen bliver bagt før den kommer i gryderetten, giver en helt særlig fin smag.
1 løg hakket
2 fed hvidløg fint hakket
3 - 4 cm frisk ingefær fintrevet
1 spsk. olie
1 spsk Karry
1 tsk paprika
1 spsk garam masala
1 dåse kokosmælk
2 dl moste tomater ( kan fås på glas)
friske koriander til drys
1 citron
2 gulerødder groft revet
1 rød peberfrugt hakket
1 blomkålshoved
2 spsk olivenolie
salt - peber
1 - 1½ dl. soya yougurth eller anden neutral yougurth.
Kogte kikærter evt. fra dåse ca 250 g.
1 spsk Garam masala
4 dl Quinoa
frisk koriander til drys

Skyl Quinoaen under koldt vand. kog den som anvist på pakken til den er mør - og der er kommet små spirer ud. Når Quinoaen er kogt, sæt den til side til maden skal serveres.
Hak blomkålen groft i skiver og læg blomkålen på en bageplade. dryp 1 spsk olie over. Lad blomkålen bage i ovnen ved 200 grader, sammen med kikærterne der lægges på en anden bageplade og blandes med 1 spsk olie og 1 spsk garam masala.
Blomkål og kikærter bages i 25 minutter.

Steg løg, hvidløg og ingefær i olie i en større gryde. 2 minutter under omrøring.
Tilsæt karry, paprika, Garam masala , lidt salt, rør rundt og tilsæt den revne gulerod og hakkede peberfrugt.
Rør rundt og tilsæt kokosmælk, de moste tomater, samt yougurth.
Lad retten simre indtil blomkål og kikærter er færdige i ovnen.

Kikærterne sættes til afkøling.
Den bagte blomkål kommes i gryden til tomat-grøntsags sovsen. 
Kog gryderetten op, og smag retten til med salt, peber og citronsaft.

Ved serveringen servere blomkålsretten sammen med kogt Quinoa, og drys med friske koriander og de krydrede kikærter.
Du kan også servere  kogte ris til retten istedet for Quinoa.


torsdag den 7. november 2019

Quinoa Pandekager med champignon-sellerifyld og Rødkålssalat

Quinoa mel giver lækre mere sunde mad pandekager


Quiona pandekager:

¾ del speltmel eller hvedemel
1/4 del quinoamel
½ tsk salt
Rismælk eller anden form for plante- eller komælk
Bland mel og salt, pisk mælk i melblandingen, så meget at det bliver en lidt tyktflydende pandekagedej.
Bag pandekagerne på begge sider, på en pande med fedtstof f.eks. smør eller smørbar.
Der skal være 2 madpandekager pr. person – og er der børn så lav nogle små pandekager derudover, der kan bruges som dessert, eventuelt serveret med en god marmelade eller frugtkompot.
Fyld:
Giver fyld til 4 – 6 store pandekager
2 løg hakket
2 store fed hvidløg hakket
1 bakke champignon skivet
2 stængler bladselleri eller 1 stor porre skivet tyndt
2 tsk. rosmarin, samt salt, peber
1½ dl. moste tomater ( kan købes på glas. )
En håndfuld persille - hakket
Svits de hakkede løg og hvidløg på panden i 3 – 4 minutter.
Tilsæt blegselleri eller porrer samt persille. Lad det svitse med i 5 - 7. minutter.
Tilsæt rosmarin og tomatmosen – rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Svits retten videre i ca. 3 - 4 minutter.
Blend fyldet med en stavblender.
Rødkålssalat:
4 store skiver skæres af et frisk rødkålshoved og  hakkes
1 – 2 søde æbler skæres over og kernehus og stilk fjernes. Æblerne hakkes groft
1 håndfuld rosiner.
10 mandler hakkes
Saften fra en appelsin
1 spsk. balsamicoeddike
Eventuelt 1 tsk. friskrevet ingefærrod
Salt, peber
Kom æbler, rødkål, rosiner og mandler i en skål. Pisk appelsinsaft og balsamicoeddike sammen og smag dressingen til med salt, peber og ingefær. Server dressingen til rødkålssalaten.
Kom fyldet på pandekagerne og rul dem sammen,

Server de fyldte pandelkager sammen med rødkålssalaten.


fredag den 16. februar 2018

Linse Farsbrød med grøntsager.

Smager godt og er lige så god kold med rugbrød dagen efter.
2½ dl grønne linser
½ l grøntsagsboullion
1 laurbærblad
Eller en dåse kogte øko linser

2 løg
4 stilke selleri hakket
½ broccoli hakket både stilk og hoved
1 spsk. olie
2 tsk. timian
2 tsk. oregano
Salt, peber
4 fed hvidløg
300 g champignon/ en lille bakke
4 sød kartoffel skrællet og hakket
1 rød peberfrugt hakket
3 gulerødder hakket
1/3 flaske tomat moste eller  1 dåse moste tomater
3 laurbærblade
2½ dl havregryn eller lidt mere
Evt. lidt grovmel ca, 5 spsk. Jeg brugte fuldkorns speltmel.
2 spsk. Tamari sause eller soya sause.

De grønne linser koges i  grøntsagsboullion med 1 laurbærblad i en time og afkøles. Eller du køber en dåse kogte økologiske linser og hælder vandet fra i en sigte.
Svits løgene i olien i 3 – 4 minutteri en gryde, tilsæt de hakkede hvidløgs fed i et par minutter tilsæt resten af grøntsagerne, og rør rundt, lad det svitse videre i 5 minutter under omrøring.  
Tilsæt de moste tomater, oregano, timian, laurbærblade, boullion og lad det hele koge i 20 minutter.
Blend denne grøntsags blanding med en stavblender.
Kom grøntsagerne sammen med de kogte linser. 
Vend rundt og tilsæt havregryn, så det bliver en god fars sammen med lidt grovmel.
Smag til med soya, salt og peber.

Kom farsen i en form eller ildfast fad, og bag farsen i 1 time ved 180 grader. 



Her er farsbrødet på rugbrød med ærtespirer :-)