Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Kakaopulver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kakaopulver. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2020

Kikærtetærte uden mel


Tærte uden mel sødet med æble og dadler.
en lille tærte

ca. 200g – 250 g kikærter udblødte og kogte
5 store dadler udblødte i ½ time, uden sten
1 æble skrællet hakket og kogt til mos med 2 spsk. Vand
½ tsk. vanilje
4 tsk. hørfrø hakket ( i kaffekværn) og blandet op med 2 spsk. kogende vand – eller 2 æg
1½ tsk. kanel
2 tsk. bagepulver

Topping.
80 g cashewnødder – udblødt i vand i 2 timer
1 spsk. stærk kaffe
2 spsk. plantemælk/ eller anden mælk
5 dadler udblødt i vand ½ time uden sten
1,5 spsk. kakao pulver
2 tsk. akacie sirup

Skræl æblet og hak det – kog æblet sammen med 2 spsk. vand til mos under omrøring.
Bland æblemos, kikærter, vanilje, hakkede dadler uden vand, hørfrøvand, kanel og bagepulver. 
Blend med en stavblender eller kom ingredienserne i en blender.
Kom kikærtedejen i en lille tærteform.
Blend cashewnødder, kakaopulver, sirup, dadler uden vand, plantemælk og kaffe til Topping.
Kom Topping ovenpå dejen i tærteformen.
Bages ved 180 grader i 30 minutter

Du kan fordoble ingredienserne og bage en stor tærte.

tirsdag den 17. december 2019

Chokolade Hummus


Der sukker i, men det er meget sundere end f.eks. Nutella 😉
et mindre glas

3 dl kogte kikærter /
eller en dåse kogte kikærter.
4 spsk.  Akacie sirup/ kokossukker/ rørsukker eller honning
½ tsk vanilje
¼ tsk. salt – kun hvis kikærterne ikke er fra dåse. I dåse ligger kikærterne i saltet vand.
4  spsk. Kakaopulver uden sukker.
2 – 4 spsk. vand  

Gnid det tynde skind af kikærterne.
Blend:  Kikærter, vanilje, 2 spsk. Sirup/ sukker og salt, samt kakaopulver. 
Kom derefter 2 spsk. vand og blend massen til en ensartet masse.
Juster med evt. lidt mere vand, så hummus bliver som du ønsker,
og smag til med ekstra sirup eller sukker.

Chokolade Hummus bruges som pålæg på brød, og f.eks. som her på kiks drysset med lidt hakket mandel.
Variation; smag chokolade hummus til med lidt kanel.    


onsdag den 27. november 2019

Bønne Chokoladekage til fest


Det er en super dejlig  kage, med en dyb smag af chokolade, og næsten konfektagtig kage.
ca. 12 stk
1 dåse sorte bønner eller 250 g bønner der er
kogt, skyllet og sigtet vandet fra
75 g mandler blendet til mandel mel 

1 dl smagsneutral olie , jeg brugte rapsolie 
3 tsk. tapiokamel./ her kan du også bruge 3 spk hørfrø blendet og rørt i 6 spsk.  kogende vand / eller 3 æg
1 dl. kaffe stærk
200 g  rørsukker eller kokossukker
50 – 75 g kakaopulver uden sukker alt efter hvor intens en chokoladesmag du ønsker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
lidt salt
2 spsk. mel, evt. rismel  eller fint speltmel
100 g mørk chokolade, hakket groft til at komme i kagen
50 g mørk chokolade, der skal smeltes over vandbad og kommes på den færdigbagte kage
Flormelis som drys på kagen, eventuelt pyntet med spiselige blomster – her stedmoderblomster

Blend mandlerne til fint mandelmel, og stil det til side.
Blend de skyllede, drænede bønner med olien til en helt fin puré uden klumper.   Kom dejen i sn stor skål.
Tilsæt kaffen.
Herefter tilsættes de udblødte knuste hørfrø, eller tapiokamel, eller æg til bønnemosen.
Tilsæt så mandelmel, sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, mel og salt, og rør dejen til en ensartet dej.
Rør den hakkede chokolade i til sidst
.
Hæld dejen i en mindre form eller tærteform smurt med fedtstof eller beklædt med bagepapir. 
Kagen bages 20-22  minutter ved 180 grader - kagen er færdig, når en strikkepind eller grillpind du stikker i kagen, kommer op uden dej på.  
Lad kagen køle af,
Her har jeg smeltet chokolade i en mindre skål over en gryde med kogende vand, og hældt den smeltede chokolade ovenpå kagen.
Jeg har drysset med florsukker igennem en sigte og igennem en fin blondedug, som jeg derefter forsigtigt fjernede fra kagen, så der kom det smukke blonde mønster på kagen, Da kagen skulle bruges som en bryllupskage.

Du kan også pynte med hakkede mandler, kokos eller lade kagen være med chokoladeovertræk
Til en stor bryllupskage gangede jeg opskriften med 2 og bagte 5 kager – da vi var omkring 90 gæster.

onsdag den 6. november 2019

Morgen Havregrød inspiration

Om morgnen spiser jeg tit havregrød.
1 portion:
1 dl. havregryn
2½ dl vand
Topping er her:
1 groftrevet  stort æble
1 grofrevet mellemstor gulerod
1 tsk. kakao pulver u. sukker  eller ½ spsk. kakaonibs
½ tsk kanel stødt
2 tsk.  afskallet hampefrø
2 tsk. pulveriseret Moringablade( ekstra protein)
½ håndfuld rosiner
6 - 10 hele mandler
Hvis jeg husker det, lader jeg havregryn og mandlerne stå i blød i vandet fra om aftenene.  Så er det nemmere for kroppen at optage både mandler og grøden for alt det gode der er i grøden og mandlerne og fordøje det hele.

Jeg koger havregryn, vand og mandel blandingen op under omrøring, og jeg smager ikke grøden til med salt - men det, er der mange andre der gør. :-)
Hælder grøden i en dyb tallerken.
Derefter drysser jeg kanel, kakao, rosiner,  hampefrø og Moringa ud over grøden.
og drysser derefter til sidst det revne æble og gulerod ud over grøden.

Moringa er pulveriserede blade der smager meget grønt og lidt støvet - så man skal kunne lide det - ellers udelad - jeg gør det for at få et ekstra proteintilskud, der ikke er lavet på mælk, og som er økologisk.
Kakaopulveret giver en lidt bitter smag, som jeg godt kan lide, og så er det sundt. Nogen gange er det ½ spsk Kakaonibs jeg drysser på grøden i stedet for kakao . Det knaser.  Kakao og kakaonibs indeholder antioxidanter  og andre gode stoffer, og er godt for kroppen .
Kanel er sundt i mindre mængder og giver god smag. Det regulerer blodsukkeret i kroppen.
Mandlerne spiser jeg hele - jeg kan godt lide at det knaser. De har en positiv effekt på kolesterol og er en slags superfood - Spisningen af mandler skal dog ikke overdrives, men de er også gode sammen med frugt som et mellemmåltid senere på dagen.
Hampefrøet giver dig vigtige fedtsyrer
Rosinerne giver sødme til retten,
Æble og gulerodsråkosten giver en frisk god smag, sødme og er så sundt at starte dagen med.
Velbekomme.




torsdag den 21. december 2017

Havregrynskugler med kokossukker

En fast juletradition i min familie med havregrynskugler med smør
- her er den veganske variation med.
ca. 25 stk 

125 g havregryn
100 g økologisk smørbar fra Naturli eller smør
125 g. kokossukker (som er noget sundere end rørsukker eller hvidt sukker)
2 - 3 store spsk. kakaopulver uden sukker
2 spsk. færdig lavet kaffe eller kornkaffe
Kokosmel til at trille kuglerne i.

Bland det hele sammen, og tril kugler af massen.
Tril derefter kuglerne i kokosmel.
Opbevar havregrynskuglerne i køleskabet.

Er havregrynskuglerne lavet med smørbar
- så skal der kun tages de kugler ud af køleskabet som der bliver spist - da smørbar hurtigt smelter ved stuetemperatur. 
Kan holde sig i køleskabet i ca. 4 - 5 dage.

onsdag den 20. december 2017

Rom/Cognac daddel kugler

Sunde julekugler der er sødet med dadler og fyldt med mandler.
 ca. 35 stk

400g dadler skåret I små stykker
200g mandler hakket
4 spsk. kakao pulver uden sukker
50 g kokosmel
3 spsk. rom eller 3 spsk. Cognac eller 2 spsk. romessence.
Drys: kokosmel
Bland alle ingredienserne med hænderne eller blend til en ensartet masse.
Tril massen til små kugler, og tril dem i kokosmel.

Opbevar daddelkuglerne i køleskabet i op til to uger.

fredag den 15. december 2017

Tipos "Alt det bedste kage."

Dagens gæstekok er Tipo på knapt 2 år. 
Han er veganer lige som hans forældre, og han elsker at være med til at lave mad. 
Han har været så meget med i køkkenet, at han også selv er begyndt at komponere kager. 
Denne kage indeholder noget af det, som Tipo holder mest af i en kage. 
Tipo bruger ikke mål, men tager hvad han føler for, og kan lide, lidt i samråd med en voksen.
Så eksperimenter, og føl dig lidt frem i kage lavnings processen.
lille bradepandekage 4 portioner



18 dadler uden sten og skåret i mindre stykker
Havregryn  10 små håndfulde
Kakao pulver uden sukker ca. 3 spsk
1 tsk. bagepulver
Mørk chokolade 100g
2 æbler skåret i små stykker
Kanel 1 tsk.
2 store spsk. peanutbutter
Havremælk.
Til servering: Havre Fraiche.

Kom de hakkede æbler i en lille bradepande der er smurt med lidt kokosolie.
Bræk chokoladen i mindre stykker, og tag det største stykke til dig selv og spis det. Kom resten af chokoladen ud over æblestykkerne.
Kom 2 /3 af dadlerne i foodprocesser, og spis resten selv.
Kom havregryn ned til dadlerne.
Kom kakaopulver ned til dadlerne og havregryn.
Drys bagepulver ned i foodprocessoren.
Lad en voksen drysse kanel i foodprocessoren, så der ikke kommer for meget, og det bliver for stærkt.
Kom peanutbutter i foodprocesser med en ske og ved hjælp af fingeren, der slikkes ren bagefter
Til sidst hæld havremælk i, men det skal ikke dække det hele.
Imens en voksen blender indholdet i foodprocessoren, så dans til de pulserende rytmer fra maskinen.
Se om det er blevet til en god kagedej, og smag på den.
Tilsæt eventuelt lidt mere plantemælk til dejen.
 Hæld dejen  ud over æblestykkerne og chokoladen.

Kagen bages i ca. 35 minutter ved 180 grader. 
Kagen må gerne have fået lidt skorpe på oversiden.
Server kagen lun med havrefraiche



søndag den 3. september 2017

Romkugler med sorte bønner

Ja det er sandt - der er kogte sorte bønner i disse lækre romkugler :-D
12 - 14 stk.

400 g. kogte sorte bønner evt. en dåse.
1 banan skrællet og moset
1 -2 spsk. Rom, Solbærvin, Cognac eller romessence
3 store spsk. kakaopulver uden sukker
2 spsk. færdiglavet stærk kaffe/ kornkaffe
3 spsk ahornsirup
4 spsk. kokossukker eller rørsukker
2 - 3 spsk kokos eller kokosfibermel
4 spsk. god marmelade
10 spsk. havregryn
2 tsk vanilje
50 g. mørk chokolade hakket
eventuelt 5o g. mandler hakket
eventuelt en lille håndfuld rosiner eller tørrede goji bær
kokos som drys

Blande bønner, banan, spiritus, kakao, kaffe, sirup, sukker, kokosfibermel og marmelade samt havregryn og vanilje, og blend det med en stavblender til en ensartet masse.
kom mere havregryn i, hvis massen er alt for blød.
Kom  den hakkede chokolade og eventuelt mandler, rosiner og gojibær i massen og rør rundt
Smag romkugle massen til, så det bliver lige som du vil have det.
Kom romkugle massen i fryser i ½ time.
Form store kugler med en spiseske, og tril dem i kokosmel.
Opbevar romkuglerne i køleskab indtil de skal spises.
De kan holde sig i køleskab op til 5 dage.
Kan fryses.



søndag den 13. august 2017

Kage med matcha te, toppet med avokadocreme og pistacie drys.

Lækker kage med lidt anderledes sunde ingredienser.
Bag kagen i en lille bradepande/ ildfast fad eller kom dejen i muffins forme
4-5 personer

Kagebund:
2 tsk. hørfrø
2 dl. plantemælk eller anden mælk
ca. 3½ dl mel jeg bruger tit speltmel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. matcha te pulver
2 tsk. citronsaft
1 tsk. kanel
lidt salt
100 g. smør eller plantemargarine
1½ dl. kokossukker eller rørsukker
2 tsk. vanilje

Creme:
2 avocado modne
50 g. kakaopulver usødet
4 spsk. sirup eller honning
½ tsk. vanilje.

Drys:
25 g. hakkede pistacienødder afskallede

Start med at blande hørfrø i mælken og lad det stå 10 minutter, eller brug 2 æg og ca. det halve mælk
Blande mel, bagepulver, matche pulver, kanel, salt i en skål.
Pisk margarine og sukker sammen i en anden skål, og kom citronsaft i og vanilje.
Hvis vaniljen er som pulver, skal det i mel blandingen.
Pisk mælkeblandingen i margarineblandingen.
Kom derefter mel blandingen i  mælke-margarineblandingen af et par omgange, så det ikke klumper.
Bare lige rør det sammen.
Kom dejen i et lille ovnfast fad eller i ca. 12 muffins forme.
Bag ved 180 grader.
Muffins i ca 12 - 15 minutter og kage i form i 25 - 30 minutter.
Stik en strikkepind eller lignende i dejen, for at se om den er gennembagt. Hænger der dej ved skal kagen have ca. 5 minutter mere.

Imens kagen bages så pisk cremen.
Mos de skrællede avokadoer med en gaffel eller en hånd mixer.
Bland de mosede avokado med kakao, sirup og vanilje.
Smag cremen til evt. med lidt citronsaft eller mere sirup, og sæt cremen på køl.

Når kagen er færdig, så sæt den til afkøling ½ time inden cremen kommes på kagen, som smøres ud som et tykt lag med en bred kniv.
Hak pistacienødderne og drys dem på kagen.






lørdag den 14. maj 2016

Chokolade Avocado kugler

Lækre konfekt kugler med masser af sunde ting i.
Bruger du kokossukker som sødemiddel, er det uden sukker.

15 -16 stk.
1 stor moden avocado
100 g mørk chokolade 70%
2 spsk. chia frø – kan udelades
2 store spsk. Kakaopulver uden sukker
1 stor spsk. kokosolie smeltet
½ tsk. vanilje
Et nip salt
4 spsk. kokossukker eller andet sødemiddel/sukker
Evt. 1 spsk. Akaciehonning
6- 8 mandler hakkede evt. fint.
Kokosmel til at trillekuglerne i

Avocado skrælles og stenen tages ud. 
Chokoladen og kokosolien smeltes over vandbad.
Avocado, chia frø, hakkede mandler, kakao, vanilje, salt, kokossukker, blendes.
Chokoladen med kokosolie hældes i blender og blendes med.
Smag chokolade - avocadomassen til med Akaciehonning.
Tril kugler af chokolademassen og vend dem i kokosmel.

Opbevares på køl.

lørdag den 20. juni 2015

Banan Chokolade Trøfler

De er vildt lækre - det er voksenslik :-)
ca. 20 stk

3 modne bananer
40 g. kakaopulver uden sukker
80 g. mørk chokolade - jeg bruger 70 %
Overtræk:
100 g. mørk chokolade
Pynt:
Jeg har brugt frysetørret granatæble og sukkerhjerter.

Mos bananerne.
Rør kakaopulver i bananerne
Smelt 80 g. chokolade i vandbad og bland det i bananmassen.
Kom banan chokolademassen i køleskabet i mindst ½ time.
Tag bananmasse ud og form med to teskeer kugler, som du sætter på lidt bagepapir og kommer i fryseren i mindst ½ time.
Smelt resten af chokoladen over vandbad og tag trøffelkuglerne ud af fryseren. Vend en kugle af gangen i det smeltede chokolade.
Kom drys på med det samme, at du har sat kuglen tilbage på bagepapiret, for chokoladen stiver meget hurtigt, når kuglerne er frosne.
Overtræk alle trøffelkuglerne en af gangen med chokolade og drys. 

Kom kuglerne i en lille beholder og kom dem i køleskabet til når de skal spises.

lørdag den 13. juni 2015

Kakao Energi kugler

Spis dem lige som slik, eller tag et par stykker når du skal have lidt energi.
ca. 30 stk.

40 g. mandler

80 g. havregryn
2 spsk. hørfrø
2 - 3 spsk. kakaopulver uden sukker
16 store dadler uden sten
1- 2 spiseskefulde kokosolie, smeltet

Blend mandlerne. 
Tilføj havre, hørfrø og kakao. Blend igen. 
Skær dadlerne over og fjern stenene. 
Kom dadlerne i blenderen. 
Blend til blandingen er smuldret. 
Smelt kokosolien i en gryde. 
Kom olien i dadelblandingen i blenderen. Blend . 
Er det for tørt tilsæt lidt mere olie. 
Tril massen til kugler. 
Kom kuglerne i køleskabet i ½ time. 
Så er kuglerne spise klare :-)
Opbevar kuglerne i en lukket beholder i køleskabet.


Variation:tilsæt 2 spsk. hakkede gojibær som også giver sund energi. 
Tril kuglerne i usødet kakao eller overtræk dem med mørk chokolade 70 %.

lørdag den 17. januar 2015

Sunde energi Dadel trøfler

Har du lyst til noget sødt der er sundt - så er de her kugler et godt valg.
Fyldt med sunde gode sager som chia frø, lidt mørk chokolade, dadler, mandler, hørfrø og græskarkerner.
Triller du kuglerne i kokosmel eller finthakkede mandler, kan de også sagtens tages med på arbejde eller kommes i en madpakke.
Dadlerne gør kuglerne søde, så de ikke behøver nogen form for anden sukker eller sødestof.
Ca. 24 trøfler

80 g. mandler
3 spsk. hørfrø
2 spsk. græskarkerner
4 spsk. Chia frø
3 spsk. cacaopulver uden sukker
20 g. god 70 eller 80% mørk chokolade hakket
200g. dadler ca. 20 stk
Drys: rå kakaopulver uden sukker, finthakkede mandler eller lidt kokosmel.

Blend hørfrø, mandler og græskarkerner fint.  
Tilsæt chiafrø, cacaopulver og hakket mørk chokolade og blend igen. 
Tag stenene ud af dadlerne, og kom dem i blenderen og blend dem sammen med resten, til det samler sig og ligner en næsten ensartet masse.
Tril kugler af trøffelmassen i hånden. 
Tril eventuelt derefter kuglerne i rå kakaopulver, finthakkede mandler eller kokosmel.
Opbevar kuglerne i køleskab i en beholder. 
Kuglerne kan holde sig 5 - 6 dage i køleskabet, hvis de får lov til det ;-)


.