Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Råkost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Råkost. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2019

Rødkålssalat med citron-sennep dressing


Denne salat smager bare så godt ;-D og er fyldt med sunde ingredienser.
2 personer
3 store skiver rødkål fra et rødkålshoved hakket – eller et par håndfulde hakket frisk rødkål
1 æble skåret i tern
50 til 75g blåbær friske - de er så lækre :-)
2 stilke blegselleri i små skiver
10 mandler hakket
En håndfuld hakket persille
2 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
2 tsk. akasiesirup eller bihonning
1 tsk. sennep dijon
Salt – peber

Bland i en skål hakket rødkål, æbletern, blåbær, blegselleriskiver, hakkede mandler og hakket persille.
Rør en dressing i en lille skål af olie, citronsaft, sirup eller honning og sennep. Smag dressingen til med salt og peber.
Hæld dressingen over salaten – og server.



torsdag den 7. november 2019

Quinoa Pandekager med champignon-sellerifyld og Rødkålssalat

Quinoa mel giver lækre mere sunde mad pandekager


Quiona pandekager:

¾ del speltmel eller hvedemel
1/4 del quinoamel
½ tsk salt
Rismælk eller anden form for plante- eller komælk
Bland mel og salt, pisk mælk i melblandingen, så meget at det bliver en lidt tyktflydende pandekagedej.
Bag pandekagerne på begge sider, på en pande med fedtstof f.eks. smør eller smørbar.
Der skal være 2 madpandekager pr. person – og er der børn så lav nogle små pandekager derudover, der kan bruges som dessert, eventuelt serveret med en god marmelade eller frugtkompot.
Fyld:
Giver fyld til 4 – 6 store pandekager
2 løg hakket
2 store fed hvidløg hakket
1 bakke champignon skivet
2 stængler bladselleri eller 1 stor porre skivet tyndt
2 tsk. rosmarin, samt salt, peber
1½ dl. moste tomater ( kan købes på glas. )
En håndfuld persille - hakket
Svits de hakkede løg og hvidløg på panden i 3 – 4 minutter.
Tilsæt blegselleri eller porrer samt persille. Lad det svitse med i 5 - 7. minutter.
Tilsæt rosmarin og tomatmosen – rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Svits retten videre i ca. 3 - 4 minutter.
Blend fyldet med en stavblender.
Rødkålssalat:
4 store skiver skæres af et frisk rødkålshoved og  hakkes
1 – 2 søde æbler skæres over og kernehus og stilk fjernes. Æblerne hakkes groft
1 håndfuld rosiner.
10 mandler hakkes
Saften fra en appelsin
1 spsk. balsamicoeddike
Eventuelt 1 tsk. friskrevet ingefærrod
Salt, peber
Kom æbler, rødkål, rosiner og mandler i en skål. Pisk appelsinsaft og balsamicoeddike sammen og smag dressingen til med salt, peber og ingefær. Server dressingen til rødkålssalaten.
Kom fyldet på pandekagerne og rul dem sammen,

Server de fyldte pandelkager sammen med rødkålssalaten.


torsdag den 28. februar 2013

Broccoli-Blomkåls salat med rosiner og solsikkefrø

Lækker og  sund salat
4 - 6 personer

Salat:
½ blomkålshoved i småbuketter
½ broccolihoved i små buketter
½ rødløg i tynde skiver
En stor håndfuld rosiner
1 håndfuld solsikkekerner 
evt. 1 håndfuld cashewnødder eller andre nødder eller mandler

Dressing:
2 tsk. citronsaft
Olivenolie 2 spsk.
2 spsk. vand
1 fed hvidløg knust
2 tsk. honning, agave sirup eller andet sødestof
½ tsk. sennep.
Salt - peber

Pisk dressingen sammen.
Tør rist cashewnødder og solsikkekerner på en pande i 2 - 3 minutter. 
Bland broccoli, blomkål,  rosiner, løg og solsikkekerner. 
Bland dressingen i salaten.
Lad evt. salaten stå og trække med dressingen ½ time inden serveringen.

mandag den 25. februar 2013

Rødbede råkost med sesam-ingefær dressing

God meget sund råkost ;-)
4 personer

3 groft revne rødbeder
3 spsk. ristede sesamfrø
½ dl. vand
2 spsk. sojasovs
1 fed hvidløg knust
2 spsk. fint hakket frisk skrællet ingefær
lidt rørsukker eller honning
1/4 tsk. citron peber
Et nip spidskommen
2 spsk. æblecider eddike
evt. lidt citronsaft

Pisk det hele undtagen de revne rødbeder sammen. 
Smag dressingen til evt. med lidt citronsaft og  sukker. 
Hæld dressingen over de revne rødbeder.
Lad rødbedesalaten stå og trække mindst ½ time
Server.

lørdag den 16. februar 2013

Rå rødbedesalat med citrussaft og ingefær

Vinter råkost med gode vitaminer

(2 pers.)
4 Rødbeder fint eller groftrevet
1 cm frisk ingefær, fintrevet
saften fra ½ appelsin
saften fra ½ citron
2 spsk. olivenolie
1 fed knust hvidløg
1 bundt frisk persille
salt og peber
et nip rørsukker

Skræl og riv rødbederne. 
Bland ingefær, appelsin-citron saft, olie, persille, hvidløg, salt og peber i. Vend salaten godt. 
Lad salaten trække gerne 2 - 3 timer. 
Smag evt. salaten til med lidt sukker.
Server ;-)

mandag den 14. januar 2013

Blomkåls Ris

Super sundt tilbehør ;-)


Blomkålsris er et godt og sundt tilbehør som jeg bruger i en del retter.
Det er så simpelt blot finthakket eller blendet blomkål evt. med krydderier. 
Det kan spises som det er rå, evt. drysset med en håndfuld rosiner.
Det kan kommes i frikadeller og sammenkogte retter.
Blomkålsris kan kommes rå i kogt Quinoa sammen med frisk persille, hvor forholdet er halv portion blomkål og halv portion quinoa- det smager virkeligt godt.
Blomkålsris kan lige koges op i et minut i kogende vand med lidt salt, og bruges som tilbehør i stedet for ris til alle risretter.

Blomkålsris kan også som her svitses på panden med krydderier.
½ blomkålshoved
1 spsk. olivenolie
Lidt chili og et fed hvidløg
salt - peber

Svits det  finthakkede blomkål i olien sammen med krydderierne og server det som tilbehør.

fredag den 21. december 2012

Vinter Råkostsalat

Lækker og meget enkel salat som kan bruges til det hele, også morgenmad.
2 personer
1 æble
2 gulerødder
12 mandler
4 dadler

Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. vand
2 spsk. æbleeddike eller citronsaft
Salt - peber

Skær æblet ud i tern med skræl uden stilk og kerner. 
Riv gulerødderne groft. 
Hak mandlerne. 
Skær dadlerne i mindre stykker og fjern dadelsten.
Bland æbler, gulerødder, dadler og mandler i en skål. 
Pisk dressingen sammen og smag den til.  
Hæld dressingen over salaten. 
Server.

onsdag den 28. november 2012

Kålsalat med bl.a. ingefær og jordnødder

Sundt og lækkert ;-)

4 portioner som tilbehør og 2 portioner som hovedret
Dressing
½ spsk. honning, birkesød eller akacie honning
1 spsk.  olivenolie
1 spsk. balsamico eller anden vineddike
1 spsk. sojasauce
1 spsk. jordnøddesmør
1/2 tsk salt
1/2 tsk tørret chili eller sød chili sauce
1 spsk. hakket frisk ingefær
1 stor fed hvidløg, hakket
2 spsk. vand

Salat:
120 g kål hakket – jeg har her brugt spidskål
2 groftrevne  gulerødder
1 rød peberfrugt i tynde skiver
100 g. kogte og afskallede edamame soyabønner  eller  grønne ærter
2  forårsløg, fint snittede

Drys: 
En håndfuld hakket persille og 
40 g. saltede peanuts/jordnødder

Lav dressingen ved at piske alle ingredienserne i en skål. 
Rør rundt indtil jordnøddesmørret  er opløst. 
Sæt til side. 
Kog soyabønnerne i 5 minutter. 
Hæld dem i en sigte og afskal dem -du skal kun bruge bønnerne inde i skallen
Bland gulerødder, kål, peberfrugt, soyabønner og forårsløg i en stor skål. Bland dressingen i salaten.  
Lad salaten trække mindst 15 minutter. 
Smag salaten til. 
Drys salaten med peanuts og persille. 
Server. 

mandag den 16. april 2012

Rødbeder med appelsin råkost


Enkel og dejlig råkost 
– rødbeder og appelsin sammen smager super godt
4 personer

2 rå rødbeder skrællet og groftrevet
2 appelsiner skrællet og skåret i små stykker
saften fra 1 appelsin
1 fed hvidløg knust
salt –peber

Bland de groftrevet rødbeder og appelsinstykkerne i en skål. 
Pisk det knuste hvidløg, salt og peber i appelsinsaften i en anden skål. 
Hæld saften over råkosten. 
Bland råkosten og server ;-)

onsdag den 28. marts 2012

Rødbede råkost med ingefær og æble

Super sund og god råkost til frokost, sammen med grøntsagsdeller, gratiner, eller med i grøntsagsburgere.
2 – 3 personer
3 rødbeder
1 æble
1 stykke ingefær på 2 – 3 cm.
1 spsk. olivenolie
1 tsk. æbleeddike
lidt citronsaft
salt og peber
eventuelt 1 tsk. honning eller akaciehonning - husk rødbederne er også sød i smagen i sig selv
hakket persille til drys
eventuelt sesamfrø til drys

Skræl rødbeder og ingefær og riv dem fint eller groft, hvad du bedst kan lide. Kom råkosten i en skål. 
Pisk olie, eddike, salt og peber sammen og smag til med honning. 
Vend dressingen i  råkosten. 
Skær æblet i tynde skiver, og  skal råkosten ikke spises med det samme så vend æbleskiverne i citronsaft. 
Pynt råkosten med det skivede æble. 
Drys med persille og sesamfrø. 
Server.

fredag den 16. marts 2012

Rødbede råkost med æble

Dejlig sund råkost der kan serveres til det meste :-)
4 personer
2 gode æbler groftrevet uden kerner og stilk.
2 mellemstore rødbeder, skrællede og groftrevne
1 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. balsamico eddike
2 spsk.olivenolie.
4 spsk. græskarkerner
Kom rødbeder og æble i en skål og vend eddike og hvidløg i. 
Dryp med olien og smag til med salt og peber
Drys med græskarkerner
Server.

tirsdag den 13. marts 2012

Råkost med gulerødder, æble og chili

Råkost med et ekstra twist ;-)
4 personer
1 æble groftrevet uden kernehus
4 gulerødder groftrevet
saft fra ½ citron
4 spsk. rosiner eller tranebær tørrede
½ chili uden kerner finthakket eller sød chilisauce så meget som du kan lide
½ tsk. kommen
salt
4  - 5 spsk. græskarkerner eller solsikkefrø tørristede

Tørrist kernerne på en hed pande i 2 minutter. 
Bland æble, gulerod og citronsaft i en skål. 
Kom rosiner, chili, kommen og salt i råkosten. 
Bland råkosten godt og drys med græskarkernerne.
Server.

fredag den 16. december 2011

Råkost med Rødkål, Porrer, Kanel og Nødder

Dejlig vinterråkost og god til julemaden
4 personer
400 g. fintsnittet rødkål
1 porrer fintsnittet  eller 2 -3 forårsløg         
40 g. hakkede valnødder eller hasselnødder
10 tørrede abrikoser skåret i strimler
Marinade:
saften fra  1 appelsin
3 tsk. honning eller akaciehonning
2 spsk neutral olie
½ tsk. kanel
lidt tørrede chiliflager
salt

Bland rødkål, porrer, abrikoser og valnødder. 
Rør marinaden sammen, smag den til og vend den i råkosten. 
Lad råkosten stå mindst ½ time inden servering, så mørner appelsinsaften kålen.

mandag den 3. oktober 2011

Coleslaw

God som tilbehør til mange retter og i sandwitch eller bagte kartofler.
Coleslaw kan opbevares i køleskabet i op til et døgn, så du kan lave til 2 dage eller bruge det til frokost. 
4 personer
300 g. hvidkål eller spidskål
2 gulerødder
1lille løg
2 spsk. god mayonnaise
2 spsk. yoghurt naturel eller creme fraiche
2 spsk. hakket purløg eller anden frisk krydderurt
Salt – peber
En håndfuld tyndt skivede hasselnødder eller mandler som drys

Snit kålen tyndt. 
Riv gulerødderne groft. 
Hak løget fint. 
Kom grøntsagerne i en skål og tilsæt mayonnaise, yoghurt og krydderurter. Smag til med peber og salt.
Drys med nødder eller mandler
Salaten har godt af lige at sætte sig smagsmæssigt en times tid inden servering :-)

tirsdag den 19. juli 2011

Lyserød Råkost

2 personer
½ rødbede rå
1 æble
3 spsk. hytteost
1 spsk. creme fraiche eller skyr
1 fed hvidløg
½ dl. solsikkekerner
½ dl rosiner eller tranebær tørrede eller appelsin i små stykker

Skræl rødbeden og riv den og æblet groft. 
Bland alle ingredienserne og smag til evt. med en anelse salt.
Pynt med solsikkekerner.

Server til frokost eller som tilbehør til grøntsagsretter eller til bagt kartoffel :-)

onsdag den 1. juni 2011

Radiser i flødeskum


Riv et bundt med radiser groft på rivejern. 
Pisk 1 dl piskefløde til flødeskum og vend radiserne i .
Server som tilbehør.

mandag den 16. maj 2011

Råkost med kål, rødbede og forårsløg

Råkost er altid godt - det spiser jeg næsten hver dag enten til frokost eller som tilbehør om aftenen. 
Denne her er der rigtig meget "gods" i :-)
4 personer
200 g Rødkål finthakket eller hvidkål
2 gulerødder groft revet
2 rødbeder groft revet
4 forårsløg fint snittet
50 g mandler grofthakket eller solsikkekerner
når det er sæson - et bundt radiser eller 7 -8  stk, fint skåret
en håndfuld rosiner

Dressing;
Saft fra ½ citron
Saft fra 1 appelsin
2 tsk. sennep
½ dl fløde eller soja fløde
2 dl soya yogurth eller yogurth naturel
Salt – peber - soya

Pisk dressingen sammen, smag den til og lad den lige stå. 
Rist mandlerne/ kerner på en tør pande. 
Bland alle grøntsagerne med rosiner, mandler og hæld dressingen over. 
Lad råkosten stå ½ time inden servering, så dressingen lige mørner kålen.

torsdag den 5. maj 2011

Råkost med fløde og nødder


1 gulerod groft revet
2 æbler groft revet
Rod selleri så meget som der er æble, groft revet
2 spsk. creme fraiche  
2 spsk. flødeskum
Citronsaft
Nødder eller valnødder grofthakket
Salt- peber
Riv grøntsagerne og hak nødderne. 
Bland. 
Rør creme fraiche og flødeskum sammen smag til med citron og peber - salt.

fredag den 22. april 2011

Råkost med abrikos og mandler

Jeg elsker abrikoser og så sammen med gulerødder :-D
4 personer

5-600 g gulerødder
50 g. mandler
100 g usvovlede abrikoser
3 spsk. appelsinsaft
3 spsk. citronsaft
tynde strimler af ½ øko appelsin
Salt, peber
Riv gulerødderne groft. 
Rist mandlerne på en pande og skær dem ud groft.
Skær abrikoserne i strimler
Bland det hele undtaget mandler og lad det trække. 
Drys mandlerne over, når salaten skal serveres.

onsdag den 20. april 2011

Råkost med tang

4 personer
1 håndfuld arametang - den i smalle strimler
600 g gulerødder
2 tsk rapsolie
3 tsk fintrevet ingefærrod
4 spsk citronsaft
4 spsk soya
Salt- peber
Hæld kogende vand over tangen og lad den stå i 5 minutter –hæld vandet fra.
Riv gulerødderne groft.
Bland resten til dressing .Hæld dressingen over gulerødder og tang som blandes. Lad råkosten stå og trække helst ½ time, inden den serveres.
God råkost f.eks. til Pasta med broccoli og valnødder ( se opskrift)