Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

Viser opslag med etiketten Pandekager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pandekager. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2019

Restemad: Pandekager med kogt quinoa

Har du en rest quinoa der er kogt, så er det genialt at komme i pandekagedejen.
Det gør pandekagerne sundere, de smager godt, og du skal ikke smide noget mad ud.

Mål hvor meget quinoa der er.
Dobbelt det op med lige så meget mel - jeg bruger altid speltmel.
Kom derefter plantemælk eller anden væske i dejen, rør rundt og hæld så meget i, at dejen er tyk som pandekagedej.
Du kan selvfølgelig komme mere mel i, hvis det er en lille rest quinoa du har.
Tilsæt lidt salt og
evt. kardemomme , eller fint revet citronskal hvis det er dessert pandekager.
Steg pandekagerne på en pande i fedtstof, som du plejer.
Bred dejen ud med en ske, da dejen ellers vil lægge sig tykt på panden.
Vent med at vende pandekagerne, til de har fået 2½ - 3 minutter

Pandekagerne kan bruges som madpandekager med f.eks rødkålssalat eller resterne af en gryderet fra dagen før.
Pandekagerne kan selvfølgelig også spises med marmelade.
Jeg bruger mest den marmelade jeg kan købe i Netto og i helsekost der hedder Fior di frutta som er økologisk og uden sukker. Frugten er her kogt sammen med koncentreret æblesaft.
Ellers køber jeg Søbogårds marmelader i helsekost, der også er uden sukker og sødet med æblesaft
Velbekomme.


torsdag den 7. november 2019

Quinoa Pandekager med champignon-sellerifyld og Rødkålssalat

Quinoa mel giver lækre mere sunde mad pandekager


Quiona pandekager:

¾ del speltmel eller hvedemel
1/4 del quinoamel
½ tsk salt
Rismælk eller anden form for plante- eller komælk
Bland mel og salt, pisk mælk i melblandingen, så meget at det bliver en lidt tyktflydende pandekagedej.
Bag pandekagerne på begge sider, på en pande med fedtstof f.eks. smør eller smørbar.
Der skal være 2 madpandekager pr. person – og er der børn så lav nogle små pandekager derudover, der kan bruges som dessert, eventuelt serveret med en god marmelade eller frugtkompot.
Fyld:
Giver fyld til 4 – 6 store pandekager
2 løg hakket
2 store fed hvidløg hakket
1 bakke champignon skivet
2 stængler bladselleri eller 1 stor porre skivet tyndt
2 tsk. rosmarin, samt salt, peber
1½ dl. moste tomater ( kan købes på glas. )
En håndfuld persille - hakket
Svits de hakkede løg og hvidløg på panden i 3 – 4 minutter.
Tilsæt blegselleri eller porrer samt persille. Lad det svitse med i 5 - 7. minutter.
Tilsæt rosmarin og tomatmosen – rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Svits retten videre i ca. 3 - 4 minutter.
Blend fyldet med en stavblender.
Rødkålssalat:
4 store skiver skæres af et frisk rødkålshoved og  hakkes
1 – 2 søde æbler skæres over og kernehus og stilk fjernes. Æblerne hakkes groft
1 håndfuld rosiner.
10 mandler hakkes
Saften fra en appelsin
1 spsk. balsamicoeddike
Eventuelt 1 tsk. friskrevet ingefærrod
Salt, peber
Kom æbler, rødkål, rosiner og mandler i en skål. Pisk appelsinsaft og balsamicoeddike sammen og smag dressingen til med salt, peber og ingefær. Server dressingen til rødkålssalaten.
Kom fyldet på pandekagerne og rul dem sammen,

Server de fyldte pandelkager sammen med rødkålssalaten.


lørdag den 5. august 2017

Pandekager med quinoa, havre og frø

Lækre morgen pandekager med mange sunde ingredienser
ca. 10 stk.
1 spsk. hørfrø
3 spsk. vand
2½ dl plantemælk
1 spsk æble vineddike
2 spsk. olie
2 spsk. sirup
1 tsk .vanilje
2 dl. havregryn malet fint til mel evt. i blender
2 dl. quinoa mel eller anden mel
1 tsk.. kanel
1 tsk. bagepulver
et nip salt.
fedtstof til stegning af pandekagerne.

Drys:
2 spsk. solsikkefrø
2 spsk. græskarfrø hakkede
2 tsk chia frø
2 tsk birkesfrø

Top: Blåbær, banan i skiver, eller anden frugt i skiver. Sirup/ honning, hakkede mandler eller andre nødder, rå chokolade nibs, eller lidt hakket mørk chokolade, kanel.

Kom hørfrø og vand i en lille kop, bland det og lad det stå i 10 minutter.
Bland plantemælk og æblevindeddike og lad det stå i 10 minutter.
Find de andre ingredienser der skal i dejen imens.
Bland plantemælken blandingen med sirup, olie.
Bland i en anden skål havremel, quinoamel, kanel, vanilje, bagepulver og salt.

Kom de våde ingredienser i de tørre og bland dejen.
Lad dejen stå og samle sig i 5 minutter.
Bland imens solsikkefrø, græskarfrø, chia frø og birkesfrø, og orden frugt og nødder der skal på de færdigbagte pandekager som top
Steg pandekagerne i fedststof på en pande. 2 spsk. dej til hver pandekage. Steg dem ca. 2½ minut på hver side.

Når pandekagerne er færdige, så anret dem i portioner på tallerkener. ca. 2 - 3 pandekager til hver. Drys med frøblandingen. og top op med frugt og mandler/ nødder, chokolade og lidt sirup.

Tips: spiser du æg, kan du komme 2 små æg i dejen i stedet for  hørfrø og vand, og du kan bruge dyremælk istedet for plantemælk.





lørdag den 22. juli 2017

Havre banan pandekager med bær

Lækre pandekager til en weekend morgen, som er fyldt med gode sager.
De behøver hverken sukker eller syltetøj, da de er sødet med banan og bærrene udgør syltetøjet. :-)

Jeg har brugt små økologiske frosne vilde blåbær - de er fyldt med gode vitaminer og andet godt.
Du kan også bruge aroniabær, hindbær, brombær  solbær eller jordbær - bruger du jordbær skal de skæres i mindre stykker
8 stk. - til 2 personer

2 dl havregryn - gerne glutenfri hvis du ønsker det
½ tsk. bagepulver
2 dl plantemælk eller yoghurt
1 lille banan moden i skiver
1½ tsk. no egg som er en tabioka og kartoffelmel blanding eller 1 stort æg
½ tsk. vanille
friske eller frosne bær ca. 1 dl. og lidt til pynt
mynteblade som pynt og god smags giver til sidst
Steg pandekagerne i din foretrukne fedtstof/ olie.

Blend med en stavblender havregryn, bagepulver, vanille, banan, æg og mælk. Tilsæt eventuelt mere havregryn så dejen har en god konsistens lidt lige som tynd grød.
Sæt pandekagerne på panden når fedtstoffet er varmet op, 2 spsk .dej til hver pandekage.
Læg ca. 5 - 7 bær på hver pandekage så de bager med inden de vendes om på den anden side.
Steg dem ca. 4 minutter på hver side.


Server pandekagerne lune med nogle optøede eller friske bær samt mynteblade.


lørdag den 13. juni 2015

Store Kikærte pandekager med grøn topping.

En lækker tæt krydret pandekage, der bruges til at komme al mulig grøn topping på, efter hvad du har i køleskabet og har lyst til.
Her har jeg brugt guacamole, lynstegt kål, salsa og rødbedespirer og det er virkeligt lækkert.

1 stor eller 2 små pandekager.     1 - 2 personer alt efter hvor meget topping.

½ løg, finthakket
¼ rød peber i mindre tern
2 dl kikærtemel (gabansomel)  eller halvt kikærtemel og halvt speltmel
½ hvidløgsfed knust
salt - peber
1/2 tsk. bagepulver
ca. 2 dl vand

Topping, som jeg lavede det:
Guacamole af 1 advokado, citronsaft, salt, peber, 2 små tomater  og lidt knust spidskommen, der moses eller blendes og smages til..
Salsa; af ½ fint hakket gul peberfrugt, 4 små tomater, ca.½ hakket løg, hakket persille, salt, peber, citronsaft, lidt olie og sød chilisauce.
Kål; hakket spidskål svitset i lidt olie på panden i 2 minutter drysset med lidt salt og peber. Du kan bruge alle slags kål - og er du i sommerhus så brug strandkål - husk at skære de midterste tykke ribber fra i bladene.
Friske rødbedespirer eller andre spirer - som skylles i en sigte.
 
Hak alle grøntsagerne.  
Varm en stor stegepande op.
Pisk mel, hvidløg, salt, peber, bagepulver, rød peber, løg og vand sammen til det ikke klumper. 
Kom olie på panden. 
Hæld dejen på panden og bred den ud over panden. 
Bag pandekagen 4 - 5 minutter - det er jo en tyk pandekage -og vende den. Bag den på den anden side i 4 - 5 minutter. 
Kom pandekagen på en tallerken. 
Skal du bage flere så overdæk pandekagen, så den lige holder sig lun.
Server pandekagen toppet op med guacamole smurt ud over den - derefter det stegte kål og øverst salsa og rødbedespirer.



søndag den 18. januar 2015

Bananpandekager med frisk frugt.

Lækkert til en weekend brunch eller eftermiddags te.
Brug det frisk frugt du har, skåret i mindre stykker.
Pandekagerne er sødet af bananerne, så de behøver ikke sukker.
1 - 2 personer =  4 pandekager.

2 store eller 3 mindre bananer

2½ dl spelt mel
2 æg eller 2 tsk.no egg pulver som er en blanding af kartoffelmel,tapiokamel og kalk
ca. 2½ dl. sojamælk, mandelmælk eller anden mælk
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver, eller vaniljekorn fra ½ stang vanilje.
4 tsk. Olie, smør eller kokosolie til stegningen
Topping: Frisk frugt- jeg har brugt en banan i skiver og en stor sød mandarin i halverede skiver.
Du kan også bruge ananas, friske bær, tynde æblebåde, halverede vindruer, appelsinskiver og eventuelt et lille drys af kanel.

Skræl og mos bananerne.
Bland mel, bagepulver, vanilje.
Bruger du æg, så pisk dem sammen med de mosede bananer.
Bruger du no egg så rør det sammen med lidt vand som angivet på pakken, og pisk det sammen med bananerne.
Bland bananblandingen og melblandingen og pisk den godt sammen.
Pisk plantemælk af flere gange i mel-bananblandingen, så meget at dejen stadig er tyktflydende.

Smelt fedstoffet en tsk. fedstof på en pande.
Tilsæt 6 spsk. af dejen og bag pandekagen ca. 2-3 minutter på hver side.
Læg de bagte pandekager på en tallerken, som du dækker med en anden tallerken, så pandekagerne holdes lune.
Bag de andre pandekager.
Orden frugten.

Server pandekagerne sammen med frugten.

mandag den 22. december 2014

Banan Klatkager

Lækker morgenmad eller mellemmåltid.
Når du har modne bananer.
Den syrlige kiwifrugt med skræl står super godt til de søde klatkager og så mandlerne som giver retten lidt knas.
9 stk. = en voksen portion

1 banan moden

1 æg eller æggeprodukt for veganere - som et æg
1 tsk. rapsolie
1½ tsk. bagepulver
½ tsk. vanilie
½ tsk. kanel
1 1/4 dl. mel
et nip salt
1- 2 spsk. olie til at stege i.
Topping.
1 øko kiwi
5 mandler

Mos banan uden skræl og pisk den sammen med ægget, hvis det er et æg du bruger.
Pisk bananmassen med en gaffel sammen med olien.
Bland bagepulver, vanilie, mel, kanel, salt og veganer æggepulver, hvis det er det, du bruger.
Bland mel blandingen i banan blandingen og pisk det sammen.
Kom olien på en pande, og sæt dejen som klatkager med en spiseske dej til hver klatkage.
Bag klatkagerne på begge sider i ca. 2 minutter.
Vask kiwien og skær stilk og bund af.
Lad resten af skrællen blive på - da den indeholder masser af antioxidanter. Skær kiwien i tynde både.
Hak mandlerne groft.

Arranger de stegte klatkager på en tallerken, og drys med kiwi stykker og mandler.  
Nyd det ;-)

søndag den 21. december 2014

Banan Havre Pandekager

Meget lækre pandekager uden mel og æg - med virkelig god smag. 
Har du nogle bananer der trænger til at blive brugt - så bag disse pandekager f.eks. til morgenmad eller weekend kaffen
5 stk.- En stor portion / 2 almindelige portioner
2 modne bananer uden skræl.

2½ dl. havre
1 1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
2 godt modne mellemstore bananer
2 dl. mælk - soja, mandel eller ko mælk
1/2 til 1 tsk. kanel  
1 tsk. vanille
olie eller anden fedtstof til stegningen af pandekagerne

Tilbehør.
Jeg bruger blåbærmarmelade her.
Har du hjemmelavet marmelade bruger du selvfølgelig det. Ellers kan jeg anbefale marmeladen af mærket Fior de frutta, som er italiensk øko marmelade uden sukker, der er sødet med koncentreret æblesaft. Det er en ekstra lækker marmelade - Hold øje med når den kommer som tilbud til 20 kr, glasset ind imellem i brugs og netto. 
Derudover har jeg taget 4 spsk. frosne blåbær og tøet dem op.
Det smager fantastisk sammen med banan havre pandekagerne.

Blend banan og plantemælk.
Tilsæt havre blandet med bagepulver og salt, vanille, kanel  og blend det sammen.
Lad pandekage dejen stå i 10 minutter og tykne.
Bag pandekagerne ved at tage lidt olie eller fedtstof på panden og derefter 4 spsk. dej som du breder ud på midten af panden.
Bag pandekagerne ca. 3 minutter på hver side.
Vend dem forsigtigt med en god spatel.

Top op med blåbær marmelade og optøede blåbær eller anden frugt og marmelade.  

søndag den 8. december 2013

Banan Pandekager

Uden sukker med banan og æg. Til morgenmad, eftermiddagskaffen eller dessert.
2 - 3 stk. små
1 æg
1 banan
½ tsk vanille
½ tsk. kanel
Ganske lidt salt
2 - 3 spsk. speltmel eller anden mel
lidt smør til stegning
evt. friske Blåbær og hakkede nødder/ mandler som drys.


Bland/ blend dejen af æg, banan, vanille, salt, kanel og mel. 
Bag pandekagerne på en pande over middel varme, 3 minutter på den ene side og et minut på den anden, med lidt smør som fedtstof. 
Pandekagerne er meget bløde. 
Server pandekagerne med hakkede nødder og mandler og et par spsk. Blåbær. 
Inden serveringen skoldes bærrene. Læg Blåbærrene i en sigte og overhæld dem med kogende vand, så de er blevet skoldet, så de værste bakterier ikke er på dem - det skal du gøre, især hvis det ikke er økologiske blåbær du bruger.

fredag den 30. august 2013

Bananpandekager uden mel og sukker

Meget lækre sunde pandekager til morgenmad, til kaffen, som mellemmåltid, eller som dessert.
2 personer - 6 mindre pandekager
2 bananer
3 æg
1 tsk. vanille
1 tsk. havsalt
eventuelt ½ tsk kanel stødt
smør eller kokosolie til stegningen
Friske bær eller frugt og evt. mandelflager - her har jeg til hver person brugt:
en håndfuld friske blåbær  
en kivi skrællet og skåret i kvarte skiver

Bland/ blend banan, æg, vanille, salt, kanel til en dej. 
Smelt smør eller olie på panden og bag pandekagerne ca. 2 - 2½ minut på panden på hver side.
Pynt med friske bær og drys eventuel med lidt  mandleflager



Variation: smelt lidt mørk chokolade i en skål der sættes ned i en gryde med kogende vand, rør i chokoladen med en gaffel til den er smeltet. Tag gryden fra varmen, tag skålen op af det kogende vand.  Hæld den smeltede chokolade ud over pandekagerne med frugt    

fredag den 24. maj 2013

Spinatpandekager med tomatsauce og feta.

Som frokostret eller til middag,
hvor du evt. fordobler opskriften
3 personer, dog alt efter hvor sultne I er.
4 æg
2½ dl. mælk, soyamælk eller lignende
2½dl. vand
200 g. spelt eller hvedemel
Lidt salt
Lidt smør til pandekage stegning
1 ds. hakkede tomater eller 6 store tomater
1 løg
2 spsk.olivenolie
Peber - salt
Lidt chili efter smag
2 tsk. oregano
2 tsk. grøntsags boullionpulver
1 spsk. maizenamel eller boghvedemel
500 g. spinat frisk eller frossen- evt. blandet med friske brændnældetopskud
2 fed hvidløg
100 g. fetaost
50 g. hakkede mandler
Ca. 1 - 1½ dl fløde eller mælk
En håndfuld hakket persille som drys

Pandekager:  Bland mel og salt. 
Pisk æg, mælk og vand sammen og pisk væsken i melet. 
Lad dejen hvile imens du laver tomatsauce og fyld. 

Tomatsauce:  Hak løget og svits det i olie. 
Tilsæt tomaterne, oregano, boullionpulver og lidt chili. 
Lad saucen stå og småkoge. Tilsæt evt. vand undervejs så den ikke koger tør.

Fyld: Skyl spinaten eller tø den op hvis den er frossen. 
Hak spinat og brændenælde.  
Hak hvidløget og smulder fetaosten. 
Svits spinat, brændenælde og hvidløg i olien. 
Vend fetaost og fløde i spinaten, når den er faldet sammen i gryden. 
Kryder med salt og peber.  J
ævn spinatfyldet med boghvedemel eller maizenamel, der er rørt op med lidt vand. 
Smag fyldet til

Bag pandekagerne gyldne på en pande med lidt smør. 
Fordel spinatfyldet på pandekagerne og rul dem sammen. 
Drys pandekagerne med mandler og hakket persille, og server dem lune sammen med tomatsaucen.

mandag den 5. november 2012

Græskarpandekager


Det er efterår og der er masser af græskar. Så kan du lide græskar så
prøv disse græskarpandekager som både kan bruges som tilbehør til middagsretter og som dessert.
Der er ikke æg i denne opskrift men banan.
 ca. 14 stk. små:
2,5 dl fintrevet græskar
1 tsk. kanel
½ tsk. ingefær
½ tsk. vanille
Et nip muskatnød stødt
Et nip stødt nellike
1 banan
2 dl fint speltmel, hvedemel eller boghvedemel
1 tsk. bagepulver
lidt birkesød eller rørsukker
2,5 dl soyamælk eller mælk eller rismælk
fedstof til stegning

Bland det hele undtagen fedstof til en tyk pandekagedej. 
Steges som små pandekager 2 spsk. pr. pandekage i olie eller smør.

Her har jeg serveret pandekagerne som:

Frokostret med en stærk krydret tomatsauce og hakket forårsløg og som 



Dessert med  hindbær der lige er kogt op med ganske lidt vand og lidt rørsukker og kommet over pandekagerne sammen med lidt creme fraiche.

mandag den 30. juli 2012

Tortillas med krydrede sorte Linser og Kikærter


En lækker hverdagsret der er sund ;-)
Du kan også servere Linseretten sammen med kogte ris
4 personer

Majs Tortillas: Bag dine Tortillas selv det er så nemt og så ved du hvad de er lavet af ;-)
8 stk.
4 dl. vand
4 æg
2 dl. majsmel
1½ dl. spelt eller hvedemel
3 spsk olie

Linseret:
200 g sorte linser - her har jeg brugt Belugalinser
100 g. Kikærter der  har været lagt i blødi vand i 8 timer mindst og kogt i ca. en time. Lav en stor portion og opbevar dem, i fryseren.
2 løg, hakket
6 tomat, finthakket eller en dåse tomater
2 - 4 skiver ingefær, hakket
4 fed hvidløg, hakket
eventuelt 1 chili, finthakket  - efter smag
1 spsk. citron saft
2 tsk. koriander stødt
1 tsk. gurkemeje pulver
2 tsk. kommenfrø
2 tsk. rørsukker
½ tsk kanel
En stor håndfuld majs korn frisk eller frosne
2 spsk. olivenolie
salt og peber

Yderligere fyld:
Frisk strimlet salat blade
Agurk i skiver
Eventuelt revet fast ost

Start med at bage Tortillas. 
Pisk alle ingredienser sammen og bag dem som pandekager med ganske lidt olie på panden. 
Kom de sorte linser og i en gryde, tilsæt vand og lad der koge op. 
Lad linserne simre i 20 minutter, eller indtil de møre. 
Hæld vandet fra i en sigte. 
Varm olien og svits løgene i et par minutter.  
Kom hvidløg i. 
Rør chili, ingefær, gurkemeje, kommen, salt og peber i løgene og rør rundt i 2-3 minutter. 
Tilsæt de kogte Kikærter, tomat, sukker og citronsaft og lad det koge i 5 minutter. 
Kom de kogte sorte linser og majs i retten og lad retten koge op.
Smag linseretten til med krydderier og eventuelt mere citronsaft. 
Lun tortillas i ovnen eller på brødrister og fyld dem med Linseretten, frisk salat, skivet agurk og eventuelt revet ost.  
Server. 

mandag den 26. marts 2012

Pandekager med hvide bønner, tang og paprika-tomatsauce

De smager bare godt ;-)
4 personer
 
Pandekager:
4 dl. spelt eller hvedemel
2 dl. grahamsspeltmel eller grahamsmel
4 æg
lidt salt
lidt olie
3 – 4 dl vand

Paprikasauce:
1 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
2 spsk. olivenolie
1 ds. tomatpure koncentreret
200 g. hvide bønner eller andre bønner udblødt i 8 timer i vand.
2 fed hvidløg
1 – 2 laurbærblad
½ løg
1 spsk. olie
2 røde snackpeber
En lille håndfuld arame tang – dem der er i strimlede tråde
2 tsk. tørret brændenælde eller 4 - 6 friske topskud hakket – de kan plukkes nu
1 spsk. oregano
1 tsk. paprika
salt – peber
eventuelt  1 – 3 dråber tabasco sauce
en stor håndfuld persille hakket
eventuelt ½ l. creme fraiche

Efter at bønner har ligget i blød natten over eller i 8 timer, kommes bønnerne i en gryde med nyt vand, 2 hele fed hvidløg, laurbærblade, løg og olie. 
Lad bønnerne simre i 3 kvarter, med låget lagt halvt på, til bønnerne er næsten møre.
Bag pandekagerne imens. 
Pisk alle ingredienserne til dejen sammen og bag pandekagerne på en pande med lidt smør. 
Sæt pandekagerne til side eller hold dem lune i ovnen. 
Start på Saucen: Svits det hakkede løg i olie, sammen med 2 hakkede fed hvidløg. 
Tilsæt tomatpure og de røde peber. 
Hæld vand ved så det dækker. 
Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i gryden med tomatsaucen. 
Kom de hakkede brændenælder, oregano, paprika og tang i gryden og lad det hele koge endnu et kvarters tid. 
Smag til med salt – peber og eventuelt tabasco sauce.

Varm eventuelt pandekagerne let op i ovnen. 
Fyld 3 spsk. bønne tomatblanding på hver. 
Tilsæt  eventuelt 1 spsk. creme fraiche på hver pandekage. 
Drys med hakket persille og læg eller rul pandekagen sammen om fyldet. Server  :-)

fredag den 17. februar 2012

Små Pandekager med frugt og bær

Små tykke pandekager sødet med frisk frugt til morgen fødselsdag eller som weekend lækkeri
Pandekager med frugtfyld og et lille drys florsukker
ca. 18stk.
200 g. hvede eller speltmel
lidt salt
2 spsk. sukker
2 tsk. bagepulver
3 dl. kærnemælk
½ dl. vand.
2 æg
Bananskiver, små æblestykker eller blåbær, hindbær, jordbær evt. optøet fra frost.

Rør mel, salt, sukker og bagepulver sammen. 
Pisk kærnemælk, vand og æg i dejen. 
Steg de små pandekager med smør, 3 ad gangen på panden. 
Brug ca. 1½ spsk. dej pr. stk. 
Efter 2 minutter og inden pandekagerne vendes, kommer du frugt på hver pandekage. 
Vend pandekagerne og bag dem færdig på ca. 2 minutter.
Server pandekagerne som de er - eventuelt med et lille drys flormelis ;-)

lørdag den 21. januar 2012

Spinat pandekager med hytteoste-majs creme

Super lækre madpandekager :-)
3 personer –  ca. 6 - 7 pandekager med fyld
100 g. hvede eller speltmel
1 æg
1 dl. creme fraiche eller yoghurt naturel
3 spsk. vand
1 spsk. olie
200 g. spinat frisk eller optøet fra frost, hakket
lidt muskatnød revet
salt – peber
Fyld:
1 spsk. olie
3 forårsløg eller en stor porre i tynde skiver
225 g. hytteost
4 spsk. creme fraiche eller yoghurt naturel
50 g. revet ost
1 æg
125 g mandler hakket
2 spsk. persille hakket
6 spsk. majskorn
Lidt cayennepeber
Topping:
50 g. revet ost
Serveres med citronbåde

Pandekagedejen: Bland mel og salt i en skål. 
Pisk æg, creme fraiche, vand og olie sammen i en anden skål. 
Kom æggeblandingen i melet lidt efter lidt imens du rører.   
Rør spinaten i og kryder med muskat og peber.
Cremefyld: Svits løg i olien et par minutter og kom dem i en skål. 
Rør hytteost, creme fraiche og revet ost sammen. 
Kom æg, mandler, majs og persille i osteblandingen.
Kom løget i cremeblandingen og smag til med salt og cayenne.
Bag pandekagerne: Smør en pande med olie og kom 4 spsk. spinatdej på panden, lad dejen fordele sig ud over panden, ved at vippe med den. ,
Steg pandekagerne i ca. 3 minutter. 
Vend pandekagerne og lad dem stege ca. 2 minutter på den anden side. 
Kom pandekagerne på en tallerken. 
Kom fyld på pandekagerne og fold dem sammen på midten.   
Smør et fad eller en bradepande og læg pandekagerne ved siden af hinanden i fadet. 
Kom resten af fyldet i pandekagerne så noget af det kan ses. 
Drys med revet ost. 
Bag de fyldte pandekager ved 180 grader i ca. 15 minutter. 
Server Spinat pandekagerne sammen med citronbåde og eventuelt kogte ris og en tomatsalat

tirsdag den 17. januar 2012

Linser med rodfrugter

En god farverig linse hverdagsret ;-)
4 - 5 personer
200g. grønne eller sorte Linser
1 tsk. timian
2 spsk. olivenolie
2 løg
200 g. rødbede
200g.persillerod, pastinak eller selleri
200 g. kartofler
200 g. gulerod
3 fed hvidløg
1 dl. kogende vand
1 tsk. grøntsagsboullion pulver
1 tsk. spidskommen
peber - salt
citronsaft
soya sauce
Topping: Hakket persille og eventuelt revet ost  

Skyl linserne og kog dem ca. 30 min. sammen med timian og lidt salt.
Kog rødbederne 15min. i let saltet vand. 
Skyl dem i koldt vand, og gnid skindet af. Skær dem i tern.
Pil løget og skær det i både.   
Skræl gulerødder, kartofler, persillerod og skær rodfrugterne i tern. 
Pil hvidløg og skær det i mindre stykker.
Svits løgbådene på en pande i olie, tilsæt rødbeder og svits 5 min. 
Tilsæt pastinakker, kartofler, gulerødder og hvidløg og kryder med salt og peber. Tilsæt lidt vand og svits 10 min.
Lad linserne dryppe af. 
Kom linserne over på panden med grønsagerne og svits linserne med. 
Smag retten til med citronsaft og soya
Serverer linseretten med lidt olivenolie eller smør, og drys med parmasanost og persille.

lørdag den 12. november 2011

Små Persiske Spinatpandekager

Rigtig gode varme med youghurt eller creme fraiche til. Eller server pandekagerne som tilbehør til sammenkogte grøntsagsretter.
24 stk
400 g. spinat hakket
2 kviste persille hakket
2 porrer eller 4 forårsløg i tynde skiver
6 æg
Salt –peber
¼ tsk. revet muskatnød
125g. hvede eller speltmel
Olie til stegning
Yoghurt eller creme fraiche til serveringen

Hak spinat, krydderurter og porrer meget fint eller blend det. 
Kom grøntsagerne i en skål og tilsæt æg, salt, peber og muskat. 
Rør melet i. 
Varm panden op og steg de små pandekager ved at sætte en stor spskfuld af dejen på panden med fedtstof. 
Steg pandekagerne 2 minutter på hver side. 

fredag den 4. november 2011

Wrap med Squash-Chili fyld

Wraps er meget nemt at bage selv, ellers kan de købes og er altid god mad. Lav en god grøntsagssauce som her eller varm rester op og kom i, eventuelt garneret med revet ost og guacomole
4 personer  

Fyld:
2 squash eller ca. 600 g. skåret i tern
2 tomater hakket i tern
½ rød peberfrugt i små tern
½ frisk chili efter smag, hakket fint uden kerner
100 g. majskerner
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg presset
1½ dl. grøntsagsboullion
½ tsk. tørret koriander
peber
2 spsk. fløde eller creme fraiche
1 spsk. majsstivelse
25 g. revet ost
Evt. chilisauce til servering
8  Wrap hjemmebagte eller købte
Pynt: 
75 g. revet ost

Wrap:
8 stk.
4 dl. vand
4 æg
2 dl. majsmel
1½ dl. spelt eller hvedemel
3 spsk olie

Start med at bage Wraps. 
Pisk alle ingredienser sammen og bag dem som pandekager med ganske lidt olie på panden.





Steg derefter løgene i olien til de er klare. 
Tilsæt alle grøntsagerne incl. hvidløg. 
Svits det hele i 2 – 3 minutter. 
Tilsæt boullion sammen med koriander og peber. 
Lad retten småkoge 10 minutter. 
Rør fløde og majsstivelse ud i ganske lidt vand i grøntsagerne sammen med osten. 
Rør tit i retten, imens den simrer 2 - 3 minutter.
Kom grøntsagsblandingen midt på de 8 wrap og fold dem sammen . 
Kom de fyldte wrap i et ovnfast fad og drys med resten af det revet ost. 
Bag retten i 15 minutter ved 180 grader. 
Server de fyldte Wraps sammen med en stor skål salat

mandag den 15. august 2011

Pandekager med brændenælder

Pandekager med brændenælder giver et ekstra tilskud af gode vitaminer og mineraler
ca. 10 stk.
3 æg
250 g. speltmel eller hvedemel
5 dl. mælk
½ tsk. salt
4 dl.  brændnælder
Skallen af ½ citron fintrevet
Fedtstof eller olie til bagningen

Brændenælderne - gerne topskud eller blade overhældes med kogende vand og står et minut. Hældes i en sigte og blandes derefter med resten af ingredienserne. 
Pandekagerne bages lysebrune.
Serveres sammen med madrester fra dagen i forvejen,  eller som her med cremefraiche og solbærsyltetøj som en meget hurtig dessert