Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 30. november 2019

Lakrids jule småkager


500 g. fint speltmel  eller hvedemel
1 tsk. bagepulver 3 tsk. rå lakridspulver
125 g. rosiner eller soltørrede tranebær (hakkede)
375 g. koldt smørbar eller smør
500 g. fint rørsukker
2 spsk. hørfrø knust i en lille blender og blandet med 4 spsk. kogende vand. Skal stå 10 minutter. / eller brug 2 æg.

100 g hvid chokolade eller brug mørk chokolade 70 %
evt. rålakridspulver til drys efter bagning

Start med at lave hørfrøblandingen og lad den stå, eller brug 2 æg.
Sigt hvedemel sammen med bagepulver i en skål.
Tilsæt lakridspulver, de hakkede rosiner eller tranebær, og smørbar/ smør i små tern.
Findel smørret med hænderne med resten af dejen.
Tilsæt sukker og hørfrøblandingen eller æg. 
Rør dejen godt sammen.
Tril dejen i to tykke pølser på et meldrysset bord, og læg dejpølserne eventuelt på køl, hvis du ikke skal bruge dem med det samme.
Skær dejpølserne i ca. 1 cm skiver.
Læg dejskiverne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 8- 10 minutter i en forvarm oven på 180 grader varmluft.
Tag kagerne ud, og lad dem køle helt af på en bagerist.
Varm den hvide chokolade i en lille skål i en lille gryde med kogende vand. 
Rør rundt til chokoladen er smeltet. Fjern chokoladen fra varmen.
Dyp småkagerne i den hvide chokolade, og læg dem til tørre på bagepapir, til chokoladen er helt stivnet.
 Opbevare småkagerne i en kagedåse eller anden beholder.

Variation:  For ekstra lakridssmag så drys lidt lakridspulver på småkagerne, når de lige er kommet ud af ovnen, og stadig er meget varme.

Bøffer af bønner, quinoa og sød kartoffel

Lækre bønnebøffer der også smager godt i madpakken dagen efter
Har du en rest quinoa eller ris, så brug den her.
8 stk.
Ca. 230 g bønner sorte, kidney eller hvide bønner kogte eventuelt fra en dåse
1 fed hvidløg, finthakket
1 almindeligt løg hakket

2 sød kartoffel kogte, hakket
1,5 dl kogte quinoa eller kogte ris
peber
1 tsk. salt
½ tsk. oregano
½ tsk. chili
½ tsk. paprika
½ tsk. spidskommen
4 spsk. rasp
3 spsk. hørfrø – 6 spsk. kogende vand

Blend hørfrø evt. i en kaffekværn, og rør hørfrøene sammen med kogene vand i en lille skål, og stil det til side.
Bland bønner, løg, hvidløg, kogt sød kartoffel, kogt quinoa/ ris, peber, salt, oregano, chili, paprika, spidskommen, rasp, samt hørfrøvand. 
Blend bønnefarsen med en blender eller stavblender. Smag farsen til med peber og salt.
Lad farsen hvile i 10 minutter.
Varm en stegepande op og kom smør eller andet fedtstof på. 
Form 8 bøffer af bønnefarsen.
Steg bøfferne 5 minutter på hver side.  
Server.

fredag den 29. november 2019

Rugbrød med let surdej


Et rugbrød med en god fast krumme, og mild i smagen så børn også kan lide det.
Start eventuelt i dag fredag med surdejen, og bag brødet enten lørdag eller søndag – så har du et godt brød til hverdagene i næste uge.
et brød

Surdej:
1/3 pakke gær – ca. 15 gram

2 dl. vand
100 g. rugmel

Rugbrød:
100 g. hørfrø
125 g. knækket rugkerner
5 dl. vand
100 g. solsikkefrø og eller græskarkerner
En håndfuld friske lysegrønne hakkede brændenældetopskud eller 1 - 2 spsk. tørrede brændenælder – kan udelades
2 tsk. salt
½ spsk. spidskommen frø eller fennikelfrø – kan udelades
1 spsk. Sirup / honning
250 g. rugmel
ca. 200 g. fint speltmel eller hvedemel
1 spsk. olie
1 spsk. vand

Rør gær, vand og mel sammen til surdejen.
Lad skålen stå i 1 - 2 døgn på køkkenbordet tildækket. Smagen bliver lidt stærkere i brødet ved at lade surdejen hæve i 2 døgn.

Efter 1 - 2 døgn: Rør hørfrø, knækket rug og vand i surdejen og lad det stå i 2 timer.
Tilsæt salt, sirup/ honning, solsikkefrø, brændenælde og rugmel, og rør dejen godt rundt.
Kom speltmel i dejen lidt efter lidt, og ælt godt til.
Dejen skal stadig være klæg og svær at ælte.
Kom dejen i en smurt eller bagepapir beklædt rugbrødsform og glat overfladen.
Lad brødet hæve i 3 timer.
Bland olie og vand, og pensle brødet med denne blanding.
Prik overfladen af brøddejen med en gaffel.
Sæt brødet ind i en opvarmet ovn ved 180 grader luftvarme og almindelig ovn 200 grader i 45 minutter.
Afkøl brødet, og kom et viskestykke omkring.
Skær først af brødet næste dag.

Jeg kommer brændenælder i mit rugbrød, da de er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har et højt indhold af protein. Jeg kommer også tit tørret brændenælde i mine boller og andet bagværk, Her dog kun en stor  teske fuld, da det ellers kan smages, når det er lyst brød.

Variation:
Tilsæt 5 spsk. hakkede mandler til dejen.
Eller kom 100 g havremel – blendet havregryn - i rugbrødsdejen i stedet for halvdelen af speltmelet.
Eller kom 100g mere rugmel i og dermed 100g mindre speltmel
Eller kom 2 dl øl i og dermed 2 dl. mindre vand - det giver en god smag
Mulighederne er mange ;-)


torsdag den 28. november 2019

Rødkålssalat med citron-sennep dressing


Denne salat smager bare så godt ;-D og er fyldt med sunde ingredienser.
2 personer
3 store skiver rødkål fra et rødkålshoved hakket – eller et par håndfulde hakket frisk rødkål
1 æble skåret i tern
50 til 75g blåbær friske - de er så lækre :-)
2 stilke blegselleri i små skiver
10 mandler hakket
En håndfuld hakket persille
2 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
2 tsk. akasiesirup eller bihonning
1 tsk. sennep dijon
Salt – peber

Bland i en skål hakket rødkål, æbletern, blåbær, blegselleriskiver, hakkede mandler og hakket persille.
Rør en dressing i en lille skål af olie, citronsaft, sirup eller honning og sennep. Smag dressingen til med salt og peber.
Hæld dressingen over salaten – og server.



onsdag den 27. november 2019

Blomkålssuppe med gulerødder og vindruer

Lækker suppe :-)

3 - 4 personer

2 spsk. olivenolie
2 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
3 gulerødder groft revet
1 blomkålshoved lille - hakket
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
½ tsk. basilikum eller oregano tørret
1 spsk. grøntsags boullion tørret / terning
Saft fra en citron
En håndfuld mandler hakkede
Vindruer en stor klase -halverede
Basilikum frisk eller persille
Vand så det dækker
Salt – peber
Tamari soya sauce.

Løg og hvidløg svitses i olien i et par minutter i en større gryde. 
Den revne gulerod tilsættes sammen med spidskommen, oregano, paprika. 
Der røres rundt og det hakkede blomkål tilsættes. 
Der kommes vand eventuelt kogende vand i gryden så det dækker grøntsagerne helt.  
Boulllion tilsættes til suppen.
Lad suppen simre i 20 minutter.  
Smag suppen til med salt, peber, citronsaft og eventuelt lidt Tamari soya sauce.
Ved servering af den varme suppe tilsæt vindruer og hakket frisk basilikum eller persille.

Bønne Chokoladekage til fest


Det er en super dejlig  kage, med en dyb smag af chokolade, og næsten konfektagtig kage.
ca. 12 stk
1 dåse sorte bønner eller 250 g bønner der er
kogt, skyllet og sigtet vandet fra
75 g mandler blendet til mandel mel 

1 dl smagsneutral olie , jeg brugte rapsolie 
3 tsk. tapiokamel./ her kan du også bruge 3 spk hørfrø blendet og rørt i 6 spsk.  kogende vand / eller 3 æg
1 dl. kaffe stærk
200 g  rørsukker eller kokossukker
50 – 75 g kakaopulver uden sukker alt efter hvor intens en chokoladesmag du ønsker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
lidt salt
2 spsk. mel, evt. rismel  eller fint speltmel
100 g mørk chokolade, hakket groft til at komme i kagen
50 g mørk chokolade, der skal smeltes over vandbad og kommes på den færdigbagte kage
Flormelis som drys på kagen, eventuelt pyntet med spiselige blomster – her stedmoderblomster

Blend mandlerne til fint mandelmel, og stil det til side.
Blend de skyllede, drænede bønner med olien til en helt fin puré uden klumper.   Kom dejen i sn stor skål.
Tilsæt kaffen.
Herefter tilsættes de udblødte knuste hørfrø, eller tapiokamel, eller æg til bønnemosen.
Tilsæt så mandelmel, sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, mel og salt, og rør dejen til en ensartet dej.
Rør den hakkede chokolade i til sidst
.
Hæld dejen i en mindre form eller tærteform smurt med fedtstof eller beklædt med bagepapir. 
Kagen bages 20-22  minutter ved 180 grader - kagen er færdig, når en strikkepind eller grillpind du stikker i kagen, kommer op uden dej på.  
Lad kagen køle af,
Her har jeg smeltet chokolade i en mindre skål over en gryde med kogende vand, og hældt den smeltede chokolade ovenpå kagen.
Jeg har drysset med florsukker igennem en sigte og igennem en fin blondedug, som jeg derefter forsigtigt fjernede fra kagen, så der kom det smukke blonde mønster på kagen, Da kagen skulle bruges som en bryllupskage.

Du kan også pynte med hakkede mandler, kokos eller lade kagen være med chokoladeovertræk
Til en stor bryllupskage gangede jeg opskriften med 2 og bagte 5 kager – da vi var omkring 90 gæster.

torsdag den 21. november 2019

Rugboller med øl og chokolade.

Lækre meget grove boller - gode som en snack

ca. 16 stk.
2,5 dl vand
2,5 dl øl
25 g økologisk gær
2 spsk. Kokossukker eller sirup
2 spsk. olie
150 g mandelmel – mandler blendet til mel

50 g hørfrø
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
300 g fint speltmel eller hvedemel
300 g fint rugmel
1 spsk. salt
150 g mørk hakket chokolade

Lav mandelmel i blender af hele mandler.
Bland vand og øl i en større skål, og opløs gæren deri.
Tilsæt sukker, olie, mandelmel, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner. Rør rundt.
Tilsæt speltmel, rugmel og salt sammen med den hakkede chokolade. Ælt dejen godt sammen.
Lad dejen hæve i skålen i en time under et viskestykke.
Form dejen til boller og tryk dem lidt flade, så er de nemmere at halvere når de er bagte, og bliver ikke lige så tykke som boller.
Bag dem ved 180 grader i 30 minutter

tirsdag den 19. november 2019

Krydrede stegte Kartofler

Har du en rest kogte kartofler, eller har du lyst til krydrede kartofler  som tilbehør,  til det du ellers vil servere, så lav krydrede stegte kartofler.
2 - 3 personer
500- 600 g. kogte halverede kartofler
1 tsk. koriander
2 tsk. sennepspulver / sennep
½ tsk. gurkemeje
½ tsk. paprika
½ tsk. rosmarin
½ tsk. salt
eventuelt ½ tsk chili
2 spsk olie

Varm olien op på en pande.
kom krydderierne på panden og rør rundt.
Kom derefter de kogte kartofler på panden og rør stille rundt med en træske imens kartoflerne steger ca. 5 minutter, så kartoflerne er blevet varme og stegte på alle sider.
Server kartoflerne som tilbehør, drysset med frisk koriander eller persille.

Grøntsagsrest frikadeller

Antal frikadeller er alt efter hvor mange grøntsagsrester du har. 

Har du nogle kogte grøntsags rester så kom dem i .
Jeg har her brugt ½ lille blomkålshoved og nogle kogte broccoli stykker fra dagen før.
Blomkålen kogte jeg i saltet vand i 5 minutter.
Jeg havde også 2 kogte gulerødder jeg kom i, det kunne også have været kogte kartofler eller andre rodfrugter.
1 fed hvidløg
1 løg.
1 dl. havregryn
En håndfuld mandler jeg blendede fint til mandelmel – her kan også bruges spelt eller hvedemel.
2 spsk. blendet hørfrø blødt op med 6 spsk. kogende vand, her kan der også i stedet for bruges 2 æg.
2 tsk karry.
Salt og peber
½ tsk. spidskommen
½ tsk. timian.
Olie til at stege dellerne i.

Bland de kogte grøntsager
Løget og hvidløg hakkes og steges 3 – 4 minutter i 1 spsk. olie og hældes i grøntsagerne.
Blend grøntsagsblandingen
Kom derefter mandelmel eller mel og havregryn i, samt timian, spidskommen og karry .  
Det opblødte hørfrø i vand kommes i grøntsagsblandingen, eller kom 2 æg i.
Smag grøntsagsfarsen til med salt og peber, og juster eventuelt med mere mel eller havregryn, alt efter hvor mange grøntsager, du har kommet i farsen
Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i olie eller smør 3 minutter på hver side.
Frikadellerne er også gode dagen efter på et stykke rugbrød.


mandag den 18. november 2019

Kartoffel Porre suppe

God Vintersuppe, også dagen efter.
3 - 4 personer

2 spsk. olie
2 store løg
2 fed hvidløg
2 porre
6 kartofler
2 laurbærblade
1 tsk. timan
2 tsk. karry
½ tsk. røget paprika
2 spsk. Soya sauce Tamari
1 liter kogende vand så det dækker 1 – 1½ liter
2 tsk. grøntsagsboullion
Salt, peber

Skræl kartoflerne og skær i mindre tern. 
Pil og hak løg og hvidløgs fedene. 
Skær porrerne i mønter. gem lidt til pynt.
Varm olien op i en større gryde. 
Svits løg og hvidløg i 4 – 5 minutter.  
Tilsæt porrer og kartofler, rør rundt og tilsæt laurbærblade, timian, paprika. Rør rundt og lad retten simre lidt under omrøring, inden der tilsættes vand, Der tilsættes så meget vand, så vandet dækker grøntsagerne i gryden, Samt der tilsættes tørret boullion.  
Lad suppen simre i ½ time.
Smag til med salt, peber og lidt soya sauce.
Server suppen godt varm, drysset med rå porreskiver på toppen.

Variationer:
Brug små kartofler som skrælles og halveres, og som kommes i suppen eller
Blend suppen til sidst eventuelt sammen med lidt soya fløde eller piskefløde

mandag den 11. november 2019

Speltboller


Lyse fine boller bagt med fint speltmel
Der kan sagtens tilsættes frø, havregryn, chokolade, tørret frugt og kerner til dejen, dog ikke mere end max 200g, og så skal der reduceres i speltmels mængden. Du kan mærke og se på dejen hvor meget speltmel der så skal i, for dejen skal slippe skålen efter æltning, og være blød og smidig.
Her har jeg bagt dem kun med fint speltmel
ca. 10 stk. 
1 dl æblesaft, most eller juice
1 dl plantemælk eller anden form for mælk
1 dl. kogende vand
½ pk gær – 25 gram
2 tsk. salt
1 spsk. Ahornsirup, honning eller andet sødestof
2 spsk. Rapsolie eller andet fedtstof
1 tsk. kardemomme – kan udelades
Ca. 550 g fint sigtet speltmel

I en stor skål kommes gær, salt, sødestof og kardemomme.
Æblesaft, plantemælk og vand blandes i en mindre skål, så væsken er blandet og lidt lunken. Væsken hældes op i gærblandingen.
Olie tilsættes.
Halvdelen af melet hældes i fadet og æltes med de andre ingredienser, Derefter tilsættes det meste af melet og æltes godt.  Dejen kan ikke æltes på maskine, da speltmel har en anden struktur end hvedemel, så spelt, tåler ikke at blive æltet hårdt i mange minutter. Speltmel skal æltes godt i hånden i stedet. 
Der æltes  og tilsættes det sidste mel, indtil dejen er er blød og slipper skålen.  
Dejen sættes til hævning i skålen i 45 minutter, med et viskestykke over, for ikke at få træk.
Dejen er hævet efter de 3 kvarter og så æltes den kort sammen igen., dvs. luften æltes ud af dejen
Derefter formes dejen til 10 boller der sættes på en bageplade evt. med bagepapir under.
Bollerne hæver ca. 20 minutter med viskestykke over. Ovnen varmes op imens til 210 grader.
Bollerne bages 10 – 12 minutter til de er lysebrune på toppen.  


torsdag den 7. november 2019

Quinoa Pandekager med champignon-sellerifyld og Rødkålssalat

Quinoa mel giver lækre mere sunde mad pandekager


Quiona pandekager:

¾ del speltmel eller hvedemel
1/4 del quinoamel
½ tsk salt
Rismælk eller anden form for plante- eller komælk
Bland mel og salt, pisk mælk i melblandingen, så meget at det bliver en lidt tyktflydende pandekagedej.
Bag pandekagerne på begge sider, på en pande med fedtstof f.eks. smør eller smørbar.
Der skal være 2 madpandekager pr. person – og er der børn så lav nogle små pandekager derudover, der kan bruges som dessert, eventuelt serveret med en god marmelade eller frugtkompot.
Fyld:
Giver fyld til 4 – 6 store pandekager
2 løg hakket
2 store fed hvidløg hakket
1 bakke champignon skivet
2 stængler bladselleri eller 1 stor porre skivet tyndt
2 tsk. rosmarin, samt salt, peber
1½ dl. moste tomater ( kan købes på glas. )
En håndfuld persille - hakket
Svits de hakkede løg og hvidløg på panden i 3 – 4 minutter.
Tilsæt blegselleri eller porrer samt persille. Lad det svitse med i 5 - 7. minutter.
Tilsæt rosmarin og tomatmosen – rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Svits retten videre i ca. 3 - 4 minutter.
Blend fyldet med en stavblender.
Rødkålssalat:
4 store skiver skæres af et frisk rødkålshoved og  hakkes
1 – 2 søde æbler skæres over og kernehus og stilk fjernes. Æblerne hakkes groft
1 håndfuld rosiner.
10 mandler hakkes
Saften fra en appelsin
1 spsk. balsamicoeddike
Eventuelt 1 tsk. friskrevet ingefærrod
Salt, peber
Kom æbler, rødkål, rosiner og mandler i en skål. Pisk appelsinsaft og balsamicoeddike sammen og smag dressingen til med salt, peber og ingefær. Server dressingen til rødkålssalaten.
Kom fyldet på pandekagerne og rul dem sammen,

Server de fyldte pandelkager sammen med rødkålssalaten.


onsdag den 6. november 2019

Morgen Havregrød inspiration

Om morgnen spiser jeg tit havregrød.
1 portion:
1 dl. havregryn
2½ dl vand
Topping er her:
1 groftrevet  stort æble
1 grofrevet mellemstor gulerod
1 tsk. kakao pulver u. sukker  eller ½ spsk. kakaonibs
½ tsk kanel stødt
2 tsk.  afskallet hampefrø
2 tsk. pulveriseret Moringablade( ekstra protein)
½ håndfuld rosiner
6 - 10 hele mandler
Hvis jeg husker det, lader jeg havregryn og mandlerne stå i blød i vandet fra om aftenene.  Så er det nemmere for kroppen at optage både mandler og grøden for alt det gode der er i grøden og mandlerne og fordøje det hele.

Jeg koger havregryn, vand og mandel blandingen op under omrøring, og jeg smager ikke grøden til med salt - men det, er der mange andre der gør. :-)
Hælder grøden i en dyb tallerken.
Derefter drysser jeg kanel, kakao, rosiner,  hampefrø og Moringa ud over grøden.
og drysser derefter til sidst det revne æble og gulerod ud over grøden.

Moringa er pulveriserede blade der smager meget grønt og lidt støvet - så man skal kunne lide det - ellers udelad - jeg gør det for at få et ekstra proteintilskud, der ikke er lavet på mælk, og som er økologisk.
Kakaopulveret giver en lidt bitter smag, som jeg godt kan lide, og så er det sundt. Nogen gange er det ½ spsk Kakaonibs jeg drysser på grøden i stedet for kakao . Det knaser.  Kakao og kakaonibs indeholder antioxidanter  og andre gode stoffer, og er godt for kroppen .
Kanel er sundt i mindre mængder og giver god smag. Det regulerer blodsukkeret i kroppen.
Mandlerne spiser jeg hele - jeg kan godt lide at det knaser. De har en positiv effekt på kolesterol og er en slags superfood - Spisningen af mandler skal dog ikke overdrives, men de er også gode sammen med frugt som et mellemmåltid senere på dagen.
Hampefrøet giver dig vigtige fedtsyrer
Rosinerne giver sødme til retten,
Æble og gulerodsråkosten giver en frisk god smag, sødme og er så sundt at starte dagen med.
Velbekomme.




tirsdag den 5. november 2019

Rugbrødskage med hindbærskum, mandler og chokolade


En meget lækker kage, hvor rugbrødet i kagebundene giver en intens god smag. 
Serveres som en dessert eller `flødeskumskage` til kaffen.
ca. 6 -8 personer
6 spsk æblemos eller et stort æble groftrevet og kogt op med 2 spsk vand til mos.
3 spsk hørfrø kværnet og blandet med 6 spsk. kogende vand – står i 10 minutter
I stedet for hørfrø og æblemos kan bruges 3 æg
175g. rørsukker
125 g. rugbrød revet
1 spsk. Speltmel, rismel eller hvedemel
1 spsk. kartoffelmel
1 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
75 g. mandler hakkede
225 g. hindbær friske eller optøede fra frost
ca. 2 spsk. Rørsukker
2 dåser kokosmælk,  der har stået i køleskab så det tykke af kokosmælken kan tages fra over i en skål – hvor kokosfløden piskes op med en håndpisker til skum , resten af kokosmælken kan bruges i sammenkogte retter ( det kan fryses), eller der kan i stedet for kokosmælk bruges ½ liter piskefløde.
100 g.  chokolade – mørk, lys hvid chokolade - her har jeg blandet lys og mørk chokolade


Lav æblemos og hørfrø vand. Eller pisk æggeblommer med sukker lyst og luftigt.
Kom æblemos og hørfrøvand sammen med sukker.
Rør det revet rugbrødet i.
Bland mel, kartoffelmel, kakao og bagepulver og kom det i dejen.
Rør de hakkede mandler i dejen.
Bruger du æg - så pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Kom dejen i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Riv eller hak chokoladen groft.
Pisk Kokoscremen eller fløden til skum.
Rør hindbærrene med 2 spsk. sukker.
Vend bærrene i skummet.
Kom hindbærskummet ovenpå den bagte afkølede kage.
Drys med det hakkede chokolade.
Server... ;-)