Søde og sprøde boller med smag. Bollerne er blevet lidt dyre dajeg har brugt Goji bær - men det skulle lige prøves - og det smager rigtig godt :-) Boller med energi!
Langtids hævet brød er altid sundere at spise end hurtig brød.
Her har jeg lavet to hævninger inden jeg former bollerne - det er også godt for sundhed og smagen.
en overskåret bolle. |
Ca. 14 boller.
1 dl. sojamælk eller anden plantemælk eller mælk.
1 spsk. citronsaft.
3 dl. håndvarmt vand
25 g. gær - ½ pakke
2 tsk. salt
1 tsk. rørsukker eller honning.
100 g. speltflager
50 g. hørfrø
50 g. solsikkefrø
50 g. græskarkerner
50 g. gojibær
100 g. groft speltmel eller grahamsmel
300 g. fint speltmel eller hvedemel
Kom mælk, vand og citronsaft ie en skål og udrør gæren heri.
Tilsæt salt, sukker, speltflager, hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner og gojibær. Rør det godt sammen og tilsæt grovmelet og rør.
Tilsæt speltmelet lidt af gangen imens du rør.
Dejen skal være ca. som stiv havregrød. Da det er godt for speltmels boller at de ikke er alt for tørre i dejen - da speltboller bliver mere tørre end almindeligt brød når de er blevet bagt, hvis dejen er som almindelig hvededej.
Sæt dejen til hævning i en time.
Ælt dejen med lidt mere speltmel og lad dejen hæve i ½ time.
Form dejen til boller med mel på hænderne, og sæt dem på en smurt eller bagepapir beklædt bageplade.
Lad bollerne hæve i 20 minutter.
Bag bollerne ved 180 grader i 20 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar