Jeg kom i dag i tanke om et brød, jeg har smagt i Frankrig for mange år siden, og fik lyst til at prøve at genskabe det.
Lige nu er der jo masser af friske vindruer i butikkerne eller haverne.
Jeg fandt nogle helt friske modne klaser vindruer i haven - der ikke var gået til i regnen. Så de er øko - så meget øko det nu er, når de vokser i byen -men de er i hvert tilfælde ikke sprøjtede.
Brødet smager som et foccasia brød pga. de 4 hævninger.
Jeg bruger brødet til te drysset med lidt sukker, du kan sagtens udelade sukkeret og servere det f.eks til ost eller suppe.
Et brød.
ca. 8 dl. fint speltmel
ca. 2dl. groft speltmel
½ pakke gær
1 tsk. salt
1 tsk. rørsukker
ca. 3 dl. lunkent vand
1 klase vindruer, så mange du syntes, grønne eller blå. Er druerne store så halver dem.
Topping:
1 klase vindruer, er de store så halver dem
2 tsk. rapsolie
2 -3 tsk. rørsukker-kan udelades, men er lækker når brødet serveres til te/kaffe
Kom salt, det grove speltmel og det halve af det fine speltmel i gærvandet og ælt det hele sammen.
Sæt dejen til hævning indtil dejen bobler ca. 10 minutter.
Tilsæt mere af melet og ælt dejen sammen.
Lad dejen hæve i 15 -20 minutter .
Ælt igen i dejen og tilsæt eventuelt lidt mere mel.
Lad dejen hæve i 15 - 20 minutter igen.
Fold de halverede vindruer i dejen.
Kom dejen på en bagepapir beklædt bageplade.
Bred dejen ud på bagepladen.
Smør det ubagte brød med rapsolien og tryk vindruer ned i dejen.
Drys med sukker.
Lad brødet hæve i ½ time.
Bag brødet i 35 minutter ved 180 grader
Ingen kommentarer:
Send en kommentar