En sammenkogt ret med krydderier, linser og kartofler der
smager af noget, og giver energi sammen med de sorte bønne pasta - som er et
nyere produkt jeg fandt i et stort supermarked her for 14 dage siden.
Det kan jeg anbefale.
Den pasta smager godt, selvfølgelig ikke af så meget, det
gør pasta jo ikke, men denne pasta er lavet kun af økologiske sorte bønner, og
det gør den proteinrig og meget sundere end hvede pasta.
4 - 5 personer
3 spsk. olivenolie
3 tsk. spidskommen
2 cm fintrevet skrællet frisk ingefær
6 fed hvidløg hakket
1 stort løg hakket
1 tsk. chilipulver
2 laurbærblade
1 tsk.stødt koriander
½ tsk. kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt gurkemeje
1 1/2 tsk. salt
1 ds. hakkede tomater
3 dl. vand
500 g. småkartofler skåret i både eller store tern med
skræl- hvis de er øko
5 dl. røde linser
4 håndfulde spinatblade
1 ds. øko kokosmælk
Peber
Citronsaft
Top med hakket persille
Tilbehør: 250 g. sort bønne pasta kogt i letsaltet vand i 6
minutter
Varm olien i en stor gryde.
Lad spidskommen simre i 1 minut.
Tilsæt ingefær, hvidløg og løg svits det med i 2 minutter.
Tilsæt chili, gurkemeje, salt, laurbærblade, kanel,
kardemomme, koriander, tomater og vand.
Bland det hele og tilsæt derefter linser og kartofler.
Lad det hele stå og småkoge i ca. 25 minutter , rør i retten
undervejs så den ikke koger på, og tilsæt mere vand hvis retten er ved at koge
tør.
Når kartoflerne er møre og linserne kog ud i retten, så
tilsæt kokosmælk og den friske spinat.
Lad retten koge op et par minutter.
Smag retten til med peber, salt og citronsaft
Server retten med de friskkogte afdryppede bønnepasta eller
server retten sammen med kogt quinoa eller ris.
Drys med frisk hakket persille, og sæt chili på bordet til
dem der vil have retten stærkere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar