Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 9. juni 2011

Sommerfrikassé med Tofu

En dejlig sommerret! Brug de nye friske grøntsager, når du kan få fat i dem og brug de grøntsager til retten som det er sæson for. Du kan også bruge små majroer eller små rødbeder, fennikel, radiser eller sommer hvidkål i retten.
4 personer
ca. 5 dl. grøntsagsboullion
saft fra en citron
ca. 250 g. tofu
1 tsk. tørrede koriander eller en spsk. frisk hakket
½ kg. nye kartofler skåret i halve på langs
200 g. gulerødder – skåret i aflange stykker eller et bundt nye gulerødder halverede
1 bundt forårsløg, hakket
evt. 8 brændenældetopskud hakket
1 bundt grønne asparges eller    ½ bundt asparges og  ½ spidskål grofthakket
1 spsk. maizenamel
2½ dl. fløde eller soyafløde
200 g. ærter
Salt – peber
1 bundt dild- hakket
1 bundt persille – hakket

Hak tofuen i tern og kom dem i en skål. 
Hæld citronsaften over og drys med peber. Lad det stå og trække.
Kom kartoflerne i boullionen med koriander og kog dem i 10 minutter. 
Tilsæt gulerødder og forårsløg og lad det småkoge videre i 5 minutter. 
Jævn sausen med maizena rørt ud i lidt vand. 
Tilsæt fløde, brændenælde, asparges skåret i mindre stykker (og hvor endestykket er knækket af og kasseret),  og tofu og evt. spidskål. Kog 3 – 4 minutter. 
Tilsæt ærter, salt, peber. Kog det op og tilsæt persille og dild. 
Smag retten til.
Server med grovboller, brød, chapati pandebrød eller tarteletter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar