Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 20. juni 2011

Fyldte Peberfrugter med tomatsauce

Peberfrugterne har en særligt god smag, med fyldet her der bla. består af majs, mandler og solsikkekerner  :-)
4 personer
4 – 5 store peberfrugter
2 løg
2 fed hvidløg
olivenolie
200 g champignon
½ kg tomater eller 2 ds. hakkede tomater
100 g majs
50 g. Mandler
50 g solsikkekerner
1 bdt. Persille
2 tsk. paprika
4 tsk. oregano
2 tsk. basilikum
2 lauerbærblade
3 dr. Tabascosauce
Saft fra ½ citron
Salt – peber
honning

Peberfrugterne kommes i kogende vand i 2 minutter. Tages op og skæres over på langs renses og sættes til side.

Fyld; 1 Løg og et fed hvidløg hakkes og svitses i 1 spsk. olie. 
Champignon hakkes og tilsættes. 
½ ds af tomaterne eller 1/4, blandes i løg og champignon. 
Derefter tilsættes paprika og 2 tsk. oregano, citronsaft og tabascosaucen. Dette simrer i nogle minutter og smages til med salt og peber. 
Grofthakkede mandler, ½ delen af den hakket persille og alle solsikkekernerne tilsættes, der røres rundt og gryden tages fra varmen.

Sauce;  1 løg og et fed hvidløg hakkes og svitses i 1 spsk. olivenolie. Resten af tomaterne kommes i gryden og der tilsættes lauerbærblade, oregano, basilikum. 
Saucen står derefter og simrer gerne 10 minutter smag til med salt, peber og evt. lidt honning.

Tomatsaucen hældes i et ovnfast fad. 
De halve peberfrugter sættes ned i saucen og fyldet fordeles i dem. 
Retten bages  ved 200 grader i 20 minutter
Servere med ris.
Smager virkeligt godt, også koldt dagen efter oven på en skive rugbrød til frokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar