Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 22. oktober 2012

Tørrede Figner med orangechokolade

Lækker konfekt, dessert eller snack ;-)
Tørrede figner med stilk, så mange som du lyster eller til alt chokoladen er brugt
100 g. mørk chokolade
Fint revet skræl fra ½ økologisk appelsin
Eventuelt god vanilleis

Smelt det meste af chokolade undtaget to stykker  i et skål, sat oven i en lille gryde med så meget vand, at det ikke kan boble op i chokoladeskålen. 
Lad vandet koge op så chokoladen smelter og rør i chokoladen. 
Tag gryden fra varmen og rør resten af chokoladen og den revne appelsinskræl i den smeltede chokolade.  
Dyb fignerne i chokoladen og lad dem tørre på bagepapir . 
Server fignerne med chokolade som de er eller sammen med is ;-) 

Broccolisalat med Blommer og Kokosflager

En sund salat med kokosflager der lige gør den ekstra god ;-) .
Kokosflager er gode at have til salater, snack og kager, de kan købes i helsekost.
4 - 6 personer
1 Broccolihoved
1 spsk.olivenolie
4 modne store blommer 
2 store håndfuld blandet salatblade
Dressing:
2 spsk. æbleeddike eller balsamico
3 spsk. olivenolie
salt – peber
evt. 1 fed hvidløg knust
lidt citronsaft
evt. lidt rørsukker
Topping:
1 dl. kokosflager
½ dl. mandler hakket i flager

Skær broccolien i små buketter. 
Svits broccolien i olie i 4 – 5 minutter. 
Sæt broccolien til afkøling. 
Svits kokosflager og mandler på en tør pande indtil de begynde at tage farve.  
Sæt kokos og mandler til afkøling. 
Skær blommerne ud i smalle både.  
Skyl salatbladene. 
Bland broccoli, salat og blommer i en skål. 
Pisk dressingen sammen og smag den til.  
Hæld dressingen over salaten. 
Bland salaten og drys kokosflager og mandler over. 
Server.

tirsdag den 16. oktober 2012

Havresnitter med Blåbær

Til morgenmad eller til et mellemmåltid.
En meget anderledes måde at spise havregrød med bær på ;-)
ca.6 - 8 portioner
250 g. havregryn
50 g. hakkede valnødder eller andre nødder
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
Et nip salt
50 g. ahornsirup eller mindre alt efter hvor sødt du vil have det - du kan også bruge Birkesød eller Sukrin til at søde med.
2½dl. mælk eller soyamælk
1 æg, let pisket
2 spsk. smør, smeltet
1 tsk. vanille
2-3 modne bananer, skrællet og skåret i skiver
200 g.  blåbær , hindbær eller andre bær, friske eller frosne

Smør et ovnfast fad eller form, eller for den med bagepapir.  
Bland havre, halvdelen af nødderne, bagepulver, kanel, og salt. 
Bland i en anden skål sirup, mælk, æg, smør og vanille. 
Fordel bananskiverne i et lag udover bunden af formen. 
Kom halvdelen af bærrene ovenpå bananskiverne. 
Drys havregryns blandingen udover frugten.  
Hæld æggemælkeblandingen godt fordelt udover grynene. 
Drys resten af nødder og bær over til sidst. 
Tryk bærrene lidt ned i havreblandingen med en flad hånd. 
Bag havresnitterne i 35 – 40 minutter ved 180 grader, indtil toppen er blevet lidt lysebrun. 
Lad brødet afkøle i 10 minutter og skær det ud i snitter. 
Server som en anderledes morgenmad eller som et mellemmåltid.

søndag den 14. oktober 2012

Quinoa-kanel brød


Her kan du bruge en rest Quinoa eller koge noget ekstra, når du alligevel er igang, og så bruge det til brødet her.
Et blødt brød helt uden mel, der kan bruges som tilbehør til supper, eller som et proteinrigt mellemmåltid.
ca. 10 – 12 tykke skiver
5 dl. quinoa, kogt og afkølet
4 æg
1/2 dl.  sojamælk eller mælk
eventuelt 3 spsk. ahornsirup  hvis du vil have det sødt –kan sagtens udelades
1 tsk. vanille
1 spsk. kanel

For en brødform med bagepapir.
Kom den kogte afkølede quinoa i en skål. 
Pisk æg, mælk, vanille og kanel grundigt sammen. Tilføj sirup og pisk.
Tilsæt æg-blandingen  til quinoaen.
Rør godt.  
Hæld blandingen i formen
Bag brødet i 20 til 25 minutter ved 180 grader, til brødet er gyldent
Tag brødet ud af formen ved at holde i bagepapiret, og sæt brødet til afkøling
Afkøl brødet helt og skær det i blokke eller firkanter
Server evt. med smør eller spis brødet til suppe eller sammenkogte retter

Grøn linsesuppe med kokosmælk og krydderier

Det grønne i suppen kan du variere alt efter hvad du har i køleskabet – her har jeg kommet spinat, peberfrugt og gulerødder i suppen.
4 personer
275 g. grønne linser eller brune  
8 dl. grøntsags boullion  
2 kviste frisk timian
1 1/2 tsk. gurkemeje
3 spsk. smør
1 stort løg i tern
2 fed hvidløg, hakket
1/2 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. stødt nellike
1/4 tsk. stødt kanel
Lidt revet muskatnød
2½ dl.  kokosmælk
2 håndfulde frisk eller frossen spinat eller grønkål, vasket, hårde stilke kasseret, og skæres i tynde bånd
2 gulerødder skåret i tynde ringe
1 gul peberfrugt skåret i små tern
salt og  peber
saften fra en citron

Skyl linserne. 
Kom dem i en gryde med boullion og timiankviste. 
Bring linserne i kog og lad dem simre i 20 – 25 minutter under låg eller til linserne er kogte og bløde.  
Fjern timiankvistene. 
Varm smørret på en pande og  småsteg løget under omrøring ca. 10 – 12 minutter til løget er karamelliseret, men ikke branket. 
Tilsæt hvidløg og krydderier til løgene og steg  ca. ½ minut.  
Kom indholdet fra panden ned til linserne når de er kogt færdige.
Tilsæt kokosmælk og grøntsager.  
Småkog suppen i yderligere 15 minutter eller til grøntsagerne er møre. 
Tilsæt salt, peber  og citronsaft efter smag.
Serveres suppen varm.

Bagte Ferskner med Hindbær

Enkel- nem dessert :-)

4 - 5 personer
8 modne ferskner
1 økologisk appelsin
20 g smør eller olie
4 - 5 spsk honning eller rørsukker
stødt Kanel til drys
2 dl friske el. frosne hindbær
4 grofthakkede mandler pr.person
Topping: creme fraiche eller  vanilleis eller sojaskum

Del ferskenerne og skær dem i kvarte.
Læg dem i et smør smurt ovnfast fad. 
Riv appelsinskallen fra ½ appelsin fint over ferskenerne.
Pres saften fra hele appelsinen og dryp den over ferskenerne. 
Drys med kanel. 
Kom hindbærrene ovenpå ferskenerne. 
Dryp honning over ferskenerne og hindbærrene. 
Bag fersken-hindbærrene  ved 180 grader i ca. 18 -20 minutter. 
Drys med mandlerne. 
Server de bagte ferskner- hindbær sammen med creme fraiche der er drysset med lidt kanel.

lørdag den 13. oktober 2012

Krydrede bagte Grøntsager med Artiskok, Kikærter og Quinoa

Det er bare så godt - denne krydrede sauce bagt sammen med grøntsager og rosiner. mums ;-)
4 - 6 personer

2 løg hakkede
4 fed hvidløg hakket
500 g. kartofler hakket i tern
4 - 5 gulerødder i skiver
1 glas artiskokker marinerede, skåret i kvarte
100 g. rosiner mørke eller tørrede tranebær
lidt salt
200 g. iblødsatte og kogte kikærter
Tomatsauce:
4 dl. grøntsagsboullion
ca. 4 spsk. koncentreret tomatpure eller blommepure
3 spsk. olivenolie
1 spsk. kanel
1 spsk. paprika
1 spsk. spidskommenfrø
Kogt Quinoa:
3 dl. Quinoafrø
6 dl. Vand
Lidt Salt
Drys: hakket persille

Har du ikke kogte kikærter skal du starte med at lægge de tørrede kikærter i blød i 8 timer eller til næste dag og derefter koge dem i vand med lidt salt i ca. 3 kvarter til en time, alt efter hvor gamle kikærterne er. Lav en stor portion og kom resten i små fryseposer i fryserne til senere brug. 

Bland gulerødder, kartofler, artiskok, løg og hvidløg. 
Kom grøntsagerne i et ovnfast fad.  
Rør tomatsaucen sammen og hæld den over grøntsagerne. 
Drys med rosiner og lidt salt. 
Bland det hele og sæt fadet i ovnen med et låg eller staniol over og bag grøntsagerne i 30 minutter ved 180 grader.
Skyl Quinoaen grundigt i en sigte, så bitterstofferne skylles ud.
Kom Quinoaen i en gryde sammen med vandet.
Kog Quinoaen i 10 minutter under låg.
Kom salt i Quinoaen og og lad den stå og trække i 10 minutter, taget fra varmen.
Tag grøntsagsfadet ud af ovnen og bland de kogte kikærter i grøntsagsblandingen.
Sæt fadet tilbage i ovnen og bag retten i endnu 15 minutter.
Server grøntsagerne med den kogte quinoa og persilledrys.

mandag den 8. oktober 2012

Kanelsnegle med æble-banan fyld

Kanelsneglene  er anderledes end almindelige snegle med glasur – De smager virkeligt godt og er vildt lækre med banan og æblefyldet i, og så indeholder de meget mindre sukker end de almindelig kendte kanelsnegle.              
ca. 14 - 15 stk.
Dej:
15 g gær
1½ dl mælk
½ dl vand
1 æg
1 tsk. olie
½ tsk. salt
1 tsk. rørsukker
1 tsk. kardemomme
150 g groft speltmel eller  fuldkornshvedemel
225 g spelt eller hvedemel
+ mel til udrulning
Fyld:
25 g smør
3 bananer
2 æbler
40 g farin eller muscovadosukker
2 spsk. kanel
Topping: 
3 - 4 spsk. flydende honning

Rør gæren ud i lunken mælk- vand blanding. 
Tilsæt vand, æg, olie, salt, sukker. 
Kom mel i dejen og ælt til en glat og smidig dej. 
Lad dejen hæve i en time.
Skær de skrællede bananerne ud i skiver, og æblerne i tynde både der deles i ca. tre tern hver. 
Rør frugten sammen med farin og kanel i en skål.
Drys bordet med mel og rul dejen ud til en stor aflang firkant. 
Smelt smørret og pensel dejen med det.  
Fordel det kanel-sukker dryssede frugt udover dejen.  
Rul dejen sammen fra den lange side til en pølse og skær stykker på ca. 2 cm. tykkelse ud.
Kom kanelsneglene på en smørpenslet eller bagepapir beklædt bageplade. Tryk og saml sneglene lidt.  
Bag sneglene ved 180 grader i 12 minutter. 
Pensel sneglene med honning. 
Lad dem derefter bage i  ca. 8 minutter. 
Kanelsneglene smager godt både lune og kolde. ;-)

søndag den 7. oktober 2012

Bagte rodfrugter med balsamico marinade.

Super tilbehør ;-)
til så mange som I er 
- marinaden er beregnet til en stor portion til 4 personer
Løg
Rødbeder
Kartofler
Gulerødder
- og de rodfrugter du ellers har eller har lyst til at bruge. Så mange som I kan spise og beregn  rigeligt – da retten også smager godt næste dag eller med i madpakken
Marinade: 
1 dl. vand, 
2 spsk. olivenolie , 
1 spsk. Balsamico eddike,  
2 tsk. salt,  
lidt peber
Topping:
Små kviste af rosmarin eller timian
2 spsk. flydende honning eller Akacie honning - kan udelades.


Rodfrugterne renses og skæres i større stykker.
Jeg har her brugt Løg der er skåret i både, Gulerødder i grove stykker. Kartofler i både og Rødbeder i grove tern
Marinaden piskes sammen.   
Rodfrugterne vendes i marinaden.  
Kom rodfrugterne med marinade i et ovnfast fad. 
Drys med nogle små kviste af rosmarin. 
Dryp honningen udover rodfrugterne.
Bag rodfrugterne ved 180 grader i ca. 45 minutter. Lidt efter hvor store stykker, du har skåret rodfrugterne ud i.  
Server.

Bagt Æblekage med Nøddetopping.

Dette er en lækker æblekage ;-)
1 tærtestor kage

Topping:
75 g. nødder grofthakkede
75 g. smør
75 g. rørsukker
1/4dl. mælk eller soyamælk
1 tsk. vanille
Dej:
190 g. rørsukker
190 g. spelt eller hvede mel
1½ tsk. bagepulver
3 æg
4 æbler store

Topping: Nødder, smør, sukker, mælk og vanille varmes op i gryde og hældes i en anden skål – til afkøling. 
Dej: Sukker piskes med æg til en skummende masse.
Mel og bagepulver blandes og vendes i æggemassen. 
Fjern kerner og stilk fra æblerne og hak dem groft eller skiv dem og vend dem i dejen. 
Dejen hældes i en smørsmurt tærteform. 
Så kan du enten "dryppe" nøddetopping ovenpå kagen imens den er ubagt og topping vil blande sig med resten af kagen og det smager godt ;-)  
eller du kan smøre topping på kagen, når den har bagt ½ time og bage topping med det sidste kvarter. Det smager også godt ;-) 
Kagen skal bages ved 180 grader ialt ca. 45 minutter. 
Server kagen feks. med creme fraiche

Spidskål salat med friske Nektariner eller Blommer

Lækker salat med bid og god smag.

4 personer
1/3 spidskål hoved 
3 - 4 Nektariner , fersken eller store blommer.
4 spsk. sesamfrø.
50 g. valnødder.
1 spsk. æbleeddike eller balsamico
2 spsk.olivenolie
salt – peber
2 tsk. sennep
1 tsk. honning, sirup eller akaciehonning
evt. lidt vand

Skær spidskålen ud i strimler. 
Skær nektarinerne ud i tynde skiver. 
Rist sesamfrøene 2 minutter på en hed, tør pande. 
Hak valnødderne groft.
Kom spidskål og nektariner i en skål. 
Pisk dressingen sammen af eddike, salt, peber, olie, sennep, honning og evt. lidt vand. 
Smag dressingen til. 
Hæld dressingen over nektariner og kål. 
Lad salaten lige stå og trække i ½ time – det mørner kålen.  
Inden servering drys med valnødder og sesamfrø.

fredag den 5. oktober 2012

Blåbærboller med gulerod

Smukke blåbærfarvede boller med nister af orange gulerod som smager godt!
ca. 14 stk.
50 g. blåbær, friske eller optøede fra frost
1 gulerod groftrevet
1 pk. gær
saft  fra ½ appelsin
1 spsk.honning eller rørsukker
1 dl.  surmælksprodukt
1dl. kogt varmt vand
1dl. havregryn
1 tsk. salt
350 – 400 g. speltmel eller hvedemel
4 – 5 spsk. sesamfrø til drys

Bland gæren med vand og surmælksprodukt – sørg for at væsken kun er håndvarm, så gæren ikke dør. 
Tilsæt honning, salt og appelsinsaft til gærvæsken. 
Bland havregryn, blåbær og gulerod i dejen. 
Tilsæt så meget mel af dejen kan æltes til en smidig dej. 
Lad dejen hæve i ½ time. 
Form dejen til boller og lad bollerne hæve 20 minutter på bageplade. 
Drys med sesamfrø. 
Bag bollerne i 16 – 18 minutter ved 180 grader. 

onsdag den 3. oktober 2012

Mandel- gulerodssuppe

Super lækker og enkel suppe

2 personer
1 spsk. rapsolie
1 løg hakket
400 g. gulerødder hakket
1 fed hvidløgskivet
5 dl. grøntsagsboullion
50 g. mandler finthakkede
salt-peber
1 spsk. hakket persille pr.person
lidt soyasauce til at dryppe i suppen

Svits løget i olien og tilsæt gulerødder, hvidløg og ½ dl boullion.
Lad retten småkoge i 3 minutter. 
Bland mandlerne med lidt af den resterende boullion til en cremet masse – blend det og sæt det til side. 
Hæld resten af boullionen i gryden til gulerødder og løg, og lad retten småkoge indtil gulerødderne er møre ca. 15 minutter. 
Kom mandelcremen i suppen og blend suppen. 
Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis suppen er alt for tyk. 
Det er meningen, at det skal være en tyk cremet suppe. 
Smag suppen til med salt og peber. 
Server suppen med persilledrys og soyasauce til at dryppe på.

søndag den 30. september 2012

Rødbedeboller med mandler og solsikkekerner

Anderledes gode boller ;-)

ca. 16 -18 stk.
3 dl. vand
2 dl. sojamælk, mælk eller surmælksprodukt
½ pk.gær
2 tsk.salt
2 spsk. rapsolie
1½ dl. fuldkornsspeltmel eller anden fuldkornsmel
2 rødbeder groftrevne
1½ dl mandler groft hakkede eller solsikkekerner
1 dl. rugmel
450 – 500 g. speltmel eller hvedemel
Solsikkekerner til drys
Opløs gæren i vandet og tilsæt mælkeproduktet. 
Ælt alle ingredienserne sammen undtagen solsikkekernerne til drys.
Lad dejen hæve i en time. 
Skær dejen i 16 stykker der lige samles til boller og sættes på en bageplade.
Lad bollerne hæve i ½ time. 
Drys bollerne med solsikkekerner.
Bag bollerne ved 180 grader varmluft i 20 - 22 minutter.


tirsdag den 25. september 2012

Pasta med Valnøddepesto,ærter og majs

Lækker enkel ret ;-)

4 personer
400 g. pasta – her har jeg brugt speltpasta skruer
1 stort bundt persille
4 spsk. valnødder
50 – 75 g. parmasanost fintrevet
1 hvidløgsfed finthakket
4 spsk.olivenolie
Salt, peber
frisk citronsaft
300 g. Fine ærter
300 g. Majskorn friske eller frosne

Sæt pasta over at koge i kogende vand med salt. I den tid som står på pakken.  
Lad pastaen dryppe af i en sigte. 
Imens pastaen koger hældes ærter og majs i kogende vand med lidt salt og koger i  2 – 3 minutter .
Pestoen laves ved at blende persille, valnødder, parmesanost og hvidløg til en tyk pure. 
Tilsæt olien lidt efter lidt og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Bland pestoen med de varme pastaskruer og server med de lune ærter og majs.

torsdag den 20. september 2012

Små Nøddeskorper.


Til at have i kagedåsen til en kop te eller kaffe.
Ca. 60 stk.
100 g. hasselnødder
300 g. speltmel eller hvedemel
100 g. smør
1 tsk. bagepulver
½ tsk salt
100 g.rørsukke
2 æg

Rist nødderne på en tør pande i 5 minutter eller i ovnen i 10 minutter. 
Nulder den mørke hinde af nødderne i et viskestykker. 
Hak nødderne fint. 
Tag hakkede nødder fra til drys.
Bland mel, bagepulver  og nødder. 
Smuldre smørret i melblandingen. 
Kom salt, sukker og æg i dejen og saml dejen. 
Rul dejen ud til 2 stænger ca. 25cm lange og kom dem på en bageplade. 
Drys dem med resten af nødderne. 
Bag nøddeskorpe-stængerne ved 180 grader ca. 15 minutter. 
Tag pladerne ud af ovnen, køl stængerne lidt af og skær dem i tykke skiver. Sæt skorperne i ovnen igen og bag dem i 10 minutter.

tirsdag den 18. september 2012

Squash-Linsesuppe med æbler

Dejlig suppe på en kold dag

4 personer
ca. 400 g. squash  eller et lille Hokkaidogræskar skrællet, uden kerner og skåret i tern
1 stort æble eller to små, skåret i tern
1 løg hakket
1 fed hvidløg hakket
4 cm frisk ingefær, revet eller finthakket
2 dl røde linser
2 spsk. olivenolie
2 tsk. stødt koriander
2 tsk.  karry
lidt chili tørret eller frisk
ca. 7-8 dl grøntsagsboullion   
saft fra ½ citron
salt, peber
Topping: friskhakket persille

Skær æbler og squash eller græskar i tern. 
Hak løg og hvidløg, og riv ingefæren. 
Skyl linserne godt i en sigte 
Svits  løg, hvidløg og æblet i olien i et par minutter.  
Kom squash, ingefær, koriander, karry og chili i retten, og lad det småstege i et par minutter. 
Bland linserne i gryden. 
Hæld bouillonen i.  
Lad suppen småkoge under låg i ca. ½ time. 
Blend suppen evt. med en stavblender. 
Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. 
Varm suppen op . 
Server med persilledrys og evt. et godt brød.

mandag den 17. september 2012

Spinat med champignon og sorte linser.

Lækker, hurtig ret ;-)

4-5 personer
250 g, sorte belugalinser eller grønne linser
saft af 1 citron
2- 3 spsk. olivenolie  
salt – peber
1 stort fed hvidløg knust
½ spsk. balsamicoeddike
1-2 tsk. Honning eller rørsukker
400 g.  champignon  skivet
1 bundt forårsløg  hakket
4 tomater skåret i tern
250g frisk spinat

Kog linserne i 20 minutter og tilsæt 1 tsk. salt. 
Skyl spinaten godt og afdryp. 
Skær champignon, tomater og forårsløg ud som beskrevet  
Pisk  dressing sammen med en gaffel af citronsaft,  balsamicoedike, salt, peber, lidt honning, olie og hvidløg. 
Smag dressingen til.  
Steg champignon på en pande med lidt olie til de har fået farve og er blevet lidt sprøde. 
Vend spinaten på panden sammen med champignonerne og varm dem lige med, men ikke så længe at spinatbladene falder helt sammen. 
Tag panden fra varmen.  
Hæld linserne i en sigte og lad dem afdryppe. 
Kom Linserne ned til champignon og spinat.
Hæld Linseretten op i en skål eller i et fad. 
Kom tomaterstykker og forårsløg ovenpå linseretten og vend dressingen i. 

Server f.eks. med brød eller bagte blandede rodfrugter eller omelet pisket af 1 æg  og 1 spsk. vand pr. person og stegt på panden i lidt olie eller smør. 

søndag den 16. september 2012

Æblekage med kokos og mandler

Lækker kage hvor du kan bruge nogle af de mange dejlige æbler, der er i haver og butikker lige nu ;-)
En lille bradepandefuld.

300g. smør
225 g. rørsukker
4 æg
300 g. spelt eller hvedemel
100 g. kokosmel
3 tsk. bagepulver
75 g. mandler grofthakkede
1 dl. æblesaft eller juice eller mælk
ca. 5 æbler uden kernehus og stilk
4 spsk. rørsukker
3 spsk. kanel stødt

Rør smør med sukker til det bliver luftigt. 
Rør ægene i et ad gangen. 
Bland mel og kokosmel med bagepulver og rør det i dejen sammen med væsken og de hakkede mandler. 
Kom bagepapir i en  badepande.  
Skær æblerne i smalle både. 
Bland æblestykkerne med sukker og kanel. 
Tryk æblestykkerne ned i dejen med skrællen opad.
Drys resten af kanel-sukker blandingen over kagen. 
Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 minutter – alt efter hvor dyb formen er.  Mærk med en strikkepind eller lignende om kagen er bagt ved at stikke den i kagen, og er der flydende dej på pinden, så skal kagen bages i længere tid.
Skær kagen i tykke skiver eller firkantede stykker ved serveringen.

Krydret Kål


Hurtigt tilbehør :-)
4 – 5 personer
1 spidskål eller ½ hvidkål groft hakket
2 rødløg eller alm. løg hakket
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 frisk chili uden kerner finthakket
2 – 3 spsk olivenolie
Soja sauce
Peber , salt
Eventuelt drys med rigeligt hakket persille

Varm en dyb pande op eller en wok sammen med olien. 
Svits kål, løg, hvidløg og chili i 5 minutter. 
Smag retten til med soya, peber, salt og  evt. lidt rørsukker. 
Lad hver enkelt drysse persille på sin portion ved bordet – så kan en eventuel rest af retten varmes op næste dag.

Variation: tilsæt 2 æbler der er udkernet og skåret i mindre stykker eller tynde både sammen med kålen, løg, hvidløg og chili på panden

lørdag den 15. september 2012

Quinoa med krydret Broccoli

Lækkert både som tilbehør og hovedret. 
Som hovedret tilsætter du retten et æg pr. person

4 personer som tilbehør og 2 personer som hovedret.
2 dl. Quinoa
4 dl. vand
salt
1 broccolihoved
50 - 75 g. mandler hakkede
1 spsk.olivenolie
1 fed hvidløg knust
2 spsk. karry
1 spsk. fintrevet ingefær frisk
1 dl. vand
saft fra ½ citron
salt
evtuelt 1 æg pr person, når retten serveres som en hovedret.

Skyl Quinoafrøene grundigt i en sigte så bitterstofferne skylles ud. 
Kom Quinoaen i en gryde sammen med vandet. 
Kog Quinoaen i 10 minutter under låg. 
Kom salt i Quinoaen og og lad den stå og trække i 10 minutter , taget fra varmen. 
Hak Mandlerne og rist dem i 2 minutter på en tør pande og kom dem i en skål. Skær Broccolien ud i små buketter og skær stokken i små tern. 
Kom olien på panden og rist karry, knust hvidløg og ingefær i olien i et minut. Vend broccolistykkerne i krydderierne og hæld vandet ved og tilsæt salt. 
Lad Broccolien svitse på panden under omrøring til vandet er kogt væk ca. 5 - 6 minutter.  
Bland Quinoaen og Broccoli og smag retten til med citron og salt. 
Er det en hovedret så lav røræg ved at piske æggene sammen i en skål med 2 spsk. vand og hæld æggemassen på panden med lidt fedststof og rør æggemassen rundt, imens den stivner over varmen.  
Vend æggemassen i Quinoa- broccoliblandingen. 
Ved serveringen drys med de ristede mandelstykker.

mandag den 3. september 2012

Squash med gedeost og krydret tomatsauce.

Virkeligt lækre squash med en godt krydret tyk tomatsauce...mums
Serveret til frokost med brød eller til aften med kogte ris eller quinoa
2 – 3 personer alt efter tilbehør
Her serveret på et stykke rugbrød
Squash:
2 – 3 mindre squash hvor enderne er skåret af
100 g. gedeost
1 spsk. honning
1 spsk. oregano
peber
Tomatsauce:
2 spsk. olivenolie
1 løg hakket
½ tsk. paprika
2 fed hvidløg hakket
1 tsk. urteboullionpulver
1 ds. tomater hakkede eller 6 friske tomater
1 lille ds.tomatpure eller 3 spsk.
en knivspids cayennepeber
lidt citronsaft
salt - peber

Skær squashene over og udhul dem med en kniv. eller skær dem igennem på langs og fjern alt det bløde squashkød. 
Hak squashkødet groft. 
Rør gedeosten med honning, peber og oregano.  
Fyld squashene med osteblandingen. 
Svits løget  og squash-indmaden på en pande i olien sammen med paprika og tilsæt hvidløg og rør rundt. 
Kom tomaterne i saucen. 
Tilsæt boullionpulver og cayennepeber til saucen. 
Lad saucen simre i 10 – 15 minutter og tilsæt evt. lidt vand undervejs hvis saucen bliver meget tyk. 
Smag saucen til med salt, peber og citronsaft.
Kom tomatsaucen i et ovnfast fad og placer squashene med fyld ovenpå saucen. 
Bag retten i ovnen i 30 minutter ved 180 grader.
Server

søndag den 2. september 2012

Morgen smootie eller dessert

Bruger du friske bær, bliver smootien ikke iskold.
Frosne bær gør smootien softice agtig.
2 personer
1½ dl. soyamælk eller anden mælk- soya gør smootien mest cremet
1 stor banan
1 stor håndfuld bær hindbær – jordbær eller blåbær gerne frosne
evt. 2 spsk. økologisk valleprotein pulver så mætter den mere
8 fint hakkede mandler – mandler er super godt for os
Lidt vanille
Evt. ½ tsk birkesød – udvundet af birketræer eller honning

Blend det hele.
Server smootien i glas med ske eventuelt pyntet med friske mynteblade
Bland eventuelt ½ håndfuld havregryn i glasset – så er du  mæt i længere tid

lørdag den 1. september 2012

Hvidløgs Champignon


Nem, enkelt og lækkert tilbehør.
2 personer
250 g. champignon
1 spsk.olivenolie
Dressing:
2 spsk. citronsaft
2 – 3 spsk. persille finthakket
2 fed hvidløg knust
2 spsk.olivenolie
Salt - peber
lidt honning eller sirup
Snit champignonerne på langs en eller flere gange efter at de er gjort rene. Svits dem i olie til de er lysebrune ca. 5 minutter. 
Pisk dressingen sammen med en gaffel i en lille skål. 
Smag dressingen til med salt, peber og lidt honning.  
Hæld dressingen over de færdigstegte champignon og server.