Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

torsdag den 10. oktober 2013

Kokosris med mango

Kog grødris sammen med kokosmælk. Grøden bliver sød i smagen af kokosmælken, så den behøver ikke sukker.
4 personer
100 g.grødris
4 dl. kokosmælk - en dåse god kokosmælk
1½ dl. vand kogende
1. tsk. vanille
lidt salt
1 mango uden skræl skåret i tern
evt. 50 g sukker
evt. 1 spsk. citronsaft
Pynt: Kokosflager

Kom risen i den kogende vand. 
Kog til risen har suget det meste af vandet til sig. 
Tilsæt 1/3 del af kokosmælken - husk at røre rundt i grøden. 
Når grøden bobler/koger tilsæt 1/3 del mere kokosmælk, og når det koger tilsættes det sidste af kokosmælken - rør hele tiden i grøden. 
Tag gryden fra varmen, når grøden koger igen og sæt risengrøden ind under dynen eller et godt tæppe og lad grøden "koge" videre der i mindst et par timer... 
Eller kog videre under mindre varme, imens du rører i grøden indtil det er blevet en tyk grød. Det tager ca.½ time.
Smag grøden til med salt.
Du kan servere grøden som den er her med et drys kanel og eventuelt mangofrugt 
eller du kan smage grøden til med citronsaft og lidt rørsukker.
Kom risengrøden i glas eller på tallerkener og læg stykker af mango ovenpå. 
Pynt med kokosflager.

Server risretten varm eller kold.

Variation: server med andre frugt eller syltede kirsebær

tirsdag den 8. oktober 2013

Brocccoli pesto

Som lækker sund sauce til ris eller pasta, eller som her dip med ristet rugbrøds trekanter eller tacoschips, eller som smørepålæg i madpakken.
ca. 4 personer.

Et stort broccolihoved i mindre buketter.
1 fed hvidløg hakket, evt. 2 fed når du godt kan lide hvidløg
En lille potte basilikum
ca. 4 spsk. olivenolie
salt og  peber
60 g.  friskrevet parmesan


Damp broccolibuketterne i 5 minutter i kogende vand, kom broccoli i en sigte. Hak hvidløgsfedet. 
Kom hvidløg, broccoli og basilikumbladene i en foodprocessor. 
Når indholdet er finthakket, og det fra siderne af skålen er skrabet ned tilsættes olivenolien. 
Lav broccolien til en pure. 
Tilsæt det revne ost. 
Tænd maskinen igen i et kort øjeblik til det igen er en pure. 
Smag pureen til med salt og peber.   
Server. 

Tips: Vil du bruge pureen som sauce, så kom lidt af kogevandet fra ris eller pasta sammen med pureen. Pureen kan gemmes og spises næste dag.

lørdag den 5. oktober 2013

Rødbede Tærte med Gedeost og Valnødder

Meget lækker tærte
3 - 4 portioner
4 rødbeder
olivenolie, 
salt - peber, 
timian
Gør rødbederne rene.Tør dem og læg dem på bagepapir. 
Dryp rødbederne med olivenolie, drys med salt, peber og timian. 
Bag rødbederne i 45 - 50 minutter alt efter størrelse.  
Lad rødbederne køle lidt af.

Tærtebund:
140 g fuldkornsmel spelt eller anden mel
60 g havregryn
50 g valnødder finthakket, eller andre nødder
1/2 tsk salt
peber
1/2 tsk. timian
4 spsk. olivenolie
ca. 1 dl. koldt vand.
Bland mel, havregryn, valnødder, salt, peber og timian i en skål med en gaffel.  
Tilsæt olivenolie og bland det i dejen, så det smuldrer.   
Kom vandet i dejen lidt efter lidt. 
Ælt dejen sammen.  
Kom dejen i køleskabet indtil den skal bruges.  

Fyld:
2 løg store hakket
salt, peber
1 tsk. timian
2 spsk. balsamico
1 stor tsk. honning
evt. En sjat rødvin eller sherry
40 g. groft hakkede valnødder
2 æg
1½ dl. creme fraiche eller anden mælkeprodukt
100 g gedeost , smuldret eller fetaost

Drys: frisk dild eller persille hakket.

Svits løgene i olien med timian, salt, peber i 4 minutter.
Tilsæt balsamico og honning, 
lad løgene simre videre i 4 minutter. 
Tilsæt rødvinen. 
Lad det simre videre i 2 - 3minutter. 
Lad løgblandingen køle af til det skal bruges.
Tryk dejen ud i en tærteform eventuelt beklædt med bagepapir.  
Brug håndfladen til at trykke dejen ud. 
Prik hele bunden med en gaffel.
Bag bunden i 10 minutter ved 180 grader.  
Spred løg ud over tærtebunden.
Skær rødbedene i skiver.
Læg rødbedeskiverne på løgene. 
Drys de hakkede valnødder over rødbedeskiverne.
Pisk, æg, creme fraiche , salt og peber sammen. 
Hæld æggeblandingen ud over tærten.
Smuldre osten udover tærten.
Bag tærten til æggemassen er stivnet ca. 20 - 24 minutter
Ved servering drys med hakket persille eller dild.
Tærten smager også virkeligt godt serveret kold.

mandag den 30. september 2013

Tomat- Fennikel - Kokos suppe

Lækker suppe, nem og hurtig at lave.
2 personer
8 modne tomater eller en dåse gode tomater
1 stor fennikel
1 løg hakket
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg hakket
1 laurbærblad
2 tsk. oregano
½ tsk. kanel
½ tsk. spidskommen
1 tsk. karry
1 tsk. urteboullionpulver
kogende vand ca. 2 dl.
½ ds. kokosmælk
Salt - peber- rørsukker
Drys: eventuelt Parmesanost groftrevet eller rosiner


Svits løg i olien i 3 minutter. 
Tilsæt hvidløg og svits i et minut. 
Kom fennikel og tomater i gryden og rør rundt. 
Tilsæt laurbærblad, oregano, spidskommen, karry og urtebouillon. 
Tilsæt så meget kogende vand at grøntsagerne bliver helt dækket. 
Lad suppen småkoge i 20 minutter.  
Blend suppen. 
Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt kokosmælken. 
Smag til med salt, peber og lidt sukker. 
Lad suppen koge op. 
Riv parmesan osten og server den til den varme suppe.

søndag den 29. september 2013

Hemmeligheds Grovboller

Lækre boller, som smager særligt godt når de er lune ;-)
16 stk.
25 g. gær
4 dl. vand eller anden væske
1 dl. creme fraiche eller anden surmælksprodukt eller soyamælk og ½ spsk. citronsaft
2 tsk. salt
1 spsk.honning eller akacie honning
100 g. frø og kerner  feks. hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner
1 spsk.olie
50 g. fuldkornspelt
150 g. fuldkornrugmel
350 g. fint speltmel eller emmer/ speltmel eller anden mel
Lidt med til formning af bollerne
Fyld:
100 g. mørk chokolade
evt. 100 g. marcipan


Rør gæren ud i vandet. 
Tilsæt salt, honning, creme fraiche, olie og frø/kerner. 
Rør godt rundt. 
Tilsæt melet og ælt dejen godt. 
Lad dejen hæve i 2- 3 timer eller over natten. 
Form dejen til boller med mel på hænderne . 
Tryk et stykke chokolade og eventuelt en klump marcipan ned i hver bolle. 
Lad bollerne hæve i ½ time.  
Bag bollerne i 20 - 22 minutter ved 180 gr. på varmluft.

lørdag den 28. september 2013

Grøn Bønne, kartoffel salat med blåost dressing og appelsin

Lækker salat, der også kan bruges som frokostret sammen med lidt brød
4 personer
250 g. friske grønne bønner skåret i mindre stykker
2 store håndfulde babysalat blade
250 g. småkogte kartofler uden skræl skåret i tern
1 stor gul peberfrugt i strimler
30 g. valnødder groft hakkede
eventuelt 2  forårsløg hakkede
Dressing:
1 appelsin
50 g. blue ost roquefort eller lignende
1 dl. creme fraiche eller skyr

Kog bønnerne i vand med salt i ca. 6 minutter. 
Hæld vandet fra i en sigte. 
Kom kartoffeltern, peberfrugtstrimler og salat i en skål. 
Tilsæt eventuelt forårsløg. 
Skær bønnerne i mindre stykker og kom dem i salaten. 
Hak valnødderne.
Lav dressing ved at mose osten med en gaffel. 
Rør osten sammen med creme fraiche. 
Smag dressingen til med salt, peber og lidt appelsinsaft fra appelsinen. 
Tag appelsinkødet ud af skrællen, og skær appelsinen i mindre stykker der kommes i salaten.

Kom dressingen midt i salaten så den bliver vendt ved serveringen. 
Drys med valnødderne. 
Server.

fredag den 27. september 2013

Rødbede Muffins

Gode til suppe, som mellemmåltid eller i madpakker.
14 små
Fyld:
200 g. groftrevet rødbede eller anden grøntsag
1 spsk.olivenolie
1 tsk. anisfrø
1 tsk. koriander
Peber friskkværnet
Dej:
50 g. smør
2 dl. mælk, soyamælk eller anden væske
2 æg
2 tsk. rørsukker
2 tsk. salt
2 tsk bagepulver
Ca. 250 g. groft speltmel eller anden mel
Pynt: lidt groftrevet parmasanost eller anden ost


Riv rødbederne efter at de er skrællede. 
Svits de revne rødbeder på panden med olien i 3 minutter tilsæt krydderier og svits dem med i et minuts tid. 
Tag panden fra varmen. 
Dej: Smelt smørret og rør mælk/væske, sukker og salt  sammen med det varme smør. 
Bland mel og bagepulver. 
Kom  rødbederne i æggemælken. 
Vend melet ned i rødbedemassen.  
Kom dejen i muffinsforme med en spiseske,  en skefuld dej i hver form. 
Bag muffins ved 180 grader i ca. 18 minutter. 
Riv parmasanost groft . 
Tag muffins ud af ovnen drys parmasanost over de varme muffins. 
Kom muffins i ovnen igen i 2 minutter.  
Server rødbedemuffins meget gerne lune. 

Variation:  Brug de grøntsager du har som fyld f.eks.gulerod, selleri, porrer, løg eller peberfrugt

torsdag den 26. september 2013

Broccoli suppe med kokosmælk

Nem, sund og lækker suppe, her serveret med ristet rugbrød
3 - 4 personer
1 - 2 spsk olivenolie
1løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
ca. 8dl grøntsagsboullion
1 stort Broccoli hoved, hakket også stænglen  
1 ds. kokosmælk.
4 kviste frisk timian
2 tsk. frisk salvie, finthakket
Tilbehør - ristet rugbrød skåret i stave.

Varm oliven op
Tilsæt løg og svits indtil løget er klart.  
Kom hvidløget ved vend det rundt med det andet løg og tilsæt boullion. 
Kom broccoli og krydderurter i suppen. 
Lad suppen småkoge i 6 minutter

Tag gryden fra varmen.
Blend suppen. 
Kom suppen tilbage i gryden sammen med kokosmælken.  
Lad suppen småkoge i ca. 7-8 minutter. 
Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. 
Server med ristede rugbrødsstave 

onsdag den 25. september 2013

Risbiks med spejlæg

En lækker enkelt hverdags Risret som jeg holder meget af ;-)
2 personer
2½ dl. ris
5 dl kogende vand
Lidt salt
4 æg
Lidt smør eller olie
1 tsk. Karry
½ tsk Kanel
evt. lidt spidskommen 
soyasauce
30 g. groftrevet parmasan
lidt smør
50 g. rosiner
2 gulerødder groftrevet
4 - 8cherry tomater halverede
Evt. lidt cashewnødder eller hakkede mandler
Evt. små rå blomkålsbuketter og friske eller frosne grønne ærter


Kog risene som det står på pakken med lidt salt og kogende vand.  
Steg spejlæg af de 4 æg med lidt smør eller olie. 
Skær spejlæggene i strimler. 
Halver tomaterne og hak eventuelt nødder.
Riv gulerødderne.
Kom ærterne i kogende vand i 1 minut. 
Kom risen på to dybe tallerkener. 
Drys med krydderierne og halvdelen af den revne parmasanost. 
Kom en tsk. smør på risen. 
Bland krydderierne og smør i risen.  
Kom tomater og revne gulerødder over risen. 
Drys rosiner ud over retten. 
Drys med resten af osten.  
Drys evt. med nødderne. 
Kom spejlægsstrimlerne øverst på retten. 
Server retten sammen med soyasauce.
Variation brug andre rå grøntsager som drys

fredag den 20. september 2013

Brød med tørrede frugter

Et brød der er godt til ost, til en krydret varm suppe, eller bare som det er til en god kop te ;-)



650 g spelt eller anden mel.Jeg har her brugt speltgrovmel
1 tsk. salt
1 tsk. peber friskkværnet eller ½ tsk. paprika.
50 g.  gær
2 spsk. olivenolie
4,5 dl håndvarmt vand
200 g tørrede figner
100 g rosiner
100 g tørrede abrikoser


Skær abrikoserne  og fignerne i mindre stykker - fjern stilkene på fignerne. Bland gær med salt, peber og det lune vand. 
Rør rundt og tilsæt olien. 
Ælt melet ind i dejen. 
Lad dejen hæve en time. 
Ælt de tørrede frugter ind i dejen. 
Form dejen til et brød. 
Kom brødet på bagepapir på en bageplade. 
Skær tern i overfladen af brødet. 
Drys med lidt mel. 
Lad brødet hæve ½ time. 
Bag brødet ved 180 grader i varmluft ovn i ca. 40 minutter. 

torsdag den 19. september 2013

Grønne bønner med rød peber, hvidløg, salvie og mandler

Lækkert som frokostret eller tilbehør til aftensmaden:-)
4 personer
1 - 2 spsk. olivenolie
2 håndfulde friske grønne bønner. 
1 stor rød peberfrugt
2 fed hvidløg uden skal i tynde skiver
8 store ananas salvie blade eller anden salvie
10 - 12 mandler skåret i flager
Salt - peber


Skær enderne af bønnerne og skær hver bønne i tre stykker hver. 
Skær peberfrugten i strimler. 
Skær  hvidløg i tynde skiver. 
Hak salviebladene. 
Skær mandlerne i flager.  
Varm lidt olivenolie på en pande og kom bønnerne på.
Lad bønnerne stege under omrøring i ca. 5 minutter. 
Kom hvidløg og peberfrugt på panden steg videre i 3 minutter. 
Tilsæt salvie og steg med omrøring i 2 minutter. 
Smag retten til med salt og peber.
Bønnerne skal ikke være rå, men alligevel
med bid.
Drys med mandlerne og server. 

søndag den 15. september 2013

Grillede porrer med blåskimmelost

Lækkert tilbehør 
for 4 personer
3 - 4 store porrer skåret ud i stykker
smør
salt
10 - 12 små tomater halverede eller en stor rød peberfrugt i strimler
Sauce:
1 dl fløde
75 g smuldret blåskimmelost
lidt smør
lidt saft en citron
peber
Drys: 5 -6 mandler skåret i flager


Kog porrestykkerne i to-tre minutter i kogende vand. 
Læg porrerne på en bradepanden og pensl dem med lidt smeltet smør.
Kom de halverede tomater over.  
Drys med salt og peber.
Sæt retten under ovn grillen i 3 minutter eller i varmluft ovn i 20 minutter. 
Imens laves blåskimmelostesaucen. Hæld fløden i en gryde og varm det op. Når det koger, tilsættes osten. 
Når osten er smeltet, kommer du en klat smør i saucen og den smages til med peber og citronsaft. 
Saucen hældes over de grillede porrer og tomater. 
Drys med de flagede mandler
Server

lørdag den 14. september 2013

Avokado - Banan Mousse

Super lækker og nærmest sund dessert der smager som en chokolade mousse/ budding :-)
2 - 3 personer
2 avocado, modne
2 bananer, modne og frisk
6- 8 tsk.  usødet kakaopulver
1 tsk. vanille ekstrakt
1 tsk. kanel stødt
evt. 2 tsk.honning eller andet sødemiddel
evt. flødeskum og 2- 3 hakkede mandler som pynt


Kom banan og avocado der er skrællet og uden sten i en foodprocessor blend massen glat. 
Tilsæt kakao, vanile, kanel og blend massen igen. 
Smag moussen til med honning.  
Denne mousse kan opbevares i køleskabet  2- 3 dage. 
Pynt eventuelt moussen med flødeskum og hakkede mandler ved servering.

fredag den 13. september 2013

Super Havregrød

Nu hvor det kan være koldt om morgnen,
er det godt at få noget varmt og sundt at starte dagen på
Pr. person
1 dl. havregryn
2dl. vand kogende
ca. 1 tsk kanel
lidt rosiner
1 godt æble groft revet
En lille håndfuld friske Brombær eller andre bær
6- 7 mandler skåret i flager eller hakket


Riv æblet groft. 
Hak mandlerne. 
Skyl bærrene. 
Kog havregryn og vand sammen under omrøring til en grød. 
Jeg kommer ikke salt i min grød, men ellers kan der tilsættes ganske lidt salt.
Kom den varme grød i en dyb tallerken. 
Drys med kanel og derefter rosiner ud over grøden. 
Top op med det revne æble og slut af med de hakkede mandler. 
Server.

mandag den 9. september 2013

Risotto med Soyabønner og gulerod

Risotto er i Italien en forret. Risotto kan sagtens spises som hovedret sammen med en god salat eller råkost
4 personer
200 g Risotto ris (aborio, cranoaloli, vialone nano)
evt. lidt tør hvidvin
20g Smør
20g Oliven olie
ca. ½ l grøntsagsbouillon
1 hakket løg
1 fed hvidløg hakket
2 gulerødder groftrevne
ca.350 g. soyabønner med bælg evt. frosne
70 g. revet parmesan eller pecorino ost
salt - peber
evt. lidt citronsaft
Drys: Revet parmesan eller pecorino ost

Soyabønnerne tøes op og bønnerne tages ud af bælgene - det gøres nemmest ved at klippe bælgene over og smutte bønnerne ud.
Grøntsagsboullion laves af boullion pulver og kogende vand. 
Varm smør og olie op og tilsæt løg og hvidløg, i en dyb pande eller en gryde. Lad løgene svitse et par minutter ved middel varme. 
Ris og gulerod kommes i og de varmes godt igennem med omrøring.  
Hæld hvidvin i eller noget af boullionen. 
Lad retten koge op. 
Hæld mere boullion ved og rør meget tit i risen. 
Kom tit mere boullion ved ca. hver 4 minut.  
Kom soyabønnerne i retten efter 10 minutter.  
Rør tit i retten. 
Risene er gode med lidt bid i - al dente efter ca. 18minutter. 
Risottoen må ikke være tør.  
Tilsæt osten og tag gryden fra varmen. 
Smag risotto til med salt, peber og evt. lidt citronsaft
Risotto smager også godt dagen efter svitset på panden med karry og evt. et lille drys kanel.


søndag den 8. september 2013

Bagt sandwich med kål, champignon og ost

Varm sandwich - som kan varieres alt efter hvilke grøntsager du har.
4 personer.
1 spsk. olivenolie
200 g grønkål- eller anden kålblade uden ribber i tynde skiver
Salt - peber
150 g champignon  finthakket
1 løg, i tynde skiver
1/2 brød, skåret i sandwich tykke skiver
3 æg
3½ dl. mælk/ soyamælk
100g. revet ost.

Smør et firkantet ovnfast fad eller brødform med olie, eller beklæd den med bagepapir.
Svits grønkål og løg i 2 - 3 minutter i olivenolien  
Tilsæt champignon, rør godt rundt og kom salt og peber i retten og svits i 3 minutter. 
Pisk mælk og æg sammen. .
Kom 1/3 del af brødet i bunden af formen.
Kom halvdelen af grønkål og champignon ovenpå.  
Drys med 1/3 del af den revne ost. 
Kom 1/3 af brødet ovenpå osten. 
Kom resten af grøntsagerne ovenpå brødet . 
Derefter 1/3 af osten ovenpå grøntsagerne. 
Kom derefter resten af brødet ovenpå osten 
Hæld ægge-mælkeblandingen  ud over brødet.  
Drys med resten af osten. 
Lad grøntsagerne og brød stå i et kvarter, så det opsuger mælk og æg.  
Dæk formen med folie. 
Bag retten ½ time i 180 grader varm ovn. 
Fjern folien og bag yderligere retten i 20 - 25 minutter.
Pynt med tomater og server.

Variation: Kom skivede tomater og et drys oregano oven på de to lag grøntsager i formen inden retten bages.  

tirsdag den 3. september 2013

Sød Kartoffel med stærk krydret tomat-kikærte sauce.

Sød kartoffel smager rigtig godt sammen med en stærk sovs, de komplementere hinanden smagsmæssigt,
og rosinerne giver lige det sidste.
3- 4 personer
2 store søde kartofler - Batater
1 spsk. olivenolie
1 løg hakket
2 fed hvidløg hakket
½ -1 spsk. spidskommen alt efter hvor stærkt du vil have det
2 tsk. koriander tørret
2 hele nelliker skal stødes i en morter
Lidt chili flager max. ½ tsk.
evt. 1 spsk. røget paprika eller almindelig paprika
1/2 tsk. salt
1 ds. gode tomater eller 6 store tomater i tern
2 spsk. tomatpuré
2½ dl. grøntsags bouillon
100g i blødsatte og kogte kikærter  evt. fra fryser eller dåse
Persille eller andet grønt som drys
Rosiner og smuldret feta ost som drys

Vask sød kartoflerne og prik dem med en gaffel. 
Bag dem i ovnen ved 180 grader imellem ¾ time til 1 time, er det store er det en time, de skal have i ovnen.
Kom spidskommen og koriander frø på en tør pande, rist krydderierne til de dufter. 
Bland, stødte nelliker, chili, paprika og salt.  
Varm olivenolien i en gryde, kom løget i og svits det i et par minutter. 
Tilsæt hvidløg, og alle krydderier til løget og svits endnu et minut. 
Kom tomater, tomatpure og boullion i gryden. 
Lad sausen koge op og tilsæt de kogte kikærter. 
Lad saucen simre i 15 minutter. 
Tilsæt evt. mere boullion så saucen ikke bliver for tør.  
Smag saucen til. 
Når sødkartoflerne er bagte, tages de ud af ovnen og skæres over i halve. 
Sød kartoflerne serveres med tomatsaucen hældt udover, og drysses med persille, rosiner og eventuelt smuldret feta ost.


mandag den 2. september 2013

Fersken-hindbærtærte med mandelcrunch

Lækker tærte til en god kop te ;-)
4 personer.
Tærte:
125 g. smør
150 g. grov speltmel
50 g.kokosmel
50 g.sesamfrø
3 spsk. vand
Fyld:
2 -3 ferskner
200 g. hindbær
2 spsk. rørsukker, stevia eller birkesød
1 spsk. kanel
Chrunch Top:
50 g. kokosmel
50g. havregryn
100 g. mandler
75 g. rørsukker eller muscovadosukker

Bund: 
Hak smørret i melet, kokosmel og sesamfrø. 
Saml dejen med vandet.
Rul dejen ud på et meldrysset bord.
Beklæd en smørsmurt tærteform med dejen.
Kom evt. tærtebunden i køleskabet til senere brug.
Fyld: 
Overhæld ferskenerne med kogende vand og lad dem lige stå i det vand i et par minutter, så er skrællen nemmere at pille af. 
Det er godt at at tage skrællen af, da den er bitter. 
Skær ferskenerne ud i tynde både og læg ferskenbådene på tærtebunden. 
Bland sukker og kanel, og bland det med hindbærrene. 
Drys hindbærrene over ferskenerne.
Top: 
Blend mandlerne eller hak dem fint. 
Bland mandlerne med kokosmel, havregryn og sukker. 
Smulder mandelblandingen ud over hindbærrene.
Bag tærten i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader .

Server tærten med creme fraiche eller flødeskum 

lørdag den 31. august 2013

Bagt sød kartoffel med salvie og feta

Helt enkelt som frokostret eller som lækkert tilbehør til andre grøntsag
retter
Pr.person:
1 stor sød kartoffel
10 blade salvie , jeg har brugt ananas salvie hakket
God Salt - himalaya eller havsalt
Friskkværnet peber
Smør
50 g. feta hakket
evt. lidt chiliflager


Er kartoflerne rigtig store skal de have en time ved 180 grader i ovnen. 
Inden de kommes i ovnen vaskes kartoflerne og de prikkes med en gaffel. Efter bagningen halveres kartoflerne og der kommes smør, salt, peber og chili ud over kartoflen. 
Drysses med salviebladene. 
Til sidst smuldres feta udover sød kartoflerne. 
Serveres med en gaffel og en ske. 
Spis det hele undtaget kartoffelskrællen. 

fredag den 30. august 2013

Bananpandekager uden mel og sukker

Meget lækre sunde pandekager til morgenmad, til kaffen, som mellemmåltid, eller som dessert.
2 personer - 6 mindre pandekager
2 bananer
3 æg
1 tsk. vanille
1 tsk. havsalt
eventuelt ½ tsk kanel stødt
smør eller kokosolie til stegningen
Friske bær eller frugt og evt. mandelflager - her har jeg til hver person brugt:
en håndfuld friske blåbær  
en kivi skrællet og skåret i kvarte skiver

Bland/ blend banan, æg, vanille, salt, kanel til en dej. 
Smelt smør eller olie på panden og bag pandekagerne ca. 2 - 2½ minut på panden på hver side.
Pynt med friske bær og drys eventuel med lidt  mandleflager



Variation: smelt lidt mørk chokolade i en skål der sættes ned i en gryde med kogende vand, rør i chokoladen med en gaffel til den er smeltet. Tag gryden fra varmen, tag skålen op af det kogende vand.  Hæld den smeltede chokolade ud over pandekagerne med frugt    

fredag den 23. august 2013

Boller bløde med kerner og mandler

Meget lækre med en rigtig god smag.
25 stk.
50 g. gær​
2 æg
1 spk. rørsukker
2 tsk. groft havsalt
3 spsk. olivenolie
2 tsk. kardemomme stødt
100 g. mandler hakkede
50 g. hørfrø
50 g. sesamkerner
50 g. solsikkekerner
50 g. græskarkerner
100 g.  havregryn
½ liter vand
1 liter yougurth, kærnemælk eller andet surmælksprodukt
1200 - 1300 g. speltmel eller anden ekstra god mel

Kog vand og havregryn til en havregrød. 
Tilsæt hørfrø, sesamfrø, solsikkefrø, hakkede mandler og græskarkerner til havregrøden. 
Hæld havregrøden ud på en  tallerken til hurtig afkøling.  
Lad havregrøden stå  til den har samme temperatur som din hånd.
Gæren udrøres i æg, olie, kardemomme, salt og sukker i en stor skål. Havregrøden røres i. 
Dejen æltes sammen med yogurten og halvdelen af melet. 
Dejen forhæver i skålen i 20 minutter. 
Derefter tilsættes resten af melet lidt efter lidt samtidigt med at der æltes godt i dejen.
Form boller af dejen der sættes på 2 bageplader med bagepapir på.
Lad bollerne hæve i 1 time.

Bag bollerne ca. 20 minutter ved 180 - 200 grader.

tirsdag den 20. august 2013

Frøsnappere

De er ikke super sunde da der er meget smør i dem - men de er super lækre ! Jeg holder meget af frøsnappere - og kan ikke købe dem, da jeg ikke tåler almindeligt hvedemel - men så kan jeg jo lave dem selv ;-)
10 -12 stk


75 g. smør
1 dl. soyamælk, rismælk, mandelmælk eller mælk
50 g. gær
50 g fuldkornspeltmel eller anden fuldkornsmel
250 g. spelt eller hvedemel
1/2 tsk. salt
Blå birkes, sesamfrø, græskarkerner, hørfrø
100 g. smør
4 spsk. rørsukker - kan udelades, så bliver frøsnapperne ikke søde

Smelt smørret og bland smørret med mælken, så væsken er lun.
Tilsæt salt, gær og  fuldkornsmel. 
Rør massen sammen og tilsæt resten af melet.   
Ælt dejen godt sammen. 
Rør smør og sukker sammen i en lille skål med en gaffel.
Kom mel på bordet og rul dejen ud til en aflang firkant. ca. ½ cm tyk. 
Smør smør-sukkerblandingen ud over dej firkanten.  
Drys diverse frø udover smørret. 
Fold dejen så den ligger i 3 lag ....dvs. først den ene 3 del over midter 3delen af dejen, og så den anden 3 del over fra den anden side. 
Skær dejen ud i aflange stykker
Hæld flere frø ud over dejen og klap dem fast i dejen.  
Vrid de aflange dejstykker som jo er de ubagte frøsnappere 2 gange rundt og vend frøsnapperne i rester af frøene.  
Læg frøsnapperne på en bageplade beklædt med bagepapir. 
Kom flere frø på frøsnapperne.
Lad frøsnapperne hæve en time under et viskestykke. 
Bages i ca. 17 - 20 minutter ved 200 grader. 
Hold øje med frøsnapperne under bagningen så de ikke bliver for brune.
Server ;-)  


onsdag den 14. august 2013

Kål i karry med banan og jordnødder.

Kål og karry er altid godt, med ingefær, jordnødder, spidskommen og stegt banan bliver det ekstra lækkert.
4 personer
1 spidskål eller halvt stort hvidkål eller anden kål
4 gulerødder
1 stort løg
2 spsk. olivenolie
75- 100 g. jordnødder
2 - 3 spsk. karry så stærk som du kan lide det.
3 dl. grøntsagsbouillon
50 g. rosiner eller tørrede tranebær
salt - peber
½ tsk stødt kommen eller spidskommen
1 cm eller lidt mere skrællet fintrevet frisk ingefær eller  1 tsk. tørret
2 bananer
2 spsk. smør
1 spsk. maizena eller boghvedemel
2 dl. yoghurt eller creme fraiche
Persille til drys

Skær kålen I mindre stykker uden stok. 
Skær gulerødderne i skiver og løget i mindre tern.
Svits løg og jordnødder i olien i et par minutter. 
Drys karry over og tilsæt bouillon efter et kort øjeblik. 
Kom  kål, gulerødder, kommen og ingefær i retten. 
Lad Karryretten koge op og derefter simre i 10 -12 minutter.
Skræl bananerne og skær dem over på langs og tværs. 
Steg bananerne i smør på alle sider. 
Sæt de stegte bananer til side.
Rør maizena eller boghvedemel med lidt vand og tilsæt jævningen til kålretten. 
Lad retten koge op. 
Tilsæt halvdelen af yoghurten til kålretten. 
Kom rosinerne i retten. 
Smag kålretten til med krydderier. 
Server kålretten med de stegte bananer og persilledrys.