Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 8. september 2013

Bagt sandwich med kål, champignon og ost

Varm sandwich - som kan varieres alt efter hvilke grøntsager du har.
4 personer.
1 spsk. olivenolie
200 g grønkål- eller anden kålblade uden ribber i tynde skiver
Salt - peber
150 g champignon  finthakket
1 løg, i tynde skiver
1/2 brød, skåret i sandwich tykke skiver
3 æg
3½ dl. mælk/ soyamælk
100g. revet ost.

Smør et firkantet ovnfast fad eller brødform med olie, eller beklæd den med bagepapir.
Svits grønkål og løg i 2 - 3 minutter i olivenolien  
Tilsæt champignon, rør godt rundt og kom salt og peber i retten og svits i 3 minutter. 
Pisk mælk og æg sammen. .
Kom 1/3 del af brødet i bunden af formen.
Kom halvdelen af grønkål og champignon ovenpå.  
Drys med 1/3 del af den revne ost. 
Kom 1/3 af brødet ovenpå osten. 
Kom resten af grøntsagerne ovenpå brødet . 
Derefter 1/3 af osten ovenpå grøntsagerne. 
Kom derefter resten af brødet ovenpå osten 
Hæld ægge-mælkeblandingen  ud over brødet.  
Drys med resten af osten. 
Lad grøntsagerne og brød stå i et kvarter, så det opsuger mælk og æg.  
Dæk formen med folie. 
Bag retten ½ time i 180 grader varm ovn. 
Fjern folien og bag yderligere retten i 20 - 25 minutter.
Pynt med tomater og server.

Variation: Kom skivede tomater og et drys oregano oven på de to lag grøntsager i formen inden retten bages.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar