Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 6. juni 2011

Advokado-Rosin creme


En advokado creme med rosiner smager også godt!
1 moden advokado
½ dl. creme fraiche
25 g, rosiner
1 spsk. citronsaft
3 – 6 dråber Tabasco sauce
Salt – peber
Advokadoen skrælles og stenen fjernes. Advokadoen blendes med rosiner, citronsaft og 3 dråber tabasco. Smages til med mere tabasco, peber og salt. 
Serveres f.eks med tortilla chips eller chapati pandebrød.

Chapati pandebrød

Her er nogle brød der smager godt til det meste og som laves på en pande - så de er også gode, når du er et sted, hvor du ikke har en ovn f.eks at lave over bål. Super til alle retter hvor der er noget væde ved, som brødet kan dyppes i.
Ca. 15 stk.
4 -5 dl. hvede eller speltmel
½ tsk. salt
2 spsk. rapsolie
Ca. 1½ dl. vand

En stak chapati brød
Melet blandes med salt. 
Olien dryppes i og dejen røres til en grynet konsistens. 
Vandet hældes ved lidt ad gangen. Æltes til en god dej. 
Hæver under fugtigt viskestykke i 1½ time. 
Dejen æltes igennem og deles i 15 portioner som trilles til kugler. 
Rulles ud på melet bord med en kagerulle, der også er drysset med mel. 
Bages på tør pande i 1 – 2 minutter på hver side.
 
Variation ved bålet ; Smør brødet med lidt smør og drys med kanel og sukker. Rul brødet sammen og spis det som en bål ”kanelsnegel” til kaffen.

Brødene smager bedst, samme dag de er lavet

søndag den 5. juni 2011

Pandekagetårne med frisk frugt og ahornsirup

6 tårne med 5 pandekager i hver.
225 g hvede eller spelt mel
75 g boghvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk.natron
1 tsk. rørsukker
2 æg
5 dl. kærnemælk
4 spsk. rapsolie 
fedtstof til bagningen 
frisk frugt; her har jeg brugt jordbær og blåbær
ahornsirup

Melet blandes med bagepulver, natron, sukker og salt.
Æggene piskes sammen med kærnemælk og olie og røres derefter i melblandingen.
Bag små tykke pandekager af dejen.
Server dem i tårne med 5 pandekager i hver, med frisk frugt skåret ud i stykker og ahornsirup dryppet udover tilsidst.
Pandekagerne kan selvfølgelig også serveres enkeltvis :-)
Noget helt særligt og alligevel nemt at lave.

Linse-Karry Suppe


Denne suppe smager SÅ godt!
3 – 4 personer
2 løg groft hakket
2 fed hvidløg hakket
1 spsk. olivenolie
2 tsk. stærk karry
1 stor gulerod eller 2 mindre groft hakket
2 stilke blegselleri skåret i skiver
2 dl. røde linser
1 liter grøntsagsboullion
2 cm frisk ingefær skåret i 4 stykker
1 laurbærblad
1 tsk. Salt
peber
citronsaft
Pynt; finthakket bladselleri

Løg og hvidløg svitses i olie i 2 minutter. 
Gulerod og blegselleri tilsættes og svitses med i 2 minutter.
De skyllede linser og boullion, ingefær og laurbær tilsættes. 
Suppen småkoger i 20 minutter. 
Suppen blendes og varmes igennem. 
Smages til med salt, peber og citronsaft. 
Server med finthakket blegselleri til at drysse på og brød

lørdag den 4. juni 2011

Kikærtepandekager med Advokado og Salat fyld

En af mine livretter :-)
8 stk
Pandekager;
180 g kikærter udblødte eller økologiske fra dåse
2½ dl grøntsagsboullion
2 æg
1 bdt. Persille og/eller 12 brændenældetopskud
1 løg
50 g grahamsmel eller grahamsspeltmel
Salt
Lidt cayennepeber
Fyld;
2 Advokado, skrællet, skåret i grove stykker
4 tomater i smalle både
½ spidskål eller salat skåret i grove stykke
½ salatagurk i små stænger
Dressing; 
2 dl creme fraiche, 
salt-peber,   
2 spsk. ketchup eller tomatpure plus 1 tsk sukker
1 fed hvidløg - knust
1 tsk. paprika
2 dr. tabasco
smag dressingen til efter egen smag :-)

Kikærterne udblødes i vand 8 – 10 timer. 
Hæld vandet fra og blend kikærterne sammen med boullionen. 
Den blendede masse hældes i en sigte, så væsken kommer i en skål og de blendede kikærter i en anden. 
Persille, løg hakkes og tilsættes kikærterne sammen med mel og æg. Krydderier røres i. Der tilsættes så meget af væsken, så dejen stadig er tyk men lind. Dvs. ca halvdelen af væsken. 
Lad dejen hvile en halv times tid eller mere.
Orden grøntsagerne og pisk dressingen sammen.
Bag 8 pandekager af dejen, som bredes ud på panden en ad gangen, og steges i lidt olie, vendes forsigtigt og steges til de er lidt gyldne.

Server pandekagerne som her med et fyld af grøntsager med dressing hældt over.

Toffee Bars

De hjemmelavede her smager bedst!
ca. 18 - 20 stk
Bund;
50g. Smør
50g. Margarine
½ kop rørsukker
1 kop hvede eller speltmel
Topping;
2 æg
½ kop farin sukker
Saften fra 1 citron
½ tsk. Salt
1 kop kokosmel
1 kop rosiner
1 kop hakkede nødder
1 kop havregryn
Fedtstof, sukker og mel røres sammen og rulles ud på bagepapir og forbages i 10 minutter ved 200 grader. Topping røres sammen og smøres på bunden.
Kagen bages til den begynder at blive brun ca. 8 – 10 minutter og tages ud. Køler af og skæres i firkanter 
Opbevares i kagedåse med mellemlægspapir imellem

fredag den 3. juni 2011

Gulerodspostej med Nødder


Det er altid godt at have en postej til at tage med i madpakken og til en hurtig rugbrødsmad derhjemme.
4 personer
350 – 400 g. gulerødder groftrevet
2 løg hakket
Olie
2 æg
1½ dl. kogte ris
1½ spsk. spelt eller hvedemel
1 dl. havregryn
1½ dl. soyamælk eller alm. mælk
75 g hasselnødder
Salt – peber
2 tsk.timian, estragon eller karry .
Svits løg og gulerødder i lidt olie. 
Bland det med æg, ris, havregryn og mælk. 
Hak nødderne og bland dem i farsen sammen med krydderierne. 
Farsen kommes i smurt eller bagepapirklædt form og bages 45 – 50 minutter ved 200 grader.

Tekage med solsikkekerner og chokoladefløde


Kagen;
250 g plantemargarine
300 g rørsukker
6 æg
500 g. speltmel eller hvedemel
2 dl. soyamælk, mælk eller appelsinjuice
3 tsk. bagepulver
75 g solsikkekerner
1 tsk. vanille
50 g. finthakkede mandler

Margarine og sukker røres hvidt og derefter tilsættes æggene et ad gangen. Resten vendes i dejen, som derefter hældes i bradepande beklædt med bagepapir. 
Bages ved 180 grader i 30 minutter.
Kagen kan sagtens spises som den er her til eftermiddagsteen.
Her har jeg  skåret kagen i lange stykker og lagt stykkerne sammen med 
Chokoladefløde; 100 g mørk chokolade smeltes i ¼ l piskefløde i en gryde. Dette sættes i køleskab mindst 2 timer gerne til næste dag og piskes op som flødeskum - pas på med ikke at piske det for meget, for så bliver det grynet. 
Stykkerne er derefter skåret ud i firkanter, så de nemmere kan spises :-) 

torsdag den 2. juni 2011

Rissalat med Bananer og Ananas

Smager super dejligt til mange retter eller som frokostret med grovboller – friskt og sødt
4 personer
3 dl vand
1,5dl ris
2 peberfrugter
3 bananer
1 moden ananas
salt
Dressing;
2 dl. creme fraiche
3 spsk. mayonnaise
1 spsk. karry 
citronsaft
Salt - peber.

Kog risene i vandet og afkøl - eller tag en rest kogte ris, du har i forvejen :-)
 
Skær peberfrugterne i strimler og tag lidt fra til pynt.
Bland ris og peberfrugter.
Bananerne skæres i skiver og ananas skæret i mindre stykker og blandes i risen.
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen. 
Tilsæt krydderier, citronsaft og smag dressingen til. 
Vend dressingen i Rissalaten. 
Lad salaten stå og trække lidt inden den serveres


Gulerodsboller

Dejlige bløde boller med en god krumme og en god smag
ca. 18 -20 stk.
3 dl. vand
2 dl.ymer eller andet surmælksprodukt
50 g. Gær
½ dl rapsolie
3 dl revne gulerødder
100 g. Havregryn
100 g. Rugmel
ca. 500 g. speltmel  eller hvedemel
Gæren opløses i væsken. 
Tilsæt olie, gulerødder og mel. 
Ælt dejen godt og lad den hæve mindst ½ time. 
Formes til boller og efterhæver 20 minutter. 
Bages 20 minutter ved 200 grader.

onsdag den 1. juni 2011

Fyldte peberfrugter med squash, oliven og champignon


Kan du lide oliven, så vil du elske disse peberfrugter. 
Kan du ikke lide oliven, så kom lidt flere champignon i fyldet og vil du undgå kapers, så kom karry i retten :-)
4 personer
4 peberfrugter – jeg har brugt de lange søde peber
2 squash - hakket
125 g champignon hakket
1 løg hakket
2 fed hvidløg knust
10 sorte oliven hakket  hvor stenene er fjernet
ca. 3 spsk. dild hakket
2 spsk. kapers – kan udelades eller brug syltede agurker hakket
Saften af ½ citron
1 grovbolle
200 g hytteost
2 spsk. parmasan revet
½ tsk. paprika
Salt – peber
Skær grovbollen i 4 stykker og læg den i blød i vand. 
Halver peberfrugterne på langs. 
Svits squash, champignon, løg og hvidløg til de er møre. 
Tag gryden fra varmen og tilsæt oliven, kapers, dild, citronsaft. Rør rundt. 
Tag den udblødte bolle op af vandet og kram den fri for væde og hak bollen. Kom den i fyldet sammen med krydderier. 
Top fyldet op på de halverede peberfrugter og kom dem i et ovnfast fad. 
Hæld lidt vand i bunden af fadet og bag peberfrugterne i ½ time ved 200 grader. 
Server med ris og revet gulerod med citronsaft og rosiner.


Radiser i flødeskum


Riv et bundt med radiser groft på rivejern. 
Pisk 1 dl piskefløde til flødeskum og vend radiserne i .
Server som tilbehør.