torsdag den 22. december 2011

Boller med kanel, æbler, kerner, mandler og lidt rugmel

Dejlige boller med en masse godt fyld og en fin krydret smag.
Ca. 16 – 17 stk.
1/4 liter juice eller kærnemælk
1 æg
2 spsk. neutral olie eller smør
50 g. gær
400 g. spelt eller hvedemel
100 g. rugmel
1 spsk. rørsukker
2 spsk kanel
½ spsk. kardemomme
1 tsk. vanille
½ tsk. salt
50 g. mandler fint hakkede
50 g. solsikkekerne hakkede
Eventuelt 50 gram rosiner
2 æbler fintrevet med skræl uden stilk og kærnehus

Bland den eventuelt lune væsken med gæren. 
Pisk æg og olie i væsken. 
Bland melet i en anden skål med sukker, kanel, kardemomme, vanille og salt.
Tilsæt mandler, solsikkekerner og rosiner til melet og rør godt rundt. 
Kom væsken op i melet sammen med de revne æbler og ælt dejen godt sammen. 
Tilsæt eventuel mere mel, så dejen slipper og er blank og smidig. 
Lad dejen hæven 1 time. 
Ælt dejen sammen og form 16 -18 boller som sættes på en bageplade med bagepapir. 
Lad bollerne hæve i 20 minutter. 
Bag bollerne ved 180  - 200 grader i 20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar