søndag den 11. november 2012

Kommenskringler

Jeg holder meget af kommen i brød ;-)
18 stk. 
50 g. gær
3 dl. væske – mælk, juice, soyamælk, surmælk eller lignende
1 tsk. rørsukker
1 tsk. salt
1 æg
3 – 4 spsk. spidskommen
100 g. rugmel
100 g. smør eller plantemargarine
Ca. 450 – 500 g. speltmel eller hvedemel

Gæren udrøres med væsken, der gerne må være lunet i en gryde- men kun fingervarm . dvs. at du kan stikke fingeren i væsken og det føles behageligt uden at du brænder dig. Heller for koldt end for varmt ellers dør gærcellerne. 
Tilsæt sukker, salt, kommen æg og rugmel. 
Rør dejen sammen. 
Hak smørret og smulder det i den fine mel. 
Ælt mel og smør i dejen. 
Lad dejen hæve i ½ time. 
Ælt dejen og del den i 18 stykker der trilles til tynde stænger og formes som kringler. 
Lad kringlerne hæve på en bageplade. 
Pensl dem evt. med vand. 
Bag kommenskringlerne ved 180 grader i 17-20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar